Sover forsikringsselskaber i tech-timen?

På listen over de 1000 mest innovative selskaber i verden (målt på udgifter til R&D) findes ingen forsikringsselskaber. Det ligger ikke i forsikringsselskabers DNA at ansætte store forsknings- og udviklingsafdelinger, der skaber blomstrende pipelines af nye produkter og stribevis af patenter. Der har ikke været tradition for det, og vigtigst af alt, har det indtil videre ikke været nødvendigt for at sikre en stærk bundlinje. Fokus har i stedet været på andre vigtige forretningsmæssige indsatser som for eksempel branding, kunderejse, markedssegmentering, prismodeller, procesoptimering, procurement og kapitalforvaltning. 

Fastlåst selvopfattelse

Forsikringsbranchen er låst fast i en selvopfattelse af at være et lavinteresseområde for forbrugerne, hvor innovation ikke er afgørende, fordi forsikringsprodukter hurtigt kan kopieres af konkurrenterne.

Man kan spørge sig selv, om forsikringsbranchens selvopfattelse er rigtig? Eller kunne man vove den tanke, at selvopfattelsen er selvforstærkende og fastholder forsikringsselskaber i et marked med fortidige produkter og forretningsmodeller med meget lille vækstpotentiale? Den tanke fik jeg i hvert fald, da jeg i løbet af sommeren læste artiklen, The future of insurance is happening without insurance firms, i The Economist.

Uudnyttet potentiale

Artiklen sætter fokus på, at der er et stort gab mellem de risici, verdens borgere og virksomheder står med, og de risici, som forsikringsselskaber faktisk hjælper med at afdække. Et eksempel er, at der blot har været forsikringsdækning for ca. 30% af skader forårsaget af de sidste ti års store naturkatastrofer (jf. data fra Swiss Re). Et andet eksempel er, at værdier i stigende grad bliver immaterielle med nye typer af risici, mens forsikringsselskabernes produkter stadigvæk hovedsageligt fokuserer på materielle værdier og kendte skadeårsager som brand, storm og vand.

Overdreven selvtillid

Det manglende fokus på innovation har over de senere år ført til et utal af spekulationer og artikler om risikoen for disruption i branchen. Altså, risikoen for, at nye spillere på markedet gør de eksisterende selskabers produkter og forretningsmodeller irrelevante. Nogle af branchens insidere har reageret med usikkerhed og eksperimenter for eksperimenternes skyld, mens flere dog har reageret ved at spise brød til og føle en (måske overdreven) tillid til, at det ikke er så let at disrupte forsikringsbranchen. Som insider i branchen kender man nemlig de voldsomme indtrængningsbarrierer i form af krav til kapital, compliance, markedstillid mv. og har set nye forsikringsvirksomheder knække halsen trods tilsyneladende succes i en opstartsfase.

Ulempen ved at være insider er, at man ikke kan se på sig selv udefra. Det er en fysisk og psykologisk umulighed. Skal man gøre et forsøg, har man brug for et spejl eller omgivelser, der på den ene eller anden måde kan give brugbar feedback.

Innovation er afgørende

Verdens mest værdifulde forsikringsselskab er kinesiske Ping An.  De beskæftiger 23.000 udviklere/forskere og har efter sigende ansøgt om over 12.000 patenter. Hvis du ligesom jeg er lidt nysgerrig på, hvad disse patentansøgninger indeholder, så prøv at kigge nærmere på det europæiske patentregister.

Søgeordet ”insurance” giver en liste med 985 patenter og Ping An står for ganske mange af dem. Alene på første side fremgår de med otte ansøgninger, der alle vedrører metoder, devices og medier til at understøtte digitale forsikringsprodukter og forsikringsprocesser.

Det er en klar indikation af, at den stigende sammensmeltning af teknologi og forsikring er ved at åbne op for forsikringsbranchens potentiale og prikke hul i den antikke selvopfattelse. Teknologien gør det muligt at udvikle produkter og processer, som er meget vanskeligere at kopiere end et sæt vilkår. Det skaber fundamentet for, at innovation i fremtiden kan blive en helt afgørende konkurrenceparameter i forsikringsbranchen.