Søstrene Grene-direktør: “Pris og kvalitet-ligningen er blevet mere kompleks”

Da brødrene Cresten og Mikkel Grenes forældre startede Søstrene Grene i 1973 på Søndergade 11-13 i Aarhus, 13-14 trin oppe, handlede det om at skabe et rum for alle sanser og en stemningsfyldt ramme for smukke og inspirerende ting og sager – til en meget lav pris.

Men det var også i en tid, hvor en hel fødselsdagsfest blev pakket ind i papirdugen og smidt ud. Og en tid, hvor en god forretning kun måltes i bundlinje.

Sådan er det ikke længere.

“Vi var engang en brug-og-smid-væk-forretning, men det er slet ikke dér, vi er i dag. Vi skal alle sammen forbruge på en anden måde, hvor vi skal købe produkter, der holder længere og giver mere mening. Kunsten er så, hvordan vi kan tjene penge på, at folk gemmer tingene og bruger dem igen,” siger adm. direktør og medejer Mikkel Grene.

“Vi kan ikke komme udenom den aftale, vi har med kunderne om, at de skal havegood value for moneyi vores butikker, så vi kan ikke bare vælge de leverandører, der har gjort alt det bæredygtige forarbejde og betale fem gange mere for produkterne. Vi er nødt til at tage den lange rejse, hvor vi finder ud af eksempelvis at flytte produktion derhen, hvor der er grøn strøm,” siger direktøren, der kan se, at virksomheden trods en omsætningsstigning fra 1,2 mia. kr. sidste år til 1,7 mia. i 2021/22 ikke har solgt flere styk. Det bekræfter ham i, at kunderne er villige til at betale mere for varerne.

“Prisbegrebet er blevet udvidet til at handle om emotionelle ting, klima og ansvarlighed, som kunderne gerne vil betale for. Så den gamle “pris og kvalitet-ligning” er blevet meget mere kompleks. Vi ved ikke endnu, hvor smertegrænsen er, så det skal vi ud at undersøge blandt kunderne,” siger direktøren, mens han viser rundt på detailvirksomhedens lager lidt uden for Aarhus, hvor trucks suser rundt med paller af varer til og fra de lastbiler, der ankommer i en lind strøm til det 30.000 kvm store lager hver dag.

Ifølge den grønne tænketank Concito udleder hver dansker 12 ton CO2 om året, men vi skal ned på kun to ton, hvis vi vil bidrage til, at temperaturen ikke stiger på kloden. En tredjedel af vores udledning stammer fra forbrug af ting og tøj. Så helt overordnet skal vi simpelthen holde op med at købe så mange ting, som vi gør i dag.

Hvordan ser du jeres ansvar i forhold til vores samlede overforbrug?

“Vores ansvar er at levere produkter, der er tilvejebragt på en ansvarlig måde og kan holde længe og i sidste ende kan bortskaffes ansvarligt eller helst genanvendes. Jeg ser ikke for mig, at vi skal tilbage til stenalderen og sidde med en pind og en sten og flytte ud i skoven alle sammen. Vi bliver stadig nødt til at have ting, men vi har selvfølgelig et kæmpe ansvar for, at de bliver fremstillet og transporteret på den rigtige måde,” siger han.

Men hvorfor har verden brug for en blomsterpresse af to stykker træ og fire metalskruer, når man kan bruge en tyk bog?

“Det, synes jeg, er op til kunderne. Hvis nogen vil have en blomsterpresse, kan jeg godt stå på mål for, at det er et godt produkt. Vi skal nudge kunderne til en mere ansvarlig adfærd, men der en grænse for, hvor formynderisk man som virksomhed skal være,” mener Mikkel Grene.

Det ansvar kan man ikke tage uden at se nærmere på tallene, og derfor har virksomheden netop offentliggjort sit første klimaregnskab. Det har både givet en klarhed over, hvor de store CO2-syndere i forretningen er, og også overrasket Mikkel Grene selv.

“Vi troede, transporten fyldte mest i klimaregnskabet, men den fylder kun 7 pct. Vi har hele tiden sagt, at vi helst skulle købe dansk økologisk, og hvis vi ikke kunne det, så skulle det i hvert fald være dansk, så vi sparede transporten. Så det var en kæmpe overraskelse for mig, at en dansk drivhustomat udleder otte gange så meget som en, der er dyrket på friland,” fortæller ejerlederen, der sammen med sin bror, Cresten Grene, har overtaget ledelsen i den familieejede virksomhed.

Virksomhedens 259 butikker i 14 europæiske lande får nye varer i sortimentet hver uge. Og når man står på lageret, er det tydeligt, hvad det betyder i forhold til mængden af producerede ting og sager – eller ca. 5000 varenumre for at være mere præcis.

Lageret oplyses af LED-belysning, og strømmen er baseret på certifikater for vindmøller. Men udledningen herfra ligger på et minimum. For 99,8 pct. af virksomhedens udledning på knap 86.000 ton CO2 om året kommer fra værdikæden – og primært fra produktionen af de varer, detailkæden sælger.

