Men nu skal EU's ministerråd tage stilling til en officiel definition.
Der har nærmest aldrig været flere muligheder for at investere bæredygtigt eller decideret grønt. Dagligt lanceres der nye finansielle investeringsprodukter, som alle postulerer, at de bidrager til at løse klimakrisen eller ekskluderer sektorer, som forværrer den. Det har hidtil været de finansielle udbydere, der egenrådigt har kunnet definere, hvad en bæredygtig investering er, fordi den finansielle lovgivning ikke regulerer området.
Betingelserne har efterladt især private investorer i en klimaetisk vildrede. Men det er snart slut. EU's stats- og regeringschefer skal inden året er omme tage konkret stilling til hvilke finansielle produkter, som må mærkes og markedsføres som bæredygtige investeringer.
Ifølge EU-Kommissionen skal der frem mod 2030 navigeres svimlende 1770 mia. euro i retning af bæredygtige investeringer, hvis EU's klima- og energipolitiske målsætninger skal indfris. Derfor vil EU nu lovgive om, hvad der kan og må identificeres som bæredygtige investeringer, og interessen for de grønne investeringsprodukter fra investorerne – private såvel som institutionelle – er kraftigt stigende. Markedet honorerer efterspørgslen med nye bæredygtige finansielle produkter, og grøn kapital under forvaltning har aldrig været større.
Ifølge senior editor Thomas Furuseth fra Morningstar, der har en relativt streng definition af bæredygtighed, var der i 2006 18 danske bæredygtige investeringsfonde. I dag er tallet 60. Derudover er kapitalen i fondene steget fra 3,8 mia. kr. til 48,5 mia. kr. i samme periode.
“Dette er en tendens, der gentages på flere markeder. I Europa er bæredygtige fonde nu en af de største bidragydere til positive nettokøb i investeringsfonde i løbet af de seneste tre år,” siger Thomas Furuseth.
Den finansielle EU-lovgivning rummer endnu ikke en klar definition af, hvad bæredygtige finansieringer er. Derfor har markedsaktørerne hidtil haft frit lejde til at bestemme, hvad begrebet bæredygtige investeringer egentlig dækker over.
Men EU-Parlamentet er efter to års arbejde nu blevet enige om et forslag til en forordning, der netop opstiller mere præcise rammer for, hvad den finansielle sektor må og kan mærke og markedsføre som en bæredygtig investering eller finansiering.
Det er nu op til EU's stats- og regeringschefer at beslutte, om forslaget skal gøres til en lov, der muligvis allerede vedtages efter sommerferien.
Kedeligt afkast på stort bæredygtighedsindeks
Der har – på trods af at en klar og tydelig definition med hjemmel i loven endnu ikke findes – aldrig har været så mange muligheder for de private investorer for at placere midler i bæredygtige finansielle produkter som nu. Der lanceres i den finansielle sektor nye bæredygtige og klimavenlige investeringsforeninger, grønne ETF'er (exchange traded fund, red.), grønne obligationer og ESG-screenede (environment, social og governance, red.) pensionsordninger og porteføljer.
Klimabevægelsen er ikke kun synlig gennem den yngre generations klimastrejker og krav om hurtig politisk handling. Klimakrisen og bæredygtighed tiltrækker også i stigende grad kapital, og det har stadigt flere aktører i den finansielle sektor opfanget. De udvikler derfor finansielle løsninger og produkter, som på forskellig vis sigter mod at understøtte den grønne klimadagsorden.
Tendensen blev senest – i januar i år – bekræftet i en undersøgelse, som analyseinstituttet Kantor Gallup producerede for brancheforeningen og interesseorganisationen Finans Danmark. Undersøgelsen viste, at langt de fleste danske investorer – hele 83 pct. – gerne sætter deres penge i bæredygtige investeringer. Desuden afslørede undersøgelsen, at to ud af tre investorer i nogen grad er villige til at gå på kompromis med afkastet, når pengene går til bæredygtige projekter.
Kigger man imidlertid på afkastet i det store toneangivende bæredygtighedsindeks Dow Jones Sustainability World Index har resultaterne da heller ikke været prangende. Indekset har i de seneste fem år – fra maj 2014 til maj 2019 – blot præsteret et afkast på 3,21 pct., hvilket har været markant under MSCI World, som i samme periode præsterede et afkast på 59,3 pct.
“Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed i bred forstand er et begreb, der er kommet for at blive, og som også har en helt naturlig rolle for virksomhederne på det finansielle område. Meningen med finansiel virksomhed er helt basalt at skabe grundlag for langsigtet og samfundsgavnlig aktivitet, og det er en rolle, som sektoren af mange årsager skal tage på sig. Både fordi der er efterspørgsel efter det hos kunder og fra det omliggende samfund, men også fordi det kan skabe værdi internt i sektoren hos virksomheder og medarbejdere. Bæredygtighedsbegrebet handler jo grundlæggende om at tænke længere frem end til dagen i morgen og om at agere ansvarligt. Og den tilgang giver helt sikkert mening både forretningsmæssigt og i den større sammenhæng,” uddybede Finansforbundets formand, Kent Petersen, i en pressemeddelelse i forbindelse med den ovennævnte Kantor Gallup-analyse.
Masser af nye bæredygtige investeringsprodukter
Udviklingen i investeringer i finansielle produkter relateret til bæredygtighed har da også været stærkt stigende. Det gælder konkret for bl.a. Nordeas bæredygtige investeringsfonde under “Star-Fond”-brandet, der fra 2016 til 2018, ifølge Nordea selv, øgede den samlede formue under forvaltning fra godt 23 mia. kr. til knap 38 mia. kr.
Også de ESG-screenede børsnoterede europæiske ETF-fonde, som er udbudt i Danmark, har set en stor stigning i den samlede formue under forvaltning. Den forvaltede formue i europæiske ETF'er – baseret på et ESG-aktieindeks – steg fra 2,9 mia. euro i 2010 til næsten 15 mia. euro i januar 2018. Ifølge en opgørelse fra analysehuset Morningstar var der i 2010 kun 23 europæiske udbudte ESG-baserede ETF'er, mens tallet i januar 2018 var steget til hele 135.
Et andet eksempel på den øgede interesse fra kunderne er kapitalforeningen SDG Invest, der åbnede for investeringer i februar 2018. Foreningen har udviklet et screeningværktøj, der på baggrund af FN's 17 verdensmål udvælger de mest bæredygtige virksomheder i verden. Udvælgelsen sker efter en fundamental økonomisk analyse af forvalteren Stockrate. På mindre end to uger fik foreningen investeringstilsagn fra private investorer for mere end 250 mio. kr.
Også det medlemsejede Coop Bank har for nylig lanceret en investeringsforening, der ligeledes baserer sig på ESG-screenede aktiver. Foreningen investerer størstedelen af porteføljen i ETF-fonde, der er udvalgt på baggrund af en ESG-rating, som i prospektet ikke defineres nærmere, end at de valgte fonde kan “have mange forskellige nuancer af deres valg af social ansvarlighed.”
Udbredt begrebsforvirring i finanssektoren
Formuleringen viser med al tydelighed, at kunderne kan have meget svært ved at finde ud af, hvilken farve grønne investeringer egentlig har.
I 2018 blev de første svanemærkede investeringsfonde præsenteret på det danske marked via Merkur Andelskasse, der i øvrigt siden 1980'erne har været en af de fremmeste inden for bæredygtig investering og finansiering.Kriterierne for at blive en svanemærket investeringsfond bygger på en investeringsstrategi, som kombinerer en række bæredygtige investeringstilgange. Porteføljen udvælges således på baggrund af en kombination af etisk eksklusion/inklusion, aktivt ejerskab, gennemsigtighed og rapportering samt ESG-analyse. Heller ikke her står det helt knivskarpt for køberne, hvad porteføljen opstiller af kriterier for bæredygtighed. Også Merkur mærker en stærk interesse i markedet.
“Det er begyndt at gå rigtig stærkt både herhjemme og i resten af Europa. Selvom det største udbud har været målrettet de store institutionelle investorer, så peger trenden imod, at der også kommer til at ske en massiv vækst indenfor retail-segmentet,” oplyste daværende investeringsrådgiver i Merkur Silja Nyboe Andersen ved lanceringen i 2018.
