Det er i øjeblikket en nervepirrende tid at være grønt energiselskab i.
Særligt hvis man har blikket rettet mod USA.
Lørdag lød der nye meldinger om, at USA nu vil hæve straftolden på stål og aluminium, der er vigtige komponenter i energiprojekter, til 50 pct.
Det kommer, efter at Donald Trump med sin budgetpakke i sidste uge allerede har strammet grebet om vedvarende energi og Bidens grønne skatterabatter – også kendt som Inflation Reduction Act (IRA).
Ifølge Peter Bay Kirkegaard, der er Dansk Industris udsendte i Washington, er situationen ikke til at tage fejl af.
USA’s grønne omstilling lider.
Mange energiprojekter står nu med udsigt til væsentligt øgede omkostninger
Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri
De markedsudsigter, der for få år tilbage lyste stort, prangende og klart, ser nu grå og tågede ud.
Og virksomheder, der havde sat næsen op efter Joe Bidens støttekroner, gør nu klogest i at væbne sig med tålmodighed.
“I sidste ende er det rentabiliteten, der er på spil,” siger han.
Lignende lyder vurderingen fra Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv.
“Det er blevet enormt usikkert i USA. Derfor ser vi også, at alt, hvad der hedder nye, grønne energiprojekter, er stoppet helt op.”
En budgetpakkelussing
Vi skal ikke mange år tilbage i tid, før store danske virksomheder som Vestas, CIP, Ørsted og Topsøe gjorde indtog på det amerikanske marked.
Det var dengang, mulighederne virkede enorme, ambitionerne ligeså, og snakkene om potentialerne i Joe Bidens grønne skattekreditter (IRA) syntes uomgængelige.
Siden har tingene dog ændret sig markant.
I begejstringen glemte man, at det amerikanske system er meget volatilt
Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri
For nylig stemte et spinkelt flertal i Repræsentanternes Hus Trumps budgetpakke “The one big beautiful bill” igennem.
Foruden en skattelettelse på 4 billioner dollar og neddrosling på sundhedsydelser skærer den markant i Bidens IRA, hvor rabatter og støttekroner til både vind, sol, batterier og geotermisk energi står for skud.
Før lovforslaget bliver mejslet i sten, skal det forbi Senatet.
I den forbindelse har Trump selv sagt, at det bliver vedtaget 4. juli. Det tvivler Peter Bay Kirkegaard dog kraftigt på og mener, at det er mere plausibelt, at der lander noget i løbet af efteråret.
OVERBLIK
Trumps budgetpakke i hovedtræk
Skattelettelser på 4 billioner dollar, heriblandt lavere indkomstskatter, større standardfradrag, ændringer i arveafgiften samt tiltag som at undlade at beskatte drikkepenge og overarbejde.
For at finansiere skattelempelserne skæres der kraftigt ned i sundhedsforsikringsprogrammet Medicaid, der er særligt målrettet handicappede og fattige. Samtidig skal der hentes over 100 mia. dollar fra Obamacare-markedspladser.
Derudover vil det afskaffe størstedelen af de skattefradrag og støtteordninger, der er en del af Joe Bidens Inflation Reduction Act (IRA).
Bl.a. vil man helt afskaffe fradrag til vedvarende energikilder som vind, sol, batterier og geotermisk energi. Dog med den undtagelse, at virksomheder, der har påbegyndt byggeriet inden for 60 dage efter lovforslagets ikrafttræden og er færdige inden 2028, kan få fradragene.
Derudover vil der blive indført nye restriktioner og skatteforøgelser for virksomheder, der bruger komponenter fra Kina i forbindelse med deres byggerier og projekter.
Ifølge ham gør det dog ikke situationen mindre pinefuld.
Stemmer Senatet for skattereformen, vil det betyde et dramatisk ændret marked for de virksomheder, der har med vedvarende energi at gøre, understreger han.
“Lige nu forestiller vi os, at forslaget bliver blødt lidt op. Men jeg tror fortsat, vi kan regne med, at der bliver skruet kraftigt ned for skatterabatterne. Nye projekter kommer til at få det svært, og det vil gå ud over den grønne omstilling,” siger han.
Topsøes manglende beslutning
En af de virksomheder, der undertiden er blevet tillokket af Bidens skatterabatter, er Topsøe.
Virksomheden, der har et stort elektrolyseanlæg i Herning, fik tilbage i april 2024 tilsagn om 950 mio. kr. i støtte under Inflation Reduction Act til at bygge et tilsvarende i Virginia.
