SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Penge

Aktieeksperts bedste råd: Hold fast - ellers bliver det dyrt

Med en stigning på hele 20 pct. siden årsskiftet har det store tyske aktiemarked fået den bedste start på et aktieår i 40 år. Og hører du til urolige investorer, som har trådt på bremsen for tidligt, og skruet ned for aktieeksponeringen, kan det i sidste ende vise sig at blive særdeles dyrt.

Det er i hvert fald konklusionen hos Nordeas aktiechefrådgiver Michael Borre:

Læs også: "Det er ikke lykken at sidde på Mallorca og nyde livet"
"For misser du blot få af de gyldne måneder i løbet af hele din investeringshorisont er du fuldstændig sat af."

Det viser analyser, som Michael Borre og Nordea har lavet. Derfor lyder rådet, at man i stedet skal holde hovedet kaldt og ikke sælge ud undervejs.

"Hold fast, og lad for Guds skyld være med at give slip. Sådan kunne devisen lyde for aktieinvestorer, der gerne vil optimere deres afkast. For har du været væk fra aktiemarkedet blot ti måneder de seneste 25 år, har du potentielt gået glip af rigtig mange penge. Især hvis de ti måneder efterfølgende har vist sig at være de bedste måneder på aktiemarkedet i perioden," lyder det i analysen.'

Så meget er 100 kr blevet til


Såfremt du investerede 100 kr. i globale aktier for 25 år siden og bare har holdt fast siden, så ville du i dag stå med 1395 kr. i hånden. Men har du været ude af markedet de 10 mest lukrative måneder, er din kapital bre vokset til 509 kr.

"Det er da en forskel, der er til at tage og føle på. Men det viser bare, at det kan blive dyrt, hvis man lader sig rive med af stemningen på markedet," siger chefrådgiver Michael Borre.

Ifølge ham er det en afgørende faktor for succes på aktiemarkedet for almindelige mennesker uden særlig interesse og viden om aktiemarkeder, at de holder fast i den strategi, der er blevet lagt for deres investeringer.

"Man skal med andre ord undgå at lade sig påvirke af udsvingene, fordi det giver en risiko for at miste store potentielle kursstigninger, hvis det viser sig, at man sælger på det forkerte tidspunkt."

Mange aktier er lig med høj risiko


"Det er vigtigt, at man har en grundlæggende base i sin portefølje, som man ikke afviger alt for meget fra. På den måde er man som investor med på både nedture, men sandelig også opture. Og analyser viser jo, at aktier set over en længere periode giver det højeste afkast," siger Michael Borre.

Samtidig siger han dog, at investorer ikke skal putte alle deres sparepenge i aktier, med mindre de er klar til at løbe en meget høj risiko.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast