Afgørelsens time nærmer sig i klimadebatten - solens aktivitet styrtdykker

Frank Lansner
BLOGS Af

Solen er tilsyneladende i færd med et historisk dyk i aktivitet fra et usædvanligt højt niveau i perioden 1940-2005 til et måske lige så usædvanligt lavt niveau i den kommende tid. Effekten på jordens klima kan begge fløje i klimadebatten blive nødt til at tage til efterretning. CO2-teoriens fundament afhænger nemlig til dels af, at solens rolle for klimaet variationer er lige så lille, som f.eks. FN's Klimapanel, IPCC, formidler.

Et kommende solart "grand minimum"

Den canadiske forsker R.J. Salvador [1] konkluderer således ud fra modeller: "The model predicts that the sun is entering a grand minimum, and the general shape of the model's future multi-cycle projections suggests that this minimum may persist for an extended period of time."

Der er utallige vurderinger af, hvor hurtigt det forestående solare minimum indtræder, og hvor massivt det bliver [2]. I de seneste år har NASA gang på gang ikke estimeret den solare aktivitet lavt nok. Til gengæld vil mange nok mene, at den russiske forsker Abdussamatov [3] går for vidt i sine konklusioner om forestående fald i solar aktivitet og nedkøling af jorden.


Den laveste solare aktivitet, vi kender til, indtraf under det såkaldte "Maunder minimum" fra 1645-1715 og er kendetegnet ved, at solen næsten vahelt uden solpletter i hele perioden. Maunder minimum markerer en den koldeste periode i historisk tid og dette minimum medførete bl.a.  at Londons borgere kunne stå på skøjter på Themsen.

Om Maunder minimums skriver Raspopov 2013 [4]:
"It is shown that, over the past ∼10000 years (the Holocene), deep Maunder type solar minima have been accompanied by sharp climate changes."

Hvordan påvirker solens aktivitet jordens klima?

Solens påvirkning af jordens klima udløser ifølge forskere mange mekanismer:

- Arealet af jordens lave skydække varierer typisk med op til ca 10 pct. i takt med solens normale udsving i aktivitet. Skyer påvirker jordens temperaturer på flere måder.

- Påvirkning af arktiske jetstrømme og dermed mulighed for koldere vejr over Nordamerika og Eurasien medfører mulighed for større snedække. [5]

- Variationer relateret til magnetiske ændringer, måske endda påvirkning af geologisk aktivitet, undersøiske vulkaner etc.

- Solens UV-stråling påvirker stratosfæren, hvilket kan påvirke jetstrømmene, der igen forekommer at have en markant indflydelse på klimaet.

-  Til sidst skal det nævnes, at solens direkte varmestråling vi modtager – TSI – også varierer i takt med solens faser, dog kun med ca. et par promille. TSI-ændringer vurderes af solforskere at være en mindre faktor, når det gælder solens indflydelse på jordens klima.
 

Klimasituationen nu – set med solbriller

Hvis det er sandt, at høj solaktivitet varmer jorden op og vice versa – uanset hvilke mekanismer der måtte bevirke dette - så har vi nu følgende situation i en noget forenklet udgave:

 

Solens aktivitet er vist som antal solpletter per år. Tallene 20-24 refererer til solare cyklusser. Disse optræder med ca. 11 års mellemrum. Vi antager altså, at toppene, hvor vi har størst solar aktivitet, opvarmer jorden mest via en eller flere af de mekanismer listet højere oppe.

Perioder med opvarmning er markeret med rødt, og perioder med afkøling er markeret med blåt.

Gennem alle år ses et ping-pong-spil, hvor vi skiftevis har et "kvant" afkøling (blå) efterfulgt af en "kvant" opvarmning (rød) og så fremdeles. I perioden 1978-2005 har vi set relativt store opvarmende røde "kvanter" svarende til opvarmningen af jordens overfladetemperaturer i samme periode.

Efter ca. år 2005 forekommer det kolde kvant større, og perioden mellem varme "peak" er samtidig blevet længere. I denne periode har man netop diskuteret frem og tilbage, hvorvidt der nu var pause i den globale opvarmning eller ej.
 
Perioden 2009-16 havde opvarmende solar aktivitet, men det opvarmende "kvant" udeblev nærmest, og det betyder, at vi efter ca. 2017 ser ud til at få effekten af to større kolde "kvant" i træk.

Vi står altså på tærsklen til naturens – måske - kolde eksperiment, hvor vi vil få at se, hvad to perioder med lav solar aktivitet i træk kommer til at betyde.

Vi har dog haft en meget langvarig og kraftig opvarmende El Nino 2015-16, men effekten af denne er nu stort set overstået, omend Arktis rammes hårdt og langvarigt af kraftige El Ninos. 

Solens aktivitet i de kommende år

Efter mange fejlslagne prognoser for den såkaldte solar cyklus 24 forekommer det lidt mere sparsomt med prognoser for den kommende solar cyklus 25.