I en mail til Børsen skriver selskabet, at man endnu ikke er gået i gang med byggeriet og afventer situationen.
For at kunne modtage støtten skal fabrikken senest være i drift i marts 2028. Det betyder, at den endelige investeringsbeslutning (FID) skal træffes i år, oplyser selskabet også.
“Topsøe fortætter arbejdet med pre-FID analyse, hvilket også omfatter evaluering af markedssituationen,” fremgår det.
I skattereformen, der er blevet stemt igennem i Repræsentanternes Hus, vil støtten nemlig kun løbe frem til 2028, hvor det før hed 2032.
Samtidig er der for flere af projekterne krav om, at virksomheder skal have påbegyndt byggeriet 60 dage efter lovforslagets ikrafttræden for overhovedet at kunne modtage støtten.
Topsøe har ikke ønsket at gå yderligere ind i, hvordan usikkerheden i USA påvirker deres investeringsbeslutning.
Ifølge Peter Bay Kirkegaard skal der dog ikke herske tvivl om, at de nye krav bliver svære at leve op til.
Særligt mener han, at det vil udfordre opførelsen af nye projekter, medmindre de kan klare sig uden støtte.
Igangværende projekter vil samtidig blive udfordret på rentabiliteten, fordi de nu har kortere tid med skattekreditter, påpeger han.
Nye toldtrusler
Ud over spørgsmålet om IRA-støtten minder Peter Bay Kirkegaard om, at virksomhederne også skal tage højde for toldniveauet.
“I de her grønne projekter indgår der også komponenter, som importeres fra andre lande. Lige nu står importen af det til at blive et sted mellem 0 og 50 pct. dyrere på grund af told,” siger han og fortsætter:
“Det interval er ret svært at lave en projektplan ud fra. Derfor kan man næsten heller ikke gøre andet lige nu end at vente på mere afklaring.”
Senest lød det fra præsidenten lørdag, at i stedet for en straftold på stål og aluminium på 25 pct. vil den nu blive hævet til 50 pct.
Vi vil se et dyk i udviklingen af nye projekter
Ulrich Bang, vicedirektør, Dansk Erhverv
Ifølge Peter Bay Kirkegaard vil sådan en forøgelse gøre særligt ondt på de grønne energikilder, da der typisk bruges meget stål og aluminium i de typer projekter.
“Ofte er det også sådan, at det er specialiseret stål og aluminium, som man skal bruge, og hvor der kun er et begrænset antal leverandører – og de amerikanske leverandører kan sjældent være med her. Derfor står mange energiprojekter nu med udsigt til væsentligt øgede omkostninger, hvis straftolden på 50 pct. fastholdes,” forklarer han.
Stadig et marked?
Ulrich Bang lægger ikke skjul på, at Trumps budgetpakke er en hæmsko for grønne projekter.
“Det her er gift for investeringer i USA. Der er makset ud på usikkerhed og vilkårlighed, og det er svært at regne bevæggrunden ud. Så det er langtfra godt,” siger han.
Alligevel mener både han og Peter Bay Kirkegaard, at der er stadig er et marked for den vedvarende energi i USA.
Hvis ikke nu, så måske om tre et halvt år.
“Der vil stadig være markedsmuligheder, når vi kommer om på den anden side af alt det her. De vil bare ikke være lige så gode, som de var engang,” siger Ulrich Bang.
Han peger især på USA’s store energibehov som en drivkraft i efterspørgslen.
“Den underliggende struktur i markedet er, at der er en kæmpe efterspørgsel på elektricitet i USA. Derfor vil markedet, ret sandsynligt, rette sig igen og give plads til de producenter, der kan levere billig strøm,” siger han og tilføjer:
“Det er hermed ikke sagt, at man bare kan fjerne IRA’en. For uden den vil vi se et dyk i udviklingen af nye projekter. Det er der ingen tvivl om.”
Peter Bay Kirkegaard pointerer samtidig, at de seneste seks måneder med Trump har understreget, at man aldrig kan blive usikkerheden helt foruden i USA.
“Erhvervslivet var meget begejstret for IRA’en, da den blev lanceret for nogle år siden. Det var skattekreditter, der gjaldt i lang tid, de var relativt gunstige, og der var en bred vifte af grønne løsninger, der var omfattet ,” siger han og fortsætter:
“Men i begejstringen glemte man, at det amerikanske system er meget volatilt. I den forstand at beslutninger truffet af én præsident hurtigt kan blive omgjort af en anden. Dermed rækker de rammevilkår, man egentlig tror er sikre mange år frem, måske i virkeligheden kun, til den næste træder til.”
