SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Penge

Staten vil investere sammen med private pengemænd

Opdateret kl. 10.53 - Der skal flere private penge til iværksætterne, og de, der er villige til at investere, skal have en hjælpende hånd fra staten.

Læs også: 2025-plan: Aktieskatten skal sænkes
Det fremgår af regeringens 2025-plan, hvor en ny model for samarbejde med de såkaldte business angels, der er private investorer med kapital og viden til de nye virksomheder.

"Regeringen ønsker at styrke danske iværksætteres adgang til risikovillig kapital og kompetent sparring om forretningsudvikling," står der i planen.

Derfor har Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) slået pjalterne sammen og lanceret en såkaldt "business angel matching fond" på 200 mio. kr.

"I de seneste år har danske business angels og iværksættere skabt en række successer, som giver gode muligheder for både at investere og overføre erfaringer til nye virksomheder, så der kan blive skabt flere danske vækstsucceser," skriver regeringen planen.

Målet for fonden er at investere i 100-150 små og mellemstore danske virksomheder "for at tilføre mere risikovillig kapital til markedet og samtidig gøre det mere attraktivt" for de danske business angel-investorer at sætte deres penge i danske virksomheder.

Hos brancheorganisationen for danske venturekapitalfonde og business angels, DVCA, jubler man over tiltaget.

"Vi glæder os over regeringens udspil til en matchingfond , som gør det langt mere attraktivt for business angels at investere i start up-virksomheder," siger adm. direktør i DVCA, Jannick Nytoft og tilføjer:

"Kapitalen falder på et godt tidspunkt, og vil gøre det mere attraktivt for business angels at investere i danske start up-virksomheder."

Han understreger, at det kan give et stærkt boost til de nye, danske virksomheder, der skal have hjælp til at komme ud over rampen.

"Der er et stort uforløst potentiale for business angel-investeringer i Danmark, og dette initiativ vil forhåbentlig sætte mere gang i markedet og give dem mulighed for at investere mere i danske vækstvirksomheder," siger Jannick Nytoft.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads