Det lyder en smule ugæstfrit, det der med "præcist kl. 21.30", og jeg oplevede da heller ikke værtsskabet som udpræget overstrømmende eller personligt.
"Måltidet bærer tydeligt præg af Thorsten Schmidts gastronomi, om end i en mere jordnær udformning, end man er vant til."
Men det er så heller ikke et personligt selskab, hvor man er inviteret hjem i nogens villa.
Related contentNej, oplægget er det, som Mette Martinussen introducerede for 13 år siden med 1. th., en restaurant indrettet i en københavnsk beboelseslejlighed, hvor alle gæsterne ankommer og spiser den samme mad samtidig.
Alligevel går Villa Dining-konceptet ikke ud på, at folk skal spise sammen; hvert selskab får sit eget bord. Bare ikke vi. Til min overraskelse blev vi ført til et firemandsbord, hvor der i forvejen sad et par.
Vi kiggede lidt overrasket på hinanden, hilste høfligt og passede sidenhen os selv, da ingen af os vist havde regnet med at skulle til fællesspisning med fremmede.

Det trækker ned på komfort-scoren, hvilket er en skam, for i øvrigt er komforten god og indretningen flot.
Der er beroligende fredsliljer i urtepotterne, og i højttalerne skiftes bl.a. Norah Jones og et New Orleans-jazzorkester om at stryge trommehindernes hår forsigtigt.
Stemningen er god. Folk virker veloplagte, velklædte og friserede, parat til at hygge sig med fire madserveringer fra en topkok og vin ad libitum, for bare 595 kr.
Selvhenter
Først en snackservering med diverse sprødt og blødt, bl.a. en skefuld friskost serveret på en lille strandsten. Hertil et glas mousserende hvidvin, boblerne er små og fine, smagen delikat tør.
Glasset er af høj kvalitet, det samme er bestikket, og begge dele stammer da også fra forgængeren, den elegante gourmetrestaurant Malling & Schmidt.

Første servering er tatar med karse, en elegant og rent smagende ret, som kalder på det gode friskbagte hvedebrød med sprød skorpe og saftig krumme.
Næste ret er en slags salat med grønkål og stykker af letrøget kuller, saftigt og fast i konsistensen. Streger af pikant urteolie omringer salaten, hvis smag er et spil mellem bittert og syrligt, sart og friskt.

Fedme og fyldighed
Så jeg kommer på benene og smager den lille vinbuffet igennem. Et rigtig godt udvalg er der, tre hvide og tre røde, hver især af nydelig kvalitet.
Nu kommer hovedretten. De halvkolde tallerkener er smukke. Øverst livligt glitrende løgskaller, knasende sprøde og let syrlige, men overvejende behageligt milde i smagen.

Sammen med spæde, grønne salatblade ligger de oven på delikat tyndtskårne skiver af kalvekød.
Det er mørt, men alligevel fast i konsistensen, så man får indtrykket af, at dyret har haft ben at gå på og plads til det i sin tid.
Related contentSmagen er ren og let, skysaucen til gengæld stærkt koncentreret med masser af kraft, men også friskhed.
Konsistensen er lige præcis så klistret, at saucen lægger sig på kødet. Det er den perfekte sauce demiglace og en god kokkehåndværkers værk.
Tilbehøret er på tallerkenen en intens løgpuré og ved siden af en rustik kartoffelmos med smag af marv eller måske bacon.
I hvert fald er der en fedme og fyldighed, som rodfrugterne ikke kan udvikle af sig selv, og det er yderst velgørende.

Desserten er en luftig fromage lavet på det islandske surmælksprodukt skyr. Den linde fromages syrlighed spiller fint med en karamelsauce og blade af frisk estragon.
Tre forskelligrettede nuancer, som samles i en dejligt rolig velsmag.
Fremragende til prisen
Her tog vi afsked med vore naboer, som blev siddende for at nyde kaffe og en lille en, som er med i den utroligt lave pris.
Måltidet bærer tydeligt præg af Thorsten Schmidts gastronomi, om end det er i en langt mere jordnær udformning, end man er vant til.
Men til prisen er det helt fremragende og noget, som langt de fleste kan være rigtig godt tjent med.
Vi andre, som savner "den rigtige Thorsten", kan møde ham den første lørdag i hver måned, når Villa Supreme er i huset med snesevis af retter til 2995 kr. kuverten.
Related contentRelated content