Nærvær, kvalitetstid og skiløb er hovedkomponenterne for en unik ferieoplevelse på resortet i Branäs. Her vil du fra første øjekast blive mødt af smukke, sneklædte fjeldlandskaber, der på fineste vis danner rammerne for en ferie, der handler om at skabe familieoplevelser med en tilstedeværelse i nuet.
Under dit ophold i Branäs har du samtidig rig mulighed for at sætte dit eget præg på ferien. Stedet byder på flere forskellige spise- og underholdningsmuligheder, og du kan vælge at bosætte dig i alt fra hyggelige lejligheder til charmerende hytter. Fælles for lejlighederne og hytterne er, at de alle ligger i gåafstand til pisterne. Du kan derfor nemt komme fra A til B og skabe en ferie, der passer perfekt til jeres behov.
Hos Branäs er fokusset på familietiden det centrale – og det gælder ikke kun, når det kommer til skiløb. Det familievenlige resort bærer nemlig præg af en ganske særlig atmosfære, hvor der er plads til at være barn. Hvad end I ser en film på værelset, nyder et lækkert måltid mad på pisten eller tager forbi nogle af de forskellige aktiviteter, er der altså rig mulighed for at skabe hyggelige familiestunder. De mange børnevenlige aktiviteter og underholdningsmuligheder giver dig samtidig også plads til, at du til tider selv vil kunne læne dig tilbage og nyde naturens stille ro.
Når det kommer til jagten på de gode skioplevelser, byder Branäs på mange gode lift- og skifaciliteter. Derfor er området også ideelt til at skabe den perfekte start for selv de mindste skiløbere. Hvis der er behov for det, står skiskolen desuden klar med danske skiinstruktører, der kan undervise børnene i, hvordan de trygt kan bevæge sig rundt på pisterne. Hvis jeres familie derimod består af et hold erfarne skiløbere, kan I udfordre hinanden på Speedski i Nordsjöbacken. Her kan I for alvor få afgjort, hvem der løber med titlen som den hurtigste skiløber i familien. I samme område ligger Nintendo Land, der er fyldt med kendte karakterer fra Mario spillet.
Hvis I trænger til et kreativt og anderledes indslag, kan I også med fordel tage på børnenes helt egen afterski fest eller prøve kræfter med en skattejagt i Branäs. Skattejagten finder sted på pisterne, og ved hjælp af et digitalt skattekort kan I sammen forsøge at finde områdets to skjulte skatte. Derudover byder Branäs også på forskellige langrend og off-road fornøjelser, og du kan derfor finde både gode, sjove og lærerige familieaktiviteter, der passer til enhver smag.
Du kan læse mere om området og dine rejsemuligheder her
Branäs er et af Sveriges største skiresorts og tilbyder kvalitetstid og skiløb med dine kære i skønne omgivelser. Om du er til en hyggelig miniferie eller drømmer om en hvid jul blandt de ideelle omgivelser – så har du mulighed for at skabe præcis den tur, du drømmer om