SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Penge

Amerikanske udbytteaktier lokker med råstyrke, kursstabilitet og en stærk dollarudvikling

Udbytteaktier har historisk slået det brede aktiemarked og det ovenikøbet med en lavere risiko. De viser især deres værd i urolige tider, hvor der imidlertid også kan opstå bobler på dem. 

Verdens økonomi er af lave. Den græske tiårige statsrente er jævnligt under den amerikanske. Over halvdelen af euro­pæ­iske statsobligationer giver nu en negativ rente - og endda selv i de mindre udviklede lande som Tjek­kiet, Ungarn og Polen.

En tredjedel af alle euro­pæiske Investment Grade (IG)-obligationer tilbyder det samme. I USA i sommer var forskellen på de lavest ratede IG-obligationer og de bedst ratede junk bonds indsnævret til omkring 0,6 procentpoint, hvilket var det laveste niveau i 12 år. 14 junk bonds gav endda en negativ rente.

Og udvik­lingen er næppe slut endnu. Den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve (Fed), satte for nylig renten ned for første gang i 12 år, og Den Europæiske Centralbank (ECB) fastslog i juli, at den ledende rentesats bliver på minus 0,4 pct. eller lavere frem til midten af 2020 – som minimum – mens muligheden for nye obligations­opkøb blev luftet.

Situationen adskiller sig fra årene op til finanskrisen, hvor forbrugs­væksten i høj grad var gældsfinansieret. I dag er der nega­tive renter, og forbrugerne holder igen med at låne, hvilket er en forklaring på den lave vækst. Men der er et fællestræk.

Skarp jagt på afkast

I jagten på alternativer til obligationer falder blikket for flere på udbytteaktier. Historien viser, at det i perioder med økono­misk afmatning og usikkerhed er en god idé at ligge med en del af porteføljen i aktier, der betaler et pænt udbytte.

Se en liste over de mest udbyttebetalende amerikanske aktier i bunden af denne artikel. 

Når marked­erne er urolige, er udbytteaktier typisk mere stabile, og risikoen for en periode med usikkerhed synes nu at ligge i kortene.

2_51542_picture_9372_1.jpg

Der er altså udsigt til en vis momentumeffekt i udbytteaktier i den kommende tid. Denne artikel koncentrerer sig om især ameri­kanske udbytteaktier af hensyn til risikospredning.

For de ameri­kanske aktier udgør over halvdelen af det globale marked udtrykt ved indekset MSCI ACWI (alle lande). Men det er ikke bare en aktuel momentumeffekt, der gør udbytte­aktier interessante. Der er også et andet og mere lang­sigtet forhold, som gør sig gældende.

“De store efterkrigsgenerationer går løbende på pension, og de vil gerne sikre sig en løbende indtægt fra sparepengene. Før i tiden var det netop det, man kunne bruge obligationer til, men de tider er for længst forbi. Men her er aktier med udbytter interessante som afløsere, og der er derfor lagt op til en stigende interesse for udbytteaktier fra en stor gruppe investorer i de kommende år – en udvikling, der understøttes yderligere af den stadigt stigende levetid,” siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

Et spørgsmål om ledelsesprioriteringer

I et børsnoteret selskab skal ledelsen løbende beslutte, om man ønsker at bruge overskuddet til geninvesteringer i forretningen, eller om man ønsker at udbetale en del – typisk 40-60 pct. – til aktionærerne i form af udbytte.

Historisk set har udbyttebetalinger været mere udbredte i Europa end i USA. Udbytterne er typisk også højere, hvilket betyder, at den såkaldte dividend yield – dvs. udbyttet i procent af aktiekursen – er højere.

“Medmindre jeg har et eksplicit behov for løbende indtægter i ameri­­kanske dollar, så vil jeg dog foretrække de europæiske udbyt­te­aktier, så jeg slipper for valutarisikoen og desuden har udsigt til en højere dividend yield,” siger Lars Skovgaard Andersen og skynder sig at tilføje, at højt udbytte i sig selv ikke er nogen
garanti for en sund virksomhed.

De bedste udbytteaktier er typisk dem med modne, stabile forret­nings­modeller, der over lange perioder har genereret solide frie cashflows – dvs. de penge, der er tilovers, når alle udgifter er betalt, herunder renter, skat og investeringer.