Fra det finansielle iværksættermiljøer i Danmark kommer der også nye bæredygtige finansielle produkter, der tilgodeser den stigende efterspørgsel på gennemsigtighed og bæredygtighed. Et eksempel herpå er virksomheden Matter, der i samarbejde med Skandia tilbyder et pensionsprodukt, der er bygget af ETF'er, som er underlagt en særlig ESG-screening.
Hvis EU's stats- og regeringschefer skal indfri deres egne klimapolitiske målsætninger om, at drivhusgasudledningerne i EU skal reduceres med 40 pct. inden 2030, kræver det meget store milliardinvesteringer. Lægger man oveni de europæiske toppolitikeres eksplicit formulerede ambitioner – fra ministertopmødet i februar 2018 – om, at EU vil føre an i det globale arbejde med klimaindsatsen, er den logiske følge yderligere milliardinvesteringer i de kommende år.
Klimamålene driver investeringsbehovet
Hertil kommer de internationale forpligtelser fra 2015 i Parisaftalen om, at den globale temperaturstigning maksimalt må stige halvanden til to grader, hvilket i ifølge FN's klimapanel (IPCC) er muligt, men næppe længere er et realistisk scenarie, medmindre der sker et decideret politisk klimaparadigme. Tilføjer vi indfrielsen af FN's 17 verdensmål i opgørelsen, synes investeringsbehovet at være uoverskueligt.
Grundprincippet for den grønne omstillingspolitik – og bæredygtighed i det hele taget i EU – har hidtil været, at det er markedskræfterne, som skal sikre, at klimaforandringerne bekæmpes. Det betyder, at der på markedsvilkår skal kanaliseres investeringer fra karbonintensive aktiver som f.eks. olie og gas til lav-karbon-økonomiske aktiver, der bl.a. omfatter vind- og solenergi.
Diskussionen har bl.a. kredset om, hvorvidt en ny, kommende finansiel lovgivning skulle sikre støtteordninger eller lempelser i kapitalkrav til den finansielle sektor for at fremme investeringer efter en nærmere bestemt standard – en såkaldt taksonomi – for bæredygtighed.
I et notat til Folketingets Europaudvalg om den kommende bæredygtige reform af de EU-finansielle rammebetingelser bekræftes holdningen fra den danske regerings side om, at en ny bæredygtig finansiel regulering skal fokusere på at fremme den nuværende markedsbaserede tendens. Holdninger er, at virksomheder og den finansielle sektor primært selv og på markedsvilkår skal påtage sig ansvar for det påkrævede investeringsniveau.
I et høringssvar står der således: “At regeringen stiller sig skeptisk over for en eventuel støttefaktor eller kapitalkravslempelser på baggrund af bæredygtighed, da det potentielt kan kompromittere den finansielle stabilitet gennem incitamenter til mere risikable investeringer og mindre diversitet i investeringsporteføljer. Regeringen finder, at kapitalkrav skal være risikofølsomme og afspejle reelle risici.”
Den endelige formulering af taksonomien er helt afgørende for, hvilke underliggende aktiver et finansieringsprodukt kan dække over for at blive kategoriseret som en bæredygtig investering. Det er nu op til Ministerrådet – det vil sige stats- og regeringscheferne i EU – endeligt at beslutte formuleringen af standarden for bæredygtige investeringer og dermed hvilke finansielle produkter, der fra officiel EU-side kan mærkes som en bæredygtig finansiering.
EU-Parlamentets forslag lægger op til, at kun i forvejen – af sektoren benævnte – bæredygtige finansielle produkter kan komme i spil som berettigede til at blive varedeklareret med et grønt mærke. Forslaget udelukker på forhånd kul, olie, atomkraft og gas. Især det sidste er interessant, eftersom at Ørsted har sat sin privatkundeforretning til salg.
Ørsted leverer gas til ca. 91.000 gaskunder og desuden gasfyrsservice til ca. 40.000 kunder. Implementeres EU-forordningen i sin nuværende form, inden Ørsted får solgt privatkundeforretningen, vil selskabet ikke kunne indgå i en bæredygtig aktieportefølje.
