Mens vi venter

Line Rosenvinge
BLOGS Af

"Vi besluttede os for at vise kunst, der kan aflæses, selvom man kun har haft fire års skolegang". Således ordene fra Tone Olav Nielsen, der introducerede den aktuelle udstilling, hvor Statens Museum for Kunst (SMK) lægger lokaler til tre genskabte udstillinger fra CAMP.

CAMP Center for Migrationspolitisk Kunst har til huse i Trampolinhuset, Nordvest. Men fra i dag kan besøgende på Danmarks nationalgalleri, SMK i Sølvgade, stifte bekendtskab med samtidskunst, der handler om og tænker over flygtninge-, migrant- og forvaringspolitik.  

God fornøjelse, siger jeg bare. Men tag lommeletterne med, hvis aktualiteter som ovennævnte kan gøre dig grådlabil.

Ét værk vil jeg fremhæve, og det er filmen The Land Between af David Fedele. I tre måneder opholdt kunstneren sig i en nordmarokkansk flytgtningelejr, hvor det lykkedes ham at få lov til at filme lejren for de unge mænd fra Malawi. Nu er det ikke sådan, at de ansvarlige for en flygtningelejr nødvendigvis inddeler en lejr, så grupper, der umiddelbart har samme geografiske tilhørsforhold, får tildelt en særlig afgrænset teltplads, en lejr i lejren.

Næ, det foregår som regel mere uorganiseret, som på en Roskilde Festival, hvor frænder finder sammen. Hvis man rejser alene, kan det desuden have åbenlyse fordele at hænge ud sammen med nogle, der taler samme sprog som en selv.   

Kunstneren Fedele talte ikke sproget. Han fik bare lov til at filme. Først senere, da han fik hjælp til de engelske undertekster, gik det op for ham, hvad de unge mænd i lejren talte om. Det var, nogle gange, faktisk rigtig sjovt. Er du en lille smule kunst- og markedsorienteret, da spol frem til minuttal 26:30-27:00 i filmen, som kan ses her.

Bortset fra ovenstående 30 sekunders morsomhed, så er Fedeles film meget kedelig. Ikke bare fordi den handler om en kedelig affære, nemlig migrationspolitik eller manglen på samme, men også fordi det er kedsommeligt at vente.

At vente på noget, som man ikke ved, hvad er. Noget, som man frygter, fordi det er uvist, men som man alligevel vælger at efterstræbe, fordi det er værre end det, man kender. At vente. At vente sammen med nogle, som man ikke ved, om man kan stole på. Og samtidig være afhængige af nogle, som man ved, at man ikke kan stole på, og som dybest set er ligeglade med, hvordan man har det og hvor man ender.

At vente. At vente på mad og drikke. På båden. På bilen. At vente på papirene. At vente på beskeden hjemmefra. At vente på, hvornår der næste gang er strøm, så telefonen kan lades. At vente på, at der næste gang er strøm, så de andre kan svare. At vente på et smil. Dit eget og de andres.

Afsensationalisering
Udstillingen handler om afsensationalisering og humanisering. Fordi det er dét, kunst kan. Iøvrigt et det interessant, at SMK huser de tre CAMP-udstillinger, for det er ikke en enlig svale, det er udtryk for en linje.

Museet har nyligt indkøbt det ikoniske værk DANMARK fra 2005 af Jens Haaning. Værket går i al sin enkelthed ud på, at sorte versaler på hvid baggrund danner ordet 'Danmark', så det fylder cirka seks meter i længden og cirka en meter i højden. Ordet (værket) har stået mange forskellige steder i verden, og er altså nu blevet købt af nationalgalleriet.

Museet udstiller samtidig et værk, som de allerede har i samlingen, nemlig den legendariske orange plakat FOREIGNERS, PLEASE DON'T LEAVE US ALONE WITH THE DANES (unlimited edition) fra 2002 af kunstnergruppen Superflex.

Dertil er SMK undervejs med en udstilling af Aisha Khalid, hvis værk undersøger glo­bale konsekvenser af 9/11, kvinderoller og vestlige forestillinger om Pakistan. Khalid udstiller på museet efteråret 2016.

Nævnes bør også formidlingsprojektet/integrationsprojektet, hvor museet april 2016 ansatte seks projektmedarbejdere, der ikke har dansk som modersmål. Medarbejderne skulle, med deres internationale baggrund, bidrage til at udvikle museet. 

Der sigtes mod at udvide projektet, så 20-30 herboende udlændinge på sigt vil blive ansat i lignende stillinger, hvor de eksempelvis løser formidlingsopgaver og planlægger offentlige omvisninger om udvalgte kunstværker i museets samling, som har fanget dere interesse.  Projektmedarbejdernes formidlingsprodukter er tænkt til at indgå i museets faste program. 