Men ingenting varer evigt. Alle virksomheder kan opleve kriseperioder eller udfordringer, som gør, at der ikke er så mange penge til udbytte. Nogle gange slet ingen. Alligevel fortsætter virksomhederne ofte selv i sådanne perioder med at fastholde høje udbytter.

“Det gælder ikke mindst i Europa, hvor der er stor tradition for udbytter. Det giver et ramaskrig blandt investorerne, hvis en ellers stabil virksomhed nedsætter udbyttet, og det opfattes som et klart advarselssignal. Er en virksomhed først begyndt at udbetale udbytter, skal den helst kunne blive ved og helst levere et lidt højere udbytte år efter år. Men man skal som investor huske at se på årsagen til, at en virksomhed eventuelt reducerer udbyttet i en periode. Det kan være udtryk for, at der i stedet bruges penge på nødvendige investeringer, der vil blive til en gevinst i det lange løb,” siger seniorstrategen.

I USA hitter aktietilbagekøb

I USA er udbytterne som nævnt lavere end i Europa, men til gen­gæld er det mere udbredt, at virksomhederne bruger en del af det frie cashflow på tilbagekøb af egne aktier.

Det er en faktor, som investorerne også skal tage med i regnestykket, da det isoleret set hæver aktiekursen.

“Virksomhedernes ledelser er ofte tilknyttet attraktive options­programmer, og derfor kan de have stor personlig interes­se i tilbage­køb, der presser kurserne op. Men myndig­hederne er begyndt at se på tilbagekøb med mere kritiske øjne, fordi de mener, at det ikke er det optimale for hverken selskabs­kulturen eller for samfundet. De vil hellere, at pengene bliver brugt til inve­ste­ringer i selskabet og måske skaber flere job, eller at pengene kommer ud i form af udbytte – til gavn for samfundet i det omfang de bliver brugt. Dette er efter nogles mening forkla-r­ingen på, at vi i år ser ekstra mange opkøb. Man frygter, at der kommer ændringer,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Michael Clemens er porteføljeforvalter i Bankinvest Højt Udbytte Aktier, som investerer i udbytteaktier over hele verden, og de amerikanske udgør over halvdelen af porteføljen. Han er ikke begejstret for tilbagekøb.

“Man ser ofte, at tilbagekøb af egne aktier forekommer på de værst tænkelige tidspunkter – dvs. når aktierne er dyre. Pengene ville fra investors synspunkt være bedre brugt på udbytter,” siger Michael Clemens, der mener, at ameri­kanske virksomheder ofte har en lidt sundere baggrund for at uddele udbytter end de europæiske, hvor man ofte ser en tendens til, at de bliver ved med at øge udbyttet, selv om det går dårligt, og gælden er høj.

Som et eksempel nævner han britiske Vodafone, der i år har be­skå­ret sit aktionærudbytte med 40 pct., men ventede for længe med at gøre det i den hårde konkurrence på mobilmarkedet, hvor selskabet også har foretaget store investeringer i de mobil­frekven­ser, der er velegnede til fremtidens 5G-service.

Der var simpelthen ikke penge nok til at fastholde dividenden. Et andet eksempel er forsikringsselskabet Royal Sun Alliance, der også fastholdt udbyttet alt for længe.

Udbytteaktier i alle sektorer


Du kan finde interessante udbytteaktier i alle sek­torer. Ofte findes de fleste dog i de mindst ­konjunkturfølsom­me sektorer som forbrugsvarer, forsikring samt i forsyningsselskaber og i olieselskaber.

3_51543_picture_2952_1.jpg

Fælles for disse brancher er, at der er en grundlæggende stabil efter­spørgsel efter selskabernes produkter og ydelser – også i perioder med afmatning i økonomien. Dette gælder også olie.

Olieprisen kan variere meget, men den globale olieefterspørgsel er meget stabil.

Udbytter er generelt interessante for investorers afkast på langt sigt – det bekræftes af talrige akademiske analyser.

En analyse af de tre professorer Elroy Dimson, Paul Marsh og Mike Staun­ton på London Business School viser eksempelvis, at en fiktiv inves­tor, der havde investeret i 1900 på det amerikanske aktiemarked ved udgangen af 2010 havde opnået et årligt afkast på 5,0 pct.

Med geninvesterede udbytter ville det årlige afkast have været på 9,4 pct.

