Manu Sareen og motorvejen til godkendt medicinsk cannabis

Manu Sareen har besluttet sig for at sagsøge lægemiddelstyrelsen for at få lovliggjort køb af medicinsk cannabis så hurtigt som muligt. Han er frustreret over, at debatten om den gode effekt af cannabis på bl.a. kræftpatienter ikke har ført til en hurtig godkendelse, men derimod bare til en 4-årig forsøgsperiode. Men Manu Sareen glemmer, at der er meget god grund til ikke at haste medicin-godkendelse igennem. Medicinalverdenen har igen og igen udviklet lovende medicin, som endte med at give alvorlige bivirkninger. Godkendelse af lægemidler tager tid. Og det er der god grund til. 

Effekten af medicinsk cannabis lyder lovende

Sammen med støttegruppen ’Patientforeningen for Medicinsk Cannabis’ har Manu Sareen valgt at forsøge at lægge massivt pres på lægemiddelstyrelsen ved at lægge sag an, fordi styrelsens afventende holdning til medicinsk cannabis angiveligt strider mod ’varernes frie bevægelighed’ i EU. Manus initiativ kommer i forlængelse af en række andre kendte menneskers historier om, hvordan medicinsk cannabis var den bedste smertelindring under kræftbehandling.

Men der mangler evidens

Men der er rigtigt gode grunde til, at lægemiddelstyrelsen tøver og kræver mere evidens, inden medicinsk cannabis bliver lovligt. Midlet er nemlig kun blevet testet inden for få sygdomme, og studierne er af lav kvalitet. Undtagelsen er multiple sklerose, hvor der lader til at være en reel gavnlig effekt på spasmer og smerte. Men når det kommer til epilepsi, kræft eller søvnløshed er der ingen dokumentation for en god effekt. Til gengæld viser de fleste forsøg bivirkninger i form af bl.a. kvalme, svimmelhed og forvirring på kort sigt. Mens de langsigtede bivirkninger eller bivirkninger ved kombination med anden medicin slet ikke er testet.

Og historien bør skræmme os

Den medicinske historie er fyldt med eksempler på medicin, som blev testet for lidt eller for hurtigt og viste sig at have store bivirkninger, da det kom ud i den brede befolkning. Det værste eksempel er formentlig stadig stoffet Thalidomid, som blev markedsført som et ufarligt beroligende og kvalmestillende middel, men viste sig at kunne give særdeles alvorlige fosterskader. Thalidomidskandalen førte til mere end 10.000 misdannede børn i 46 lande. Et nyere eksempel er Vioxx, som i 1999 blev markedsført mod smerter fra slidgigt, men som blev taget af markedet igen i 2004, da det blev påvist, at midlet kunne føre til hjertetilfælde.

Så giv lægemiddelstyrelsen tid til at gøre sit arbejde ordentligt

Så selv om vi har kendt til medicinsk cannabis længe, og fire år virker som en uendelighed, hvis man står uden effektiv medicin mod sine smerter, så er det lægemiddelstyrelsens forbandede pligt at tøve og insistere på ordentlig dokumentation. Mellem 25-45% af den medicin vi spiser har ingen reel effekt, men kun bivirkninger. Det er dyrt, og det er dumt. Lægemiddelstyrelsen skal godkende medicin på baggrund af evidens, ikke på baggrund af trusler om retssager.