Danmark står midt i en afgørende omstilling. De fossile brændsler skal fortsat erstattes af vedvarende energikilder og samtidig forventer Energistyrelsen, at det danske strømforbrug vil stige drastisk de kommende år. Mens landets samlede forbrug i 2023 var omkring 42,1 TWh, forventer styrelsen, at vi i 2040 vil forbruge 70,6 TWh. En voldsom stigning på 68 procent som den eksisterende infrastruktur ikke kan understøtte.
Så vi er nødt til at forstærke vores infrastruktur. Den traditionelle vej er flere kabler og større transformerstationer, men det er en dyr og langsommelig proces. Derfor kan vi bruge data til at styre vores forbrug mere intelligent og dermed udnytte den eksisterende infrastruktur bedre.
Det forklarer Søren Skov Jakobsen, der er Managing Director i Center Denmark; en non-profit virksomhed, der leverer digital infrastruktur til energisektoren og understøtter adgang til data, som hidtil har været svært tilgængelig. Som eksempel nævner han de vindmøller, som står stille, selvom vinden blæser kraftigt.
“Omkring 20 procent af kapaciteten i de vindmøller vi har sat op ude i landskabet, bliver ikke udnyttet optimalt. Faktisk står mange vindmøller stille, selvom det blæser, fordi vi ellers skaber en overproduktion i energisystemet. Så vi har allerede en stor kapacitet, som vi ikke udnytter optimalt. Det er vi nødt til at forbedre – gennem datadrevne løsninger kan vi allerede nu accelerere overgangen til 100 procent vedvarende energikilder.”
Kobl sektorerne sammen og vend på hovedet
Søren Skov Jakobsen understreger, at der stadig skal rejses flere vindmøller og bygges solcelleanlæg. Det er kritisk, at vi udbygger produktionskapaciteten fra vind og sol, så vedvarende energikilder dækker fremtidens energibehov.
Men for at udnytte den øgede produktionskapacitet fra vindmøller og solceller skal vi koble øvrige energisektorer sammen med el-systemet – den såkaldte sektorkobling. Gennem en øget elektrificering; eksempelvis med store varmepumper i fjernvarmesystemet og intelligent anvendelse af data, kan vi lagre energien termisk i fjernvarmesystemet og udnytte den i boligerne, når behovet opstår. På samme måde kan vandforsyning og spildevandssystemet i langt højere grad understøtte et samlet grønt energisystem.
En over- eller underproduktion af strøm til elnettet er dog ikke godt for de private husholdninger eller industrien. Fjernsyn, køleskabe og andre elektriske apparater er nemlig dimensioneret til spænding på 50 Hz. Selv små udsving slider på apparaterne. Men værst er det faktisk ude i industrien – her har de brug for en høj, ensartet spænding til nogle af de fintfølende maskiner, der holder produktionshjulene i gang.
”Men vind og vejr kan være uforudsigeligt og derfor skal balancen mellem produktion og forbrug i langt højere grad sikres ved at tilpasse vores forbrug. Det er det, vi mener med at vende energisystemet på hovedet. Traditionelt har vi styret balancen med produktionsplaner på kraftværkerne. Men i stedet skal vi i stigende grad styre vores forbrug mere intelligent, så det tilpasses og optimeres til bedre udnyttelse af vedvarende energi og vores infrastruktur,” forklarer Søren Skov Jakobsen.
Et datadrevet energisystem gør det for eksempel muligt at tilpasse brugen af apparater som varmepumper og elbil-opladere til tidspunkter, hvor elpriserne er lavest, og energien er mest miljøvenlig. Vi kan varme nogle af rummene i husene lidt ekstra op, når strømmen er grøn og lade temperaturen falde en halv grad, når strømmen er dyr. Og vi kan sørge for, at varmepumpen ikke kører, mens naboens elbil lades op. Disse intelligente systemer kobles til elnettet og benytter data om fleksibilitet, elpriser, vind og vejr i realtid for at udnytte vedvarende energi bedre.
De intelligente løsninger er ikke bare bedre for forbrugernes pengepung ogden grønne omstilling, men vil også give et mere robust energisystem med høj stabilitet og uden nedbrud.
Data giver os forståelse og løsninger
Datadrevne løsninger hjælper ikke kun med at reducere energiforbruget, men bidrager også aktivt til en mere bæredygtig fremtid. En af de mest innovative aspekter ved Center Denmarks tilgang er deres fokus på at udnytte den eksisterende infrastruktur i stedet for at investere i nye anlæg.
Det gør de ved at indsamle og bearbejde store mængder data fra forskellige dele af energisektoren – blandt andet fra elnettet, varmeforsyning, vandforsyning og transportsektoren. Center Denmark beriger herefter dataene og sammenstiller dem med offentlige datakilder som eksempelvis bygningsdata, vejrdata og elpriser. Disse data samles og analyseres i realtid for at skabe en dybere forståelse af, hvordan energiforbruget kan optimeres og hvor der er mulighed for forbedringer.
Når universiteter og teknologivirksomheder bruger Center Denmark til at finde ensartet data fra forskellige forsyningskilder, kan de udvikle nye, intelligente energiløsninger, der hjælper Danmark mod en grønnere fremtid. En proces, der er nødvendig, men som kalder på bedre, dynamiske og intelligente løsninger.
Center Denmark er en dansk non-profit organisation, der siden 2019 har arbejdet med grøn omstilling, datadrevet energiforskning og sektorkobling. Center Denmark indsamler blandt andet data på tværs af sektorer og forædler denne data. Det skaber en platform, hvor universiteter, energisektoren og teknologivirksomheder kan samarbejde om fremtidens bæredygtige energiløsninger. Visionen er at gøre Danmark til et grønt foregangsland indenfor bæredygtige energiløsninger gennem datadrevet innovation og samarbejde. |