Det er dejligt at gå på museum
Så der er ikke noget at vente på, det er bare om at komme afsted og gå på kunstmuseum. Læg avisen. Drop de flimrende mediebilleder og skån dig selv for den krigeriske retorik i folkemunde såvel som blandt de reelle beslutningstagere.

Gå på museum. Her er kunstværker med smukke farver, interessante materialer og skønne former. Her er kunstværker, som taler om mere end sig selv. Nogle af kunstværkerne er larmende og irriterende påtrængende. Andre gør ikke noget nummer af sig selv, de kræver tid og tålmodighed. Men alle som én gør de sig umage med at være vedkommende. Og det er jo ikke at foragte.  

Billedet herover viser farveplakaten i A0, værket  1350 Point Collection (2010) af Nermin Durakovic, som i 1993 kom til Danmark fra Bosnien-Hercegovina. Plakaten blev lavet til Danmarks Indsamling og viser den tøjkollektion, der kan erhverves for 1.350 point, som er den maksimale sum, der tildeles asylansøgere under beklædningsprogrammet via Dansk Røde Kors.

Billedet øverst i teksten viser også et værk af Durakovic, nemlig installationen Re-arranging (2009/2016). Det fylder cirka 12 kvadratmeter og består af møbler fra et dansk flygtningecenter i 1990erne.

Begge de her viste værker indgår i den aktuelle udstilling på SMK.    

Foruden kunstnerne David Fedele og Nermin Durakovic deltager Barat Ali Batoor, Ursula Biemann, Castaway Souls of Sjælsmark, Chieh-jen Chen, Tiffany Chung, Nanna Katrine Hansen, Murtaza Ali Jafari, George Kurian, Dady de Maximo, Migreurop, Welcome to Europe samt Trampolinhusets Kvindeklub i samarbejde med Bridge Radio og Blake Shaw.

Udstillingen Migrationspolitik: Tre CAMP-udstillinger på SMK kan ses på SMK til og med den 6. november 2016. Udstillingen er tilrettelagt af Marianne Torp og Tone Bonnén i samarbejde med CAMP/Center for Migrationspolitisk Kunst ved Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen samt Images 2016. Der er til udstillingen udgivet et katalog ved redaktør Cecilie Høgsbro Østergaard.

Elever fra Røde Kors' flygtningeskoler har bidraget til udstillingen, ligesom der er bidrag fra Louisiana Learning. På udstillingen er der lånt værker fra Louisiana Museum of Modern Art, Collection Faurschou Foundation, Tyler Rollins Fine Art New York samt en anonym privatsamler.  

OBS: Der er fernisering i dag fredag. Dels for udstillingen på SMK (fra kl. 16) og dels for den nye udstilling på CAMP i Trampolinhuset (fra kl. 15.30-23.00). Udstillingen hedder Deportationsregimet og viser kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning. I sidstnævnte udstilling deltager Ghazel (Iran/Frankrig), Daniela Ortiz (Peru/Spanien) og det kunstnerdrevne media-lab Studio Revolt (Cambodja/USA/Japan).

Ved ferniseringen hos CAMP i dag opfører Daniela Ortiz sin performance Jus Sanguinis, hvor hun, der er peruviansk immigrant, modtager blodtransfusion fra en spansk statsborger. Ifølge spansk lovgivning vil børn, som har 'blodets ret' (jus sanguinis), opnå EU-statsborgerskab hvis de fødes i et EU-land og hvis forældrene har statsborgerskab i et EU-land. Ortiz er gravid i tredje måned.

Som del af udstillingen afholder CAMP desuden den 29. oktober 2016 kl. 14-17 et seminar med titlen Deportspora: When deportation becomes a way of life. Ved seminaret taler antropolog Shahram Khosravi, billedkunstner Ghazel, billedkunstner Daniela Ortiz og digter Kosal Khiev. Der er gratis adgang.

Udstillingen på CAMP kan ses til og med den 16. december 2016. Allerede nu kan man hente et gratis PDF-katalog her.

Det trykte katalog fra SMK-udstillingen udleveres uden beregning til alle, som køber billet til udstillingen. 


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Direktør
Tender Task
Line Rosenvinge blogger om kunstens værd i et samfund, der har travlt med arbejdsløshedstal og infrastrukturplaner. Hun bekymrer sig om kunstmiljøets mangel på professionalisme og provokeres af dets selvtilstrækkelighed.

Som kunsthistoriker og forretningsudvikler har Line Rosenvinge stiftet Tender Task, der udvikler og understøtter større og mindre projekter for offentlige organisationer, private virksomheder og individuelle kunstnere.