NASA refererer til Schattens prognose[6], som viser, at cyklus 25 bliver lidt svagere end selv cyklus 24 var, og dette forekommer at være konsensus. Flere forskere spår tilmed, at cyklus 26, der starter om ca. 12-15 år, faktisk bliver endnu svagere end den kommende svage cyklus 25, se f.eks. Zharkova 2015 [7].

Der forekommer at være en del solforskere, der spår, at vi står overfor en umådelig lang periode fra nu af, hvor solen nærmest går i dvale. Der er lidt uenighed om, hvorvidt vi vil nå tilstande, hvor solen næsten slet ikke producerer solpletter i dekader – som et nyt "Maunder minimum" – eller om vi får et lidt mere moderat solart minimum, som det, vi så ca. 1800-1820, kaldet "Dalton minimum".

Men hvis det er sandt, at solens "grand minimums" har en markant afkølende effekt på jordens klima, så vil mange mennesker aldrig komme til at opleve en varm frodig solar periode, som den vi nu træder ud af, igen.

Hvad siger IPCC så  om solens effekt i forhold til menneskets påvirkning af klimaet?



Herover er det illustreret, hvorledes IPCC i deres seneste rapport [8] sammenligner menneskets påvirkning af jordens temperaturer med naturens i perioden 1750–2011.

Naturens påvirkning er alene repræsenteret ved solens beskedne TSI-bidrag - den direkte ændring i solens varmestråling - der kun varierer få promille. Eksempelvis er det forhold, at de lave skyer ændrer areal med op til ca. 10 pct. i takt med solens variationer, ikke medtaget.

Vi kan altså konstatere, at selv f.eks. store variationer i det lave skydække  åbenbart ikke er noget, IPCC vurderer er vigtigt for klimaets udvikling på jorden.

Budskabet  fra IPCC er altså, at nærmest uanset hvad mennesket foretager sig, så overgår det gerne naturens samlede indflydelse med en faktor 10 eller mere. Mennesket er igen kommet i centrum i forhold til kosmos efter århundreders pause.

Dog sidder man ikke tilbage med det indtryk, at denne IPCC-fremstilling er udført af en bred variation af solforskere.

Afgørelsens time nærmer sig

Er det så et retvisende billede, IPCC fremstiller for klimaet herover?

Jamen, her synes solen at tage tingene i egen hånd. De kommende år og dekader vil blive meget kolde, hvis det er solen, der dominerer klimaet.

Hvis:

- man igen skal til at importere visse grøntsager og madvarer længere sydfra,
- vinproduktionen ligeledes rykker sydpå,
- de europæiske og amerikanske vintre igen begynder at minde om det, vi så i den lille istid,
- hvis man oftere og oftere kan stå på skøjter på Hollands kanaler,
- hvis sågar Themsen fryser over igen,
- hvis den arktiske havis nord for Skandinavien igen når længere og længere ned mod Skandinavien i større dele af året,
-    gletsjere begynder at vokse mere generelt verden over, nye områder har is året rundt,
-    skisæsoner bliver længere,
-    forårets blomster kommer senere og
-    visse dyrearter arter søger atter syd på mod varmen,
 
ja, så vil det være i tråd med, at solen dominerer klimaet, og at solens aktivitet er hurtigt dalende.

Se på naturen og bedøm

Og i så fald må det såkaldte klima-konsensus ændre deres positioner.

Men - hvis derimod vi ikke, startende ca. nu og indenfor i hvert fald en "klima-normal" på 30 år, ser disse ovenstående tegn fra naturens verden, så kan det jo blive svært at være klima-skeptiker.

Hvis solen har en dominerende rolle på jordens klimavariationer, hælder jeg personligt til, at vi bør få koldere år på denne klode indenfor de næste 5-10 år – startende nu. Udover en årrække forude med dalende temperaturer vil vi også få en stribe forklaringer på, hvorfor den kommende kulde netop er i tråd med teorien om katatrofal global opvarmning.

Afgørelsens time er rykket nærmere i klimadebatten.

 





[1] http://www.pattern-recogn-phys.net/1/117/2013/prp-1-117-2013.pdf
[2] http://notrickszone.com/2017/04/10/a-swelling-volume-of-scientific-papers-now-forecasting-global-cooling-in-the-coming-decades/#sthash.BaY6wSTg.vg2h2mkZ.dpbs
[3] abdussamatov 2013
https://www.omicsonline.org/open-access/grand-minimum-of-the-total-solar-irradiance-leads-to-the-little-ice-age-2329-6755.1000113.pdf
[4] Raspopov 2013
https://link.springer.com/article/10.1134%2FS0016793213080227
[5] http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4950/brrrr_kold_vinter_i_usa_men_er_det_solen_eller_global_warming_der_star_bag.html
[6] NASA/Schatten SC25
https://ccmc.gsfc.nasa.gov/RoR_WWW/SWREDI/2017/pesnell_SC_Pred_GSFC_SWx_Jun_2017.pdf
[7] Zharkova 2015
https://www.nature.com/articles/srep15689/figures/3
[8] https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/wg1/WG1AR5_Chapter08_FINAL.pdf



 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.

Få Franks indlæg
som RSS-feed her