Efter en solid sommer, hvor en ny fond tiltrak 1 mia. kr., er årets kapitalfond blevet Via Equity.
Det afslørede kapital- og venturefondenes brancheforening, DVCA, tirsdag aften.
"Via Equity har scoret højt på mange af de parametre, som priskomiteen traditionelt lægger vægt på," skriver DVCA i offentliggøresen og peger på "en stærk fundraising" og spændende nye deals - og naturligvis et godt afkast.
Dels peger priskomitéen på, at Via i sin tredje fond trak 1 mia. kr. i investeringer, hvilket ifølge komiteen dokumenterer, at Vias model holder.
Derudover, fremgår det, har Vias afkast været blandt de suverænt bedste, dels på grund af involveringen i Nets' børsnotering, og dels generelt.
Samtidig har Vias exits givet afkast over 80 pct. - nogle over 100 pct. - og at de virksomheder, der har samarbejdet med Via Equity har været glade for det.
"Samtidig med gode exits, en spændende fundraising og et godt overordnet afkast, har VIA Equity også været aktiv med flere nye investeringer," lyder det fra DVCA, der bl.a. nævner fusionen af selskaberne Softwarecentral, EMS og Mansoft og opkøbet af konsulenthuset Envidan, der bl.a. specialiserer sig i drikke- og spildevand.