Gjensidige og vagthund advarer: Ministers regeljagt risikerer at koste forbrugerne

Boligminister Jacob Mark (SF) vil luge ud i ubrugelige regler og vil derfor aflive ordningen for byggeskadeforsikringer, som han ikke mener virker.

Manøvren får opbakning fra flere sider, men til gengæld er der ikke enighed om, hvad der skal ske efter en lukning af ordningen, der har haft til formål at beskytte forbrugere mod alvorlige byggeskader. 

For mens lobbyforeningen Forsikring & Pension vil lade markedet flyde frit, opfordrer et af branchens største selskaber sammen med forbrugernes talerør nu regeringen til at levere et alternativ. 

Der er tale om Gjensidige, hvor Anita Gundersen, direktør for den danske mæglerforretning, har “forståelse for ministerens beslutning,” da byggeskadeforsikringerne “ikke i tilstrækkelig grad har levet op til formålet.”

Men “samtidig håber vi, at ministeren vil se på andre alternative løsninger, der kan give den sikkerhed, produktet var tilsigtet,” understreger hun i en mail til ForsikringsBrief.

Hos Forbrugerrådet Tænk ønsker seniorjurist Jakob Steenstrup også, at regeringen skal diske op med et alternativ, da risikoen for forbrugerne ikke går væk.

“Ordningen er jo indført med et vigtigt formål,” siger han til ForsikringsBrief.

“Derfor bliver vi bekymrede, hvis man bare fjerner ordningen uden initiativer til at se på, hvad man så kan give forbrugerne af beskyttelse ved nye boliger, som jo er en kæmpe investering, der kan ruinere folk, hvis byggeriet er fyldt med fejl og alvorlige skader.”

Men hos regeringen og boligminister Jacob Mark ønsker man ikke mere “fordyrende bureaukrati,” oplyser han til ForsikringsBrief. 

Derfor har han ingen plan om en erstatning for ordningen, der efter fødslen for 18 år siden flere gange har skabt debat.

Da ordningen blev sat i søen i 2008, var hensigten klar: 

Antallet af fejl og mangler i byggeriet skulle nedbringes, samtidig med at man skulle beskytte forbrugeren.

Ordningen skulle samtidig sidestille private købere af en nybygget bolig med købere af en brugt bolig, som dækkes af ejerskifteforsikringer.

Midlet var indførelsen af en lovpligtig forsikring for professionelle bygherrer ved nybyggeri, men i årenes løb har der løbende været storm om ordningen.

De væsentligste kritikpunkter har handlet om, at kun få skader er dækket af ordningen, og at der løbende er blevet færre udbydere af forsikringen.

I dag er der reelt monopol, da der kun er én udbyder tilbage, efter Topdanmark trak sig fra markedet i 2025.

Der er tale om selskabet First, som sælger forsikringer for syndikater, der hører under forsikringsmarkedet Lloyd's of London.

Det er også det selskab, som norske Gjensidige henviser til, når det gælder byggeskadeforsikringer – f.eks. gennem selskabets samarbejdsaftale med DI Byggeri.

Anita Gundersen oplyser til ForsikringsBrief, at der er tale om et begrænset antal kunder, der henvises, og at det “ingen økonomisk betydning” har for Gjensidige, da produktet ikke ligger på selskabets egne bøger.

ForsikringsBrief har forsøgt at få et interview med topchefen i First, Flemming Parris, men uden held.

Han har dog tidligere udtalt, at First, der ejes af den tyske forsikringskoncern Wecoya, har haft medvind som følge af den manglende konkurrence.

“Siden Topdanmark stoppede med at tegne byggeskade, har vi oplevet en vækst på byggeskadeområdet på ca. 40 pct. Den kommer dels fra Topdanmarks exit og dels fra en øget aktivitet i byggeriet,” har Flemming Parris tidligere fortalt til Insideforsikring.

Udtalelsen kom i kølvandet på Firsts seneste regnskab, hvor bruttofortjenesten steg 73 pct. til 57 mio. kr., mens resultatet efter skat voksede mere end 230 pct. til 19 mio. kr.

