Der er noget vi må give afkald på

Line Rosenvinge
BLOGS Af

"Ich bin fertig! Merkel står i køkkenet, nu skal hun rå-trakteres. Hun tager teten, suveræniteten. I Daaanmark er jeg født, dér har jeg hjeeemme". Nogenlunde således lyder en bid af den lyd-hommage-collage til EU, som resterne af DR's nedlagte talekor for tiden opfører på Betty Nansen Teatrets Edisonscene.

Spøg til side. Der har aldrig været et talekor i statsradiofonien. Det var bare Jakob, Laus og Mille der havde klædt sig ud og lavede fis. Altså satiretrioen Platt-form, kendt fra P1, hvortil de siden 2016 har produceret musikalske spydigheder om aktualiteter. Men i al fald, havde der været et talekor i DR, så er det nedlagt nu.

Det kan man godt tænke lidt over. Forvirret? Underholdt? Godt det samme. Denne satiretrio vil dig det godt. De forvirrer på et højere plan og underholder helt ned i mellemgulvet.

I løbet af showets cirka hundrede minutter leverer de en sand syndflod af spydigheder tilsat søde jingles og lækre medleys på tidspunkter, hvor man trænger til at trække vejret. Materialet, som trioen selv har skrevet (vel skrevet!), leveres med en sådan skødesløshed, at man glimtvist føler sig begunstiget med et smugkig i prøvelokalet. For hele showet leger med tanken om, at det er et show, som tre skuespillerkolleger har bikset sammen, eller er ved at bikse sammen, og derfor går og øver sig på.

"Er den med Mette Frederiksen røget ud? Den var ellers god." (...) "Ja ja ja, så skifter jeg kostume, hvis det skal være på dén måde". De skændes og forsones og kører forestillingen videre.

Sandt at sige kan jeg ikke referere de mange guldkorn, som det flød med, og som sikrede jævn klukken og punktvise latterbrøl fra salen. Kække rim som "Der er noget vi må gi' afkald på, hvis men'skeheden skal bestå" (fra Klimasangen).

Det er altså ikke for sjov
Ei blot til lyst, som der står over Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Og selvom de tre både taler om at de, som kunstnere, med deres forestilling vil tilbyde et trygt rum i en ond virkelighed, ja, at de vil underholde til den store guldmedalje, så ville de meget mere end dét ... så de fik både sunget klimasangen, genopført syndefaldet, parkeret janteloven, talt ytringsfrihed og da-da-dumme kunstnere, sunget julen ind og ud, sludret om kommunalvalgskandidater, jublende bloggere og fået det med #metoo og lønforhold på plads. Kändis-tillægget, du ved.

Tjekker jeg de tre på scenen, så har de d.d. henholdsvis 7.335, 5.707 og 488 følgere på Instagram. Deres samlede sociale kapital er altså pænt høj, men balancen mellem de tre er lidt udfordret, hvilket de på fineste vis bruger i løbet af showet.

Alle har brug for en platform. De dygtige mennesker i Platt-form er Jakob Fauerby, Laus Høybye og Mille Lehfeldt. De tre har kendt hinanden i årevis, og det kan mærkes, når de står sammen på en scene. Det hele spiller. Lyden og lyset, kostumerne og scenografien. Og skuespillerne? De spiller som gjaldt det livet. Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Jovist. Og fra hofnarren på satirescenens rummelige platform.

På scenen ses Jakob Fauerby, Laus Høybye og Mille Lehfeldt (satiretrioen Platt-form). Dertil bør følgende krediteres for produktionen: Laus Høybye for musik, Steffen Hulehøj Frederiksen for koreografi, Nicholas Nybro for kostumer, Dénise Stockmann for medleys, Jonas Landin Ohnemus som musikproducer, Emil Lei som producer på Shitstorm, Kaspar Frederiksen som producer på Julemedley, Christian Hinnerup som produktionsleder, John Jensen som scenemester, fra værkstedet Morten Lindboe Löwen og Magnus Poulsen og Balder Nørskov, Birgitte Stokholm som regissør og forestillingsleder, Christian Alkjær for lysdesign, Troels Møller for lyddesign, Susanne Holman Hansen for kostumevedligeholdelse, Marie Lundgaard og Jeanne Helene Elkjær for kommunikation, Anne Bennike for presse, Silke Biranell for SoMe og PA, Marie Willumsen for grafisk design, Oliver Hoffmeyer for forestillingsfotos, Natascha Thiara Rydvald for plakatfoto, Johannes Fonnesberg for video, Frederiksberg Bogtrykkeri A/S for tryksager, Linda Holm som teatersekretær, Kristine Marholt for regnskab, Steen Reither som bygningsansvarlig, Loui Southwick som forhuschef, som kontrollør- og barpersonale Mathias Schack Grundahl/Christian von Horsten/Nicklas Beran Bergström/Alex Bøge Marholt/Oscar Antonio Aquilar Vargas/Johannes Mandal/Oscar Bjørn Vossen/Ursula Mandal Vossen og Sophia Jacques, fra billetkontoret Clara Lindstrøm Gleerup og Trine Berg Balle, Leif Kingo som økonomichef og Vibeke Windeløv som teaterdirektør. Holdet ønsker desuden at sende en tak til Nord Booking Agency, Thomas Bendixen, Simon Holk Witzansky, Kirsten Lehfeld og Dorthe Riis.

En smule i overkanten kan ses på Betty Nansen Teatrets Edisonscene, København, til og med den 9. december 2017 samt Musikhuset Aarhus den 18. maj 2018. Kryds fingre for at den også kommer til et teater nær dig eller at det, endnu ikke nedlagte, DR laver en optagelse til bedste sendetid.

Billeder gengivet her på bloggen er fra pressematerialet og sociale medier.


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.