ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Business-podcast vil sætte nye standarder

PR Foto
PR Foto

Kan man gøre et marketingbureau sexet? Det er i hvert fald hvad det københavnske bureau Webamp forsøger at gøre med business-podcasten “Den Nye Standard”.

Året er 2015. Nicolai Vittrup stifter detdigitale marketingbureau Webamp.Missionen? At ryste op i branchen ved at stifte et bureau med 100% fokus på enestående kundeoplevelser og transparens for kunderne.

Nu forsøger Nicolai – som nu kan skrive både investor, entreprenør og direktør på CV’et – igen at gå mod strømmen med business-podcasten "Den Nye Standard". Podcasten fungerer som en platform, hvor inspirerende mennesker inden for marketing, ledelse og erhvervslivet kan dele erfaringer og indsigt.

Visionen er at skabe en konstruktiv dialog om fremtidens ledelse og drift af virksomheder – og ikke mindst inspirere til forandring og vækst i branchen. På den måde forsøger Nicolai og Webamp at differentiere sig fra konkurrenterne ved at udfordre traditionelle metoder inden for digital markedsføring.

Brandfortælling kan være en del af formlen på succes

I en digital tidsalder hvor marketingbureauer kæmper om opmærksomhed og kunder, er det afgørende at skille sig ud fra mængden. Differentiering kan derfor være nøglen til succes i en branche præget af lave indgangsbarrierer og et stort antal aktører – og Webamp har taget udfordringen op.

Det er svært at gøre et digitalt marketingbureau sexet. Derfor valgte vi at starte podcasten Den Nye Standard som en del af Webamps brandingstrategi.

Nicolai Vittrup

En stærk brandfortælling er en essentiel faktor for virksomheder, der ønsker at skille sig ud fra konkurrenterne. Webamp har valgt en nyskabende tilgang ved at integrere podcasting i deres brandingstrategi. Ønsket er at skabe et rum, hvor målgruppen kan lære virksomheden og direktøren Nicolai bedre at kende – og dermed få en stærkere tilknytning til brandet og virksomheden Webamp.

Podcasten fungerer som et forum, hvor lytterne får mulighed for at lære Nicolai at kende og blive klogere på hans ekspertise inden for digital markedsføring. I samtaler med en række interessante personer, der har skabt stor succes i det danske erhvervsliv, udforsker, udfordrer og udvikler Nicolai den måde, vi i Danmark leder og driver virksomheder på.

Webamps brug af podcasting i deres brandingstrategi demonstrerer, hvordan denne medieplatform kan bruges til at skabe stærkere forbindelser, øget synlighed og værdifulde netværksmuligheder. Det er en inspirerende tilgang for andre virksomheder, der søger at differentiere sig og styrke deres brand i en konkurrencepræget verden.

Podcasting erobrer Danmark

Podcast-mediet er ikke et tilfældigt valg. Podcasts oplever en betydelig vækst i popularitet, og Danmark er ingen undtagelse. Ifølge en nylig rapport fra DMJX i 2022 lytter hele 43% af den danske befolkning mellem 18-75 år til podcasts. Med denne imponerende lytterandel cementerer podcastformatet sin position som en anerkendt og lettilgængelig platform for både lyttere og producenter.

Podcasters nemme adgang og muligheden for at lytte på farten har også bidraget til den hastige vækst. Formatet giver lytterne mulighed for at dykke ned i deres foretrukne emner, når det passer dem – på vej til arbejde, under træning eller i hjemmet.

Den udvikling i danskernes medievaner åbner nye døre for virksomheder og enkeltpersoner, der ønsker at nå ud til et engageret publikum.

Som en platform med lav produktionsomkostning og høj rækkevidde tilbyder podcasting unikke muligheder for at skabe meningsfulde forbindelser og etablere sig som autoritet inden for sit område

Nicolai Vittrup

– og det er lige præcis, hvad Nicolai ønsker at gøre med Den Nye Standard.

Inspiration til nye standarder

Nicolai har en passion for iværksætteri og ønsker at udforske, hvad der driver folk i forskellige brancher. Med Den Nye Standard skaber han et univers med fokus på personlige bedrifter inden for erhvervslivet, sportens verden, det digitale rum og andre brancher for at høre om både op- og nedture.

Podcasten har budt på spændende personligheder som Brian Mikkelsen, Louise Herping Ellegaard, Jan Dal Lehrmann, Mette Østergaard, Rasmus Brohave og Pernille Lotus, der har delt deres vej til succes – men også deres personlige udfordringer og konsekvenser af deres karriere. I hver episode deler Nicolai også en lille del af sig selv og sin egen erfaring som iværksætter og direktør i Webamp, hvilket skaber en personlig relation mellem ham og lytterne.

Nicolai har selv turdet udfordre status quo, og nu opfordrer han andre til at udvikle sig, være modige nok til at overgå forventningerne inden for deres felt – eller i Nicolais egne ord:"Vi vil inspirere andre til at turde sætte den nye standard inden for det, de er gode til."

Forsiden lige nu