ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk tech-virksomhed indtager det globale IoT-connectivity marked

PR Foto

Med lanceringen af platformen NexCon.io satser softwarevirksomheden ONLINECITY.IO på at blive den førende leverandør i Norden inden for IoT-connectivity i første omgang og senere etablere sig som en betydelig aktør i Europa. Der vil sideløbende være fokus på udvalgte markeder uden for Europas grænser. ”Vi går benhårdt efter at blive Nordens førende leverandør af IoT-forbindelser inden for de næste par år. Og på længere sigt vil vi være en stor spiller i Europa – ikke mindst i DACH-landene, hvor behovet for IoT-løsninger eksploderer,” siger Martin Pløger, CEO ved NexCon.io og medejer af ONLINECITY.IO og tilføjer:“Vi har allerede stor traction i hele EU samt i USA også. Yderligere har vi hurtigt været i stand til at lukke aftaler med alt fra små iværksættere til store nationale samt internationale koncerner med milliardomsætninger.”

Erfaring fra messaging-platform

Softwarevirksomheden ONLINECITY.IO, der har hovedsæde i Odense, blev grundlagt i 1999 og har i årenes løb udviklet en række kommunikationsplatforme. Mest kendt er GatewayAPI, en messaging platform, som i dag benyttes af kunder verden over og sender millioner af beskeder hver dag. Erfaringerne herfra har ifølge Martin Pløger været afgørende for, at virksomheden nu kan bevæge sig ind i IoT-markedet.

”Vi har 25 års erfaring med at bygge pålidelig infrastruktur til digital kommunikation. GatewayAPI lærte os at skalere en platform til rigtig mange brugere uden at gå på kompromis med stabilitet og service. Den erfaring har vi taget direkte med videre til NexCon.io. En særlig ting ved ONLINECIYT.IOs tilgang er, at vi er 100% selvfinansierende, og er dermed ikke afhængige af investorer udefra”, fortæller Martin Pløger og tilføjer:

“Yderligere er vi hurtige til løbende at implementere nye ting, som markedet efterspørger, senest med lancering af eSIM løsninger til M2M-devices, som er den næste store ting, hvor man ikke har brug for fysiske SIM-kort længere.”

Selvbetjening og fleksibilitet

Hvor teleselskaber traditionelt tilbyder IoT-SIM-kort gennem længerevarende og ofte komplekse aftaler, går NexCon.io en anden vej. Kunder kan købe IoT- og M2M-SIM-kort direkte i en webshop og efterfølgende administrere dem via et dashboard.

”Vi har gjort det plug-and-play. Virksomheder kan bestille SIM-kort online, aktivere dem og selv administrere dataforbruget. Det giver fuld kontrol og sparer tid, særligt for de mange virksomheder, der tidligere har fundet processen tung hos teleselskaberne. Platformen tilbyder samtidig stor fleksibilitet og understøtter alle tænkelige kommercielle modeller,” siger Martin Pløger.

Global dækning

NexCon.io lægger vægt på teknisk kvalitet og bred dækning. Ifølge virksomheden virker SIM-kortene i over 180 lande på mere end 470 netværk. Alle gængse teknologier understøttes, herunder 2G, 3G, 4G, 5G, NB-IoT og LTE-M.

”Vi har sikret os permanente roamingaftaler verden over. Det betyder, at vores kunder kan regne med en stabil forbindelse, uanset om de har enheder i Europa, Asien eller andre markeder,” siger Martin Pløger.

Et særkende er desuden synergien med GatewayAPI, hvor kombinationen af SMS-kommunikation og IoT-SIM-kort åbner for nye løsninger.

Konkurrence i vækstmarked

Markedet for IoT-forbindelser er i stærk vækst. Ifølge analyser forventes antallet af tilsluttede enheder globalt at nå næsten 30 milliarder inden for få år. Det har tiltrukket både kapital og nye aktører.

Martin Pløger mener, at NexCon.io kan skille sig ud i konkurrencen.

”Vi gør det nemt og fleksibelt at komme i gang. Samtidig bygger vi på mange års teknisk erfaring. IoT-markedet er stadig i bevægelse, og vi tror på, at vores model rammer et reelt behov. Det interessante er, at mange af de virksomheder, vi taler med, aldrig har brugt IoT-SIM-kort før. Vi er dermed ikke kun ude på at tage kunder fra konkurrenterne, men også på at udvide selve markedet,” siger han.

Et nyt kapitel

Med NexCon.io tager ONLINECITY.IO hul på et nyt væksteventyr. Selskabet har tidligere vist, at det kan skabe og skalere digitale platforme globalt. Om NexCon.io kan gentage succesen, afhænger af virksomhedens evne til at tiltrække nye kundetyper og etablere sig i en branche, hvor store spillere allerede står stærkt.

”Vi oplever stor interesse fra både eksisterende kunder og helt nye brancher. IoT er kommet på agendaen hos mange virksomheder, der ønsker at optimere drift og skabe nye services. Vores opgave er at levere forbindelsen, så deres idéer kan blive til virkelighed,” siger Martin Pløger.

Forsiden lige nu