Bare tæer i varmt sand, gode bøger og kvalitetstid med dem, man har allermest lyst til at være sammen med. Det er nok nogle af de ting, mange forbinder med ordet ferie. Men faktisk kan stress være en uvelkommen efterfølger, der dukker op i kølvandet på ferien.
Ifølge PFA er det nemlig især i månederne efter sommerferien, at vi bliver ramt af stress. De seneste år har der i gennemsnit været 25 pct. flere anmeldelser om stress fra kunderne på helbredssikringen i PFA om måneden i efteråret i forhold til gennemsnittet for hele året. Og især nu hvor coronavirussen også kan inficere jobsikkerheden, kan flere risikere at stifte bekendtskab med lidelsen.
“Øv dig i kun at tænke på det, du kan gøre noget ved, og det kan du med fordel gøre i ferien
Ziggie Mai Vesterlund, psykotraumatolog
Chef for strategisk sundhed hos PFA Rikke Bay Haaber mener derfor, at behovet for en god, lang sommerferie er ekstrastort for mange i år.
“Det har jo været et vanvittigt forår, hvor mange har været ekstremt tilpasningsparate – og det tærer på de mentale kræfter. Derfor er det ekstra vigtigt at holde sin ferie – også selvom den muligvis ikke bliver, som man havde håbet,” siger hun.
Hun forklarer, at der kan være en tendens til, at man bare vil holde lidt af sin ferie og så gemmer noget til efteråret og planlægger en rejse. Men det er en skidt idé.
“Typisk bruger man én uge blot på at komme ned i gear, og de efterfølgende uger er så dem, der er afslappende.”
Så vælger man at gemme ferie til efteråret, får man altså ikke nødvendigvis det pusterum, som nok er tiltrængt efter forårets coronasprint.
Selvom noget af ferien bliver afholdt derhjemme, fordi de sidste feriehuse er som støvsuget fra markedet, så tæller det altså også.
“Mange tænker nok, at hvis de bliver hjemme, kobler de ikke rigtigt af. Men amerikanske studier har vist, at det er lige meget, hvor man holder sin ferie – om det var “vacation” eller “staycation” – det vigtigste er at holde fri.”
Ifølge Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension, er stress et stigende problem.
“Vi kan tydeligt se, at stress fylder mere og mere blandt lønmodtagere. Trækket på psykologbistand via en sundhedsforsikring er steget over årene,” siger han.
I 2008 udgjorde psykologbistand 8 pct. af de samlede erstatningsudgifter. I 2018 var det tal steget til 15 pct. Han påpeger, at det særligt skyldes stressbehandling.
At det særligt er efter årets længste ferie, at flere melder sig syge med stress, kommer ikke bag på psykotraumatolog Ziggie Mai Vesterlund. For når vi har fri, har hjernen ekstra god tid til at køre rundt i diverse tankespind.
“Hjernen er ikke god til at kende forskel på, hvad der foregår i virkeligheden, og hvad der foregår i hovedet. Så hvis man i sin ferie ligger på sofaen og tænker på, om man ender i en fyringsrunde i efteråret, kan man faktisk allerede dér mærke stresssymptomer,” forklarer hun.
Kroppens reaktion bliver sat i gang af det, der foregår i tankerne, og derfor opfatter den det som noget, der sker nu, og går i alarmberedskab.
“Det tankespind bliver man fanget i – måske særligt i ferien, hvor man har tid til at tænke.”
Men man skal slippe de tanker, man alligevel ikke kan gøre noget ved – f.eks. om man risikerer at miste jobbet – ved at fokusere på noget andet. Første skridt er at anerkende, at de er der, men hvad man gør med dem, bestemmer man selv. Det kræver øvelse, men alle kan lære det.
“Øv dig i kun at tænke på det, du kan gøre noget ved, og det kan du med fordel gøre i ferien, hvor du forhåbentligt har lidt mere overskud,” foreslår Ziggie Mai Vesterlund.