Beregningerne viser dermed, at udbytter er en vigtig del af total­afkastet, men fortæller ikke noget om, hvorvidt udbytteaktier i sig selv er en god idé. Men det gør en anden analyse af de tre profes­sorer, som viser, at det er aktierne med de høje udbytter, der klarer sig bedst.

Analysen fra 2017 omfatter 21 lande og konkluderer, at aktier med høje udbytter samlet giver et væsentligt højere afkast end aktier med lave udbytter. Men ikke bare det. Den laveste gennemsnitlige risiko (standardafvigelsen) 22,6 pct. – kun lidt højere end en indeksfond (21,4 pct.) – blev observeret på aktierne med de høje udbytter.

Risikoen på de lavere udbytter var på 24,0 pct., mens aktier uden udbytte havde en risiko på 33,9 pct. Beta-værdien af aktierne med de høje udbytter var på 0,89 – dvs. lavere end markedsrisikoen, der pr. definition er 1. Sharpe ratio ( (afkast-risikofri rente)/risiko) var næsten dobbelt så høj som på aktierne med de lavere udbytter og næsten tre gange så høj som på aktier uden udbytte.

Michael Clemens fra Bankinvest lavede i 2016 en lignende analyse på udbyt­te­aktier, præsenteret i Finans/Invest. Denne analyse sammen­lignede afkastet på forskellige regioners udbytteindeks med de respektive indeks for markedsafkastet.

Markedsindeksene for Europa, Emerging Markets, Japan, USA og de to versioner af det globale marked, MSCI World og MSCI World All Countries, blev alle i de analyserede perioder slået af udbytteindeksene – med årlige merafkast på gennemsnitligt 2,2 procentpoint.

Et fællestræk var, at udbytteindeksene på de fleste risiko­mål var mindre risikable end de brede markedsindeks. Mer­afkastene blev altså generelt opnået med en lavere risiko.

Sær­ligt interessant i denne henseende var de amerikanske ud­byt­teaktier. De havde den laveste beta, standardafvigelse og Max Drawdown (MDD) (maksimalt kursfald fra top til bund i analyse­perioden). Og den højeste Sharpe ratio – dvs. det højeste risiko­justerede merafkast.

Udbytternes størrelse spiller en væsentlig rolle

Analysen belyste også betydningen af udbytternes størrelser. Udbytterne blev delt op i fem grupper, og det viste sig, at det ikke var aktierne med de 20 pct. højeste udbytter, der klarede sig bedst set over perioden 1927-2015.

Det gjorde derimod aktierne med de næsthøjeste udbytter, mens de aktier, der klarede sig dårligst, var aktierne uden udbytte.

Michael Clemens mener, at en forklaring på, hvorfor de højeste udbytter ikke klarer sig bedst, er, at denne gruppe ofte vil indeholde aktier i en krise, som har sænket aktiekursen.

Et fastholdt udbytte på et højt niveau vil derfor se særlig højt ud i forhold til aktiekursen. Men generelt klarer aktier med høje udbytter sig godt, og Michael Clemens mener, at en væsentlig forklaring er, at sel­skaber, der ikke udbetaler udbytte, ofte bruger pengene til opkøb af andre virksomheder.

Det sker typisk på toppen af kon­junk­turcyklerne og er derfor dyrt – og reelt indebærer et opkøb, at virksomheden forærer overskuddet til aktionærerne i selskabet, der bliver købt.

Nogle gange bliver det samlet set et godt resultat på sigt, men virkeligheden viser, at de fleste virksomhedsopkøb går skidt.

Overvej at bruge et indeks til udbytteinvesteringer

Michael Clemens har et godt råd til danske investorer, der er interesserede i amerikanske udbytteaktier:

“Hvis man har mod på at investere i amerikanske udbytte­aktier på egen hånd, så får man en oplagt liste serveret i form af det amerikanske S&P 500 Dividend Aristocrats Index. Alle sel­skaber i indekset skal have udbetalt stigende udbytter i mindst 25 år. Det er et godt kvalitetsstempel. En støt stigende udbyt­te­betaling gennem så mange år fortæller om en sund forret­ning uden maskerede tal og svært gennemskuelige krumspring i regnskabet. Fokus på en stabil udbyttepolitik betyder også, at virksomheden reelt holdes i kort snor – nye inve­ste­ringer og omkostninger i det hele taget bliver nøje overvejet,” siger Michael Clemens om fordelene ved at satse på de mest udbyttebetalende af de amerikanske selskaber.

1_51541_picture_6124_1.jpg

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast