Investorer viser tænder over for oliegigant i opsigtsvækkende U-vending

Den britiske oliegigant BP har lidt et nederlag over for en fraktion af sine aktionærer på selskabets netop afholdte generalforsamling.

Selskabets forslag om at skrotte to tidligere forslag om klimarapportering fra 2015 og 2019 fik kun opbakning med 47,47 pct. af stemmerne.

En vedtagelse havde krævet 75 pct. af stemmerne.

Desuden viste en andel på 18,23 pct. af investorerne modvilje over for BP’s bestyrelsesformand, Albert Manifold, da de valgte at stemme imod formanden, der har siddet i BP siden oktober sidste år.

En af investorerne, der stemte imod bestyrelsesformanden og BP’s forsøg på at reducere rapporteringskravene på klimaområdet, var Danske Bank.

“Vi er investorer i BP. Det betyder, at vi tror på selskabet, men hvis vi skal være i stand til at vurdere de væsentligste risici og kunne give selskabet og dets ledelse feedback, skal vi have transparens,” siger Oshni Arachchi, der er chef for aktivt ejerskab i Danske Bank.

Omkalfatring af BP 

For at forstå kampen om og i BP skal man spole tiden tilbage til 2020, fortæller Lukas Slothuus.

Han er forsker i klimapolitisk økonomi og klimapolitik ved University of Sussex og underviser også som gæsteforelæser bl.a. på London School of Economics.

“BP blev for få år tilbage hyldet som det mindst klimaskadelige olie- og gasselskab, fordi det ville være klimaneutralt i 2050. Det anså man i sektoren som ret umuligt. Så BP var klart det mest ambitiøse multinationale olie- og gasselskab,” siger Lukas Slothuus og tilføjer, at koncernen dengang også havde ambitiøse planer om gradvist at sænke sine investeringer i den fossile energiforretning for i stedet at øge investeringerne i udvikling af vedvarende energi.

BP meddelte i 2025, at selskabet fra 2025 til 2027 planlagde at investere 10,5 mia. dollar årligt i olie og gas og blot 0,8 mia. dollar i grøn energi og teknologi.

“I den tidligere plan var der fem gange så meget til grøn energi som nu om året. Og nu har BP ikke længere noget mål for samlet vedvarende energikapacitet,” siger Lukas Slothuus.

Han kalder strategiskiftet for en “omkalfatring af BP”.

“BP vil tydeligvis skifte kurs, derfor har man valgt en ny formand og prøver at skifte den gamle garde ud – alle dem, der ønskede et skift til vedvarende energikilder,” siger Lukas Slothuus.

Kort- eller langsigtet værdi

Forskeren ser særligt krigen i Ukraine som en udslagsgivende faktor i strategiskiftet, og beslutningen har kun fået endnu mere medvind af krigen i Mellemøsten, der igen har sendt prisen på de fossile energikilder markant op.

Dermed står selskaber som BP til at kunne løfte indtjeningen og dele overskuddet ud til sine investorer i form af bl.a. gode udbytter. For aktionærerne har netop tørstet efter både resultat, udbytte og kursafkast, da BP i mange år har haltet efter konkurrenterne, hvilket er blevet kædet sammen med BP’s klimafokus.

Men netop på grund af BP’s tidligere klimaambitioner har selskabet tiltrukket investorer, der ønsker den langsigtede værdistigning – ikke den aktuelt kortsigtede.

De ønsker en omstilling på linje med Paris-aftalen, der på langt sigt ifølge dem vil være mere værdiskabende end at skrue op for den fossile forretning. 

I Danske Bank ejer man aktier i BP, fordi selskabet opfylder kravene i bankens fossil fuel-politik og dermed indgår i en række af de indeksbaserede fonde, der har til formål at afspejle aktiemarkederne.

Investor

Investorer: Det aktive ejerskab er under pres og skal være mere kreativt

Da BP opfylder Danske Banks krav, som er sat op for energisektoren, betyder det samtidig, at BP er underlagt bankens processer for aktivt ejerskab, lyder det fra Oshni Arachchi.

“Hvordan vil BP med sin nye strategi bevæge sig hen mod klimaneutralitet i 2050? Hvis BP stadig har den ambition, hvordan manifesterer den sig så? Hvordan tager den effekt? Det er nøgleinformation for os for at kunne forstå BP’s overordnede performance,” siger hun.

Børsen har forsøgt at få en kommentar fra BP, som ikke er vendt tilbage inden artiklens deadline, men i selskabets indkaldelsesmateriale til årets generalforsamling lyder det, at “BP’s strategi er konsistent med Parisaftalens mål”.

Tid til nye eventyr

Ifølge Lukas Slothuus er der “ingen evidens” for at nå klimaneutralitet i 2050, hvis selskaber som BP, men også stater, slækker og ikke leverer på deres klimaambitioner.

“Det er en gratis omgang at sige, at man har en ambition om klimaneutralitet i 2050, mens man skruer op for sine fossile investeringer og ned for de vedvarende. Det er ret skelsættende,” siger Lukas Slothuus.

Han mangler svar på, hvad BP konkret mener med klimaneutral, og om ambitionen er knyttet til Carbon Capture Storage-teknologien (CCS). Det er en teknologi, hvor man fjerner CO2-udledningen fra luften og deponerer den i jorden.

“Går BP efter at investere i CCS for dermed at kunne fortsætte sin produktion af olie og gas ved at modregne det i CCS? Hvilken sikkerhed har BP for, at CCS-teknologien virker, og skalerbarheden i den?”

Lukas Slothuus henviser til, hvordan det norske energiselskab Equinor netop har forregnet sig i forbindelse med, hvor meget CO2 der kan fjernes via CCS.

Når han kigger på den aktuelle energikrise fra et statsligt perspektiv, kan man ifølge ham drage paralleller til oliekrisen i 1973.

“Det var jo startskuddet til en masse danske eksporteventyr. Flere danske selskaber som Danfoss, Grundfos og Rockwool fandt en god måde at arbejde med krisen på. De har siden tjent milliarder af kroner på at tænke væk fra den fossile industri. Så lige nu virker det som endnu en god mulighed for at skrive næste kapitel i den danske eksporthistorie, men det kræver, at selskaberne ser ind i fremtiden på en måde, der ikke sætter vores planet i brand,” siger Lukas Slothuus.

På generalforsamlingen, der blev afholdt torsdag, stemte aktionærerne også imod BP’s forslag om at afholde digitale generalforsamlinger – et forslag som Danske Bank også stemte imod.