ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Afgiftsudskydelsen giver danskerne et ekstra år

PR Foto

Danskerne har i den grad taget elbilen til sig. Takket være afgiftsfritagelsen på elbiler er salget vokset langt hurtigere, end selv de mest optimistiske prognoser havde spået. Danmark er nu det EU-land, hvor der sælges flest elbiler.

Den midlertidige afgiftsfritagelse har ikke kun sat fart på den grønne omstilling – den har også gjort det muligt for mange bilkøbere at tilvælge ekstra sikkerhedsudstyr, hvilket styrker både den individuelle og den samlede trafiksikkerhed, påpeger direktør for Hyundai Danmark, Jens Bisgaard Thomsen.

”Danskerne har for alvor fået øjnene op for fordelene ved elbiler frem for biler på fossile brændstoffer. I første halvår af 2025 var knap to ud af tre nyregistrerede privatbiler elbiler – og i september var andelen steget til hele ni ud af ti,” siger Jens Bisgaard Thomsen, Direktør for Hyundai Danmark.

En elbil er ikke kun bedre for miljøet og luftkvaliteten i byerne. Den er i de fleste tilfælde også billigere i drift end en benzinbil.

”Tidligere mente mange, at det var dyrere at eje en elbil. I dag ved de fleste, at de samlede omkostningerne faktisk er lavere end for en benzinbil,” siger han og tilføjer:“Hos Hyundai mærkes udviklingen tydeligt. Vores modelprogram består i dag af langt flere elbiler end fossilbiler. Vi har konsekvent investeret i elektrificering – og i at gøre sikkerhedsteknologi standard i vores modeller. Det er ikke længere forbeholdt topmodellerne.”

Mere sikkerhed for pengene

Ifølge Jens Bisgaard Thomsen har den økonomiske besparelse haft en vigtig sideeffekt: flere danskere køber biler med mere sikkerhedsudstyr.

”Afgiftsfritagelsen har gjort det muligt for mange at tilkøbe ekstra sikkerhedssystemer. Det betyder, at danske elbilsejere generelt kører i sikrere biler, og det gavner trafiksikkerheden som helhed,” siger han.

Omvendt oplever mange, at sikkerhedsudstyr fravælges ved køb af benzinbiler.”Danskerne er prisfølsomme. Hvis det koster 10-15.000 kroner ekstra, vælger mange det fra – især når bilens samlede pris i forvejen virker høj,” forklarer Jens Bisgaard Thomsen.

Udskydelse af afgiftsstigninger er en god nyhed

Den tidligere plan var, at elbilers afgiftsfritagelse gradvist skulle udfases, så ejere fra 2030 skulle betale 80 % af den normale registreringsafgift, med de første stigninger allerede fra januar 2026. Men nu er afgiftsstigningerne blevet udskudt et år.

”Det er rigtig gode nyheder for både danske bilkøbere og udrulningen af e-mobilitet. Den udskydelse giver folk mere tid til at investere i elbiler, og det sikrer, at salget fortsætter med at stige,” siger Jens Bisgaard Thomsen.

Han peger på erfaringerne fra nabolandene:”I Sverige faldt andelen af elbiler drastisk, da man fjernede tilskuddene for hurtigt, mens Tyskland oplevede et lignende fald, indtil regeringen genindførte incitamenter. Den danske udskydelse betyder, at vi kan undgå samme situation og fastholde den positive udvikling.”

Lavere driftsomkostninger

Elbiler har ofte en højere indkøbspris, men forskellen er faldet, mens de løbende udgifter typisk er betydeligt lavere. Strøm er billigere pr. kilometer end benzin, især ved hjemmeladning, og afhængigt af kørselsbehov kan man spare flere tusinde kroner om året på driftsomkostninger ved at vælge en elbil frem for en benzinbil.”I dag er de samlede omkostninger ved at eje en elbil i de fleste tilfælde lavere end for en fossilbil, og flere og flere danskere har indset, at der findes en elbil til enhver økonomi – og at opladning faktisk er enkelt,” siger Jens Bisgaard Thomsen og fremhæver:”Vores IONIQ-modeller anvender 800-volts ladeteknologi, så man kan DC-oplade fra 10 til 80 procent på blot 18 minutter i f.eks. en IONIQ 5 eller IONIQ 6. Mange konkurrenter skal bruge 30-40 minutter på samme opladning. Det passer perfekt med en kaffepause på turen mellem Aarhus og København,” siger han med et smil.

Hyundai dækker hele spektret af behov, fra den kompakte INSTER, som giver et elbilsalternativ til de små fossilbiler og er perfekt til bykørsel, til IONIQ 9, Hyundais største elbil med syv sæder og op til 620 km i rækkevidde, skræddersyet til firmabilisten med stort kørselsbehov. 

Nye vaner

Forudsætningen for den hurtige udbredelse af elbiler i Danmark er, at ladeinfrastrukturen har fulgt med.”Vi er inde i en rigtig god udvikling. Der er masser af lynladere, og batterierne bliver både bedre og hurtigere at lade op,” siger Jens Bisgaard Thomsen.

Han peger dog på, at mange stadig tænker på opladning som at tanke benzin – og det er en misforståelse: ”Man bør ikke vente, til batteriet er tomt. Fyld strøm på, når muligheden byder sig – det gør hverdagen med elbil langt nemmere,” slutter han.

Med sit brede sortiment viser Hyundai, at fremtidens mobilitet ikke kun handler om teknologi, men også om tilgængelighed – og med afgiftsudskydelsen har danskerne nu et ekstra år til at investere i elbiler.

Klik her for at læse mere

Forsiden lige nu