Det har overrasket direktøren, hvor lidt af udledningen virksomheden selv er herre over.

“Det betyder, at vi må ud at lægge pres på vores partnere i værdikæden, og mange er heldigvis allerede selv i gang,” siger han og peger på Mærsk som et eksempel. Søstrene Grene har siden 2021 fået sejlet så mange af sine varer som muligt på certificeret biodiesel, der er fremstillet af bl.a. brugt madolie. Indtil videre fungerer Mærsk Eco Delivery lidt ligesom “grøn strøm”, hvor man som kunde betaler lidt mere for produktet og dermed kan bidrage til udviklingen af klimavenlige brændstoffer.

“

Der en grænse for, hvor formynderisk man som virksomhed skal være

Mikkel Grene, adm. direktør, Søstrene Grene

Det har taget detailkæden et halvt år at samle data på en stor del af alt “fra mine til kunder”, som Mikkel Grene siger, og det har krævet data om alt fra medarbejdernes transport til og fra arbejde til strømforbrug til produktion af materialer og produkter, fortæller chef for bæredygtighed Liv Vestergaard, der har stået i spidsen for arbejdet med rapporten.

“Klimaregnskabet hjælper os med at tage nogle beslutninger på et oplyst grundlag, hvor vi tidligere ikke helt har vidst, hvordan vores tiltag virkede. Nu kan vi for eksempel se, at vi har reduceret næsten 5000 ton CO2 på plast, fordi vi har haft så meget fokus på at erstatte plast, hvor det ikke giver mening at bruge,” fortæller hun.

Hvor meget CO2, virksomheden i alt skal skære af aftrykket, er ikke fastlagt endnu, for Søstrene Grene har netop tilmeldt sig Science Based Targets-initiativet og har to år til at sætte konkrete mål. Virksomheden har derfor heller ikke en fast idé om, hvor stor investeringen i arbejdet bliver.

Søstrene Grene har valgt at medtage franchisebutikkerne og al transport i sine udregninger, men har stadig ikke data nok til at medregne brug og bortskaffelse af sine produkter.

“Det er ret omfattende, fordi vi skal samle viden om det i de forskellige lande. Vi vil helst ikke have noget med i rapporten, hvor vi bare gætter, for så er regnskabet ikke retvisende. Men vi regner med at se på det i fremtiden,” siger bæredygtighedschefen.

Det er navnlig det, at affaldshåndteringen er forskellig fra land til land, der gør dataindsamlingen besværlig, fortæller Liv Vestergaard. Derfor fokuserer virksomheden i stedet på de cirkulære problematikker i designfasen.

“Vi ser på, om vi bruger rene materialer, og på om produktet eventuelt kan skilles ad, så det kan leve længere og indgå i en cirkulær proces,” fortæller hun.

Senest i 2023 skal alle træprodukter bære FSC-certificeringen, hvor målet er at sikre bæredygtigt skovbrug. En tredjedel af fødevarerne skal være certificerede, ligesom alle tekstiler – undtagen “udvalgte møbler og dekoration” – skal være certificerede. Målet er nået for træ, men sværere er det for tekstiler, da det kræver flere vurderinger af produktet. For er en piberenser eksempelvis tekstil, spørger Liv Vestergaard retorisk om et af de mange produkter, der består af flere materialer ud over tekstilfibre.

“Vi arbejder med det hele tiden og stiller bl.a. krav til leverandørerne om fluorstoffer, som vi ikke vil have i vores produkter,” forklarer hun og fortæller samtidig, at 70 pct. af tekstilmålsætningen og 100 pct. af træmålsætningen er nået.

“Da vi lavede målsætningerne, troede vi, det ville være ret svært og noget, vi skulle arbejde med i lang tid, men vi har oplevet, at vores arbejde påvirker leverandørerne, og så sker tingene nogle gange hurtigere. Så nu har vi på egen hånd sørget for at certificere møblerne.”

Søstrene Grene arbejder med uvildige certificeringer som Svanemærket, Ø-mærket, fairtrade, FSC, Global Recycled Standard, Gots og Oeko-Tex. Ikke alle er anbefalede af Forbrugerrådet Tænk, men Mikkel Grene ser det som en god måde til at kommunikere klima- og miljøtiltag til kunderne, fordi “de desværre ikke sætter sig ned og læser vores 118 siders rapport”. Mærkerne kan ikke stå alene, og nogle kunder misforstår også, hvad de betyder, så det er nødvendigt at kommunikere på flere platforme.

“Vi skal turde at nudge og udfordre vores kunder, for de vil gerne være mere ansvarlige i deres adfærd. Så vi laver for eksempel små film på sociale medier om, hvordan man kan pakke gaver ind i stof, som kan genbruges mange gange,” fortæller Mikkel Grene.

Ville du selv pakke ind i stof?

“Nej, men jeg er ret sikker på, at mine tre generation Z-børn ville gøre det, for de er et helt andet sted end mig. Så jeg kan lære noget af deres kompromisløshed og af, at de også er villige til at betale en højere pris for den,” siger han.