Det skal ses i forhold til, at Topdanmark trak sig fra byggeskadeforsikringerne med den forklaring, at området i en årrække havde givet underskud.

“Politisk makværk”

Netop den manglende konkurrence har også frustreret byggebranchen, som altså er forpligtet til at købe forsikringerne.

“Byggeskadeforsikringen er noget politisk makværk. Man tvinger os til at tegne en forsikring på et marked, hvor der ikke er nogen konkurrence. Det øger priserne,” har Rasmus Dahl, direktør i Eurodan-huse, tidligere udtalt til Finans.

Fraværet af udbydere har boligminister Jacob Mark også fremhævet som en af flere vigtige årsager til, at ordningen helt bør droppes. For når den ikke virker, kan man lige så godt afvikle den, mener han.

“Jeg har den grundlæggende holdning, at de regler og ordninger, vi har, skal have et formål og virke efter hensigten. Gør de ikke det, skal vi turde sige: Den her ordning fungerer åbenlyst ikke, som den var tænkt,” har han udtalt i en pressemeddelelse.

Det er man som nævnt enig i hos Forsikring & Pension, og ifølge underdirektør Pia Holm Steffensen ser brancheforeningen ikke ræson i at lave ny lovgivning på området.

“Jeg tror, at man kunne gøre det bedre ved at lade det være op til den enkelte bygherre at tegne de forsikringer, som vedkommende mener, at der er behov for, og uden at det skal undergå et reguleringsregime,” sagde hun i sidste uge til ForsikringsBrief.

Det mener Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk dog vil være for risikabelt.

For selv om omkostningerne til ordningen i dag ikke står mål med udbyttet, mener han, at “der skal ske noget andet.”

“Ellers er forbrugerne helt overladt til sig selv ved f.eks. en konkurs,” påpeger han.

Og seniorjuristen mener, at man med fordel kan “tænke ud af boksen.” 

Han nævner, at der måske slet ikke behøver at være tale om en egentlig forsikringsløsning.

F.eks. kunne man gøre det obligatorisk for professionelle bygherrer at afsætte penge til uafhængige bygningsrådgivere, der sammen med forbrugeren kan kontrollere byggeriet – både undervejs og efter boligprojektets færdiggørelse.

Derfor bør man tage hele problemstillingen med byggeskadeforsikringer op i de relevante ministerier, siger han og nævner, at justitsminister Nicolai Wammen (S) allerede har lovet at se på en anden forsikrings- og boligproblematik – nemlig markedet for ejerskifteforsikringer. 

Det er et område, som ligeledes er præget af lav konkurrence samt af en stigende bunke af klagesager fra frustrerede forbrugere.

“Det er en oplagt mulighed, at man i samme ombæring ser på byggeskadeforsikringsordningen, da det jo også handler om køb af bolig,” siger Jakob Steenstrup til ForsikringsBrief.

Hos Gjensidige lægger Anita Gundersen ikke op til nogen konkret løsning, men konstaterer blot:

 “Det vigtigste for os er, at den fremtidige model sikrer forbrugerne en reel og effektiv beskyttelse ved byggefejl.”

ForsikringsBrief har spurgt boligminister Jacob Mark (SF) om, hvad han vil gøre for at komme forbrugerne til undsætning i de situationer, hvor byggeskadeforsikringsordningen var tiltænkt at hjælpe.

I en kort skriftlig kommentar lyder det fra ministeren, at lovgiverne tidligere har forsøgt at ændre ordningen “flere gange uden, at de grundlæggende problemer er løst.”

“Dækningsprocenten er lav, ordningen er dyr og kun ét forsikringsselskab udbyder den generelt. Sidste år fik knap 98 procent af dem, der forsøgte at bruge ordningen, ikke den forventede hjælp,” udtaler han. 

“Derfor giver det for mig at se ikke mening at fortsætte i lappeløsningssporet eller at forsøge at finde et nyt, fordyrende bureaukrati uden dokumenteret effekt.”

Han tilføjer, at allerede tegnede forsikringer løber videre frem til forsikringsperiodens udløb.