“Så skete det.”
Beskeden tikker ind hos mig torsdag morgen fra aktieinvestor Ole Søeberg. Få minutter forinden har en fondsbørsmeddelelse sat den danske finansscene i breaking. En af de helt tunge aktier på den danske børs står til at blive løftet af og blive opslugt i et milliardstort opkøb. Deutsche Börse vil købe Simcorp for 29 mia. kr.
Det er en mulighed – eller en risiko, om man vil – Ole Søeberg og jeg har diskuteret indgående over det seneste år. Og det opkøb vil jeg kigge nærmere på her i anden udgave af vores ugentlige nyhedsbrev, som vi har kaldt “Investoranalysen”.
Nyhedsbrevet lander direkte hos dig fra Børsens investorredaktion hver lørdag. Enten her på borsen.dk eller i din mailboks ved, atdu tilmelder dig her.
Så jeg vendte opkøbsscenariet med Ole Søeberg så sent som onsdag formiddag, da han var forbi redaktionen for at deltage iBørsen Investor Podcast. Her kigger vi på Ole Søebergs anvisning med netop Simcorp-aktien i vores modelportefølje, Børsens All Stars-aktieportefølje.
“Risikoen har været overhængende. Jeg synes, det er ærgerligt, at en kvalitetsaktie forsvinder fra børsmarkedet, når den er relativt billig
Ole Søeberg, investor
Derfor kunne vi ved markedsåbning også se Simcorps kurshop på op mod 40 pct. ramme ind i den portefølje. Dejligt.
Prisen for kursgevinsten er forspildte afkastmuligheder på den lange bane. Knap 40 pct. på en enkelt dag fungerer naturligvis som et behageligt quickfix til afkastet, men spoler man tiden tilbage, er Simcorp-aktien én af de absolut bedste langsigtede aktieinvesteringer på dansk grund. Det endda til trods for et stort tilbagefald i aktien de seneste år. For siden afkastet i aktien begyndte at tage fart i midten 2000’erne og frem til, at opkøbet kom på bordet, havde aktien givet knap 1900 pct. i samlet afkast, og det svarer til 17,7 pct. i gennemsnitligt årligt afkast.
Det er langt bedre end danske aktier generelt.
Jeg ejede den faktisk selv helt tilbage i 2005-2006, og har da mange gange siden kigget på aktiens udvikling og tænkt, at den skulle jeg aldrig have solgt. De penge jeg dengang havde placeret i aktien, ville i dag med geninvesterede udbytter have været omtrent 20-doblet. Sådan gik det ikke. Og jeg kan ikke engang huske, hvad der fik mig til at sende den afsted. Men tålmodigheden var der i hvert fald ikke.
Fortidens gevinster er ingen garanti for fremtiden, men den overvejelse, alle investorer i Simcorp nu skal have med sig selv, er:
Giver det mening at tage en så kortsigtet gevinst på knap 40 pct. i en aktie, der på det lange træk har leveret et af de absolut topafkast?
For Ole Søeberg er svaret: Nej.
“Risikoen har været overhængende. Jeg synes, det er ærgerligt, at en kvalitetsaktie forsvinder fra børsmarkedet, når den er relativt billig,”konstaterede han allerede tidligt torsdag morgen i en artikel, hvor også investorerne Lars Hytting og Jens Løgstrup var på banen med deres holdninger til salget.
Læs den her:“Investor: Simcorp-salg kan tage selskabet “to the next level”
Deutsche Börses forsøg på at overtage Simcorp bør samtidig give anledning til selvransagelse rundt i de børsnoterede selskabers bestyrelseslokaler. For Simcorp var et let offer for et overtagelsesforsøg. Selskabet stod blottet uden forsvarsværk mod et overtagelsesforsøg. Formand Peter Schütze gør dog meget ud af at få det til at virkesom en lykkelig udgang på Simcorps eksistens som selvstændigt selskab. Han skriver her i en mail til Børsen:
Og Simcorp-bestyrelsen er altså endt med at bakke op. Men hvorfor det i det hele taget kommer til et bud på selskabet, tror jeg skyldes flere ting, der kendetegner Simcorp.
To ting, der gør et selskab sårbart over for overtagelse:
- Én spredt aktionærkreds, hvor der ingen storaktionær er til at tænke på langsigtet værdiskabelse, så mulige bydere afvises i døren.
- Aktiekursen og dermed markedsværdien har været under pres. Grundet skuffende væksttal på den korte bane lå aktien forud for buddet 42 pct. under rekordkursen i 2021. På den måde var Simcorp endt som en udsalgsvare.
Derfor bør enhver bestyrelse se på, hvordan man kan sikre den fornødne investoropbakning og tillid i børsmarkedet, så man står rustet mod forsøg på fjendtlige overtagelsesforsøg ved at have en stærk ejerkreds og en aktie i høj kurs – drevet af langsigtet værdiskabelse og investortillid.
Det svigtede i Simcorp, og ser nu ud til at sende selskabet på tyske hænder.
Du kan genlæse Ole Søebergs syn på investeringscasen i Simcorp her i artiklen fra maj sidste år, hvor aktien blev købt ind til den portefølje, vi løbende følger og opbygger i Børsen Investor Podcast. Artiklens overskift“Billig bilaktie skal køre afkastet hjem i Børsens All-Star-aktieportefølje”relaterer sig godt nok til Mercedes-aktien, men den handler lige så meget om Simcorp. Ligesom det oprindelige podcast-afsnit om Simcorp, kan findesher.
I sidste uges nyhedsbrev skrev jeg om, hvordan børsmarkedet og investorer altid jagter den næste potentielle ulykke, så de kan indregne den som en mulig risiko. Her leder man altid efter det næste problem at være nervøs for.
Og allerede i denne uge, kan jeg præsentere jer for det næste mulige skrækscenarie: den amerikanske statsgæld – og heraf følgende kollaps.
Min kollega Anine Holmelund Frandsen udgav torsdag artiklen “Nyt skrækscenarie bekymrer investorer: Kan udløse fald på aktiemarkedet.”
“Investorer er allerede nu begyndt at bekymre sig om gældsloftet i USA, men bekymringerne kan vokse sig meget større. Statsgælden nåede sin grænse på 31.400 mia. dollar i januar, og hvis ikke der lander en politisk aftale om, at loftet bliver hævet eller suspenderet, så risikerer USA at ende i en statsbankerot,” skriver hun.
Det lyder dramatisk, og du tænker måske, at nu puster Børsen til ilden, for historien om det amerikanske gældloft har man hørt før. Men denne gang er det anderledes. Prisen for at forsikre sig imod en amerikansk statsbankerot med såkaldte credit default swaps (CDS) er steget eksplosivt på det seneste.
Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, og Tine Choi, chefstrateg i PFA er i artiklen enige: Nervøsiteten kan snart ramme aktierne.
Det ligner noget, der er værd at følge med i de kommende uger.
Tiden med gratis penge er for længst forbi. Renterne er tilbage – og de er stigende. Konsekvenserne rækker dybt ud i det finansielle system, og den anden dag faldt jeg over et eksempel, som i dansk kontekst er det smertelige bevis på, at verden er helt forandret på bare to år:
Selskabet er i alvorlige problemer. Jeg har læst flere fondsbørsmeddelelser fra selskabet, og det er ikke rar læsning. Det befinder sig lige nu i, hvad man vel bedst kan kalde et slutspil, hvor udfaldet af de nuværende krampetrækninger enten er liv eller død.
Aktien hører til i laget af vækstselskaber børsnoteret på Nasdaq First North-børsen. Men væksten er i den grad svigtet. Og selskabet har svigtet de mål, som investorerne blev stillet i udsigt, da kapitalen i foråret 2021 stadig hang nærmest frit på træerne. Det var dengang Hydract og dets rådgivere satte danmarksrekord i at oversælge en aktie.
21. april 2021 kunne selskabet flyve ind på børsmarkedet efter en historisk overtegning: Aktiesalget var overtegnet 861 pct.
Fra at blive væltet ned af investorer, er selskabet ved at vælte i manglen på kapital. Selskabet har netop overskredet sin egen deadline for en seks ugers kapitaljagt, der skulle sikre selskabet ny kapital. Det lykkedes ikke, og selskabet leder videre og lader forstå, at man er ved godt mod. Men skriver samtidig ud til sine investorer, at kassen løber tør i løbet af maj.
I sig selv ikke verdens største aktiehistorie, men den viser, hvordan markedet har ændret sig de seneste år i takt med, at vi lige pludselig har fået noget, der hedder renter igen, og risiko er blevet genoplivet som en central faktor i investeringsbeslutninger. De nuværende markedskonditioner er også blandt årsagerne til, at markedet for nye noteringer er stort set frosset.
Derfor tog jeg hele sagen med i studiet til denne uges udgave af Børsen Investor Podcast i relation til, hvordan markedet har ændret sig, og hvordan Hydract er blevet et af de ubekvemme eksempler herpå. Det kan lyttes fra ca. 49 minutter inde i podcasten:
Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, var blandt gæster i studiet hos mig og vært Tina Riising. Han fremhævede samtidig en anden problemstilling:
“Det er nok også endnu et eksempel på, at vi har lidt arbejde at gøre i forhold til at skabe noget mere kvalitet i prospekterne og hele processen omkring børsnoteringer i bunden af markedet.”
Heldigvis viser en gruppe af de selskaber, der blev noteret på vækstbørserne i jubelårene 2018-2021, sig nu også at folde deres investeringscases ud, men succeserne er i absolut undertal.
Meew er det seneste skrækeksempel herpå og nåede end ikke på børsen. Her fik vi i løbet af ugen fat i en kuratorredegørelse fra konkursboet efter den kuldsejlede børskandidat. Det er ikke kedelig læsning. Den har jeg skrevet om sammen med min kollega Emil Stig Pedersen:
Kurator bekræfter: Millionværdier i kuldsejlet børskandidat “er uden realitet”
Så hvis du har brug for lidt læsestof i den mere kulørte ende af erhvervsstoffet, er den historie et godt bud. Selvom sagen nu er ganske alvorlig, er den også på et plan ret ufattelig og dermed nok så opsigtsvækkende.
I løbet af ugen lander der regnskaber fra flere af de helt store danske børsselskaber: ISS, Jyske Bank, Ambu, Demant, Pandora, Sydbank, Netcompany, A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk.
Selv ser jeg frem til, at vi onsdag får besøg af Vestas’ topchef Henrik Andersen i Børsen Investor Podcast. Og hvis du har spørgsmål, du gerne vil igennem med til ham, så send dem meget gerne til os på investor@borsen.dk, så tager vi dem med i studiet.
God weekend.
