KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | På dagens arbejdsmarked har behovet for gensidig loyalitet aldrig været større

Virksomheder, der er loyale over for deres medarbejdere, kan aflæse øget produktivitet og færre opsigelser Arkivfoto: Steven Achiam
Virksomheder, der er loyale over for deres medarbejdere, kan aflæse øget produktivitet og færre opsigelser Arkivfoto: Steven Achiam Foto: Steven Achiam

Et studie fra Duke University bekræfter en tendens, der har været tydelig i en årrække. Loyale medarbejdere sættes under et større arbejdspres i form af ulønnede opgaver og meransvar end deres kollegaer.

Det rejser helt naturligt spørgsmålet: I en verden hvor en høj grad af medarbejderloyalitet forventes, bør arbejdsgivere så ikke udvise den samme loyalitet til medarbejderen? I et omskifteligt arbejdsmarked har behovet for gensidig loyalitet aldrig været større.

For få årtier siden var arbejdsmarkedet anderledes indrettet. Arbejdstagere var længere hos samme arbejdsgiver. Det var en simpel byttehandel. Tid og arbejdskraft for løn og pension. Med globaliseringen kom arbejdsgivernes markant større adgang til arbejdskraft. Det gjorde nødvendigheden af at holde på de samme medarbejdere mindre.

For enten kunne arbejdspladsen flyttes til et andet sted med mere eller billigere arbejdskraft. Alternativt kunne der indhentes ny arbejdskraft. Der skete et skred. Det blev for virksomhederne langt nemmere og hurtigere at opnå kortsigtede gevinster.

Virksomheder vælger kortsigtede gevinster frem for at fastholde loyale medarbejdere

Men værdien af gensidig loyalitet er blevet målbar. Virksomheder, der er loyale over for deres arbejdsstyrke, kan aflæse øget produktivitet og færre opsigelser. Desværre ser vi stadig, at virksomheder vælger kortsigtede gevinster frem for at fastholde loyale medarbejdere, selvom de ansatte har givet mange års tro tjeneste til firmaet.

Eksempler tæller blandt andre Danske Bank, der i 2020 afskedigede 157 medarbejdere i Danmark og præsterede et overskud på over 4 mia., mens Novo Nordisk i 2018 sagde farvel til mere end 400 medarbejdere og leverede et overskud på mere end 45 mia. kr. samme år.

Senest har vi her i 2023 set Danish Crown afskedige over 800 ansatte i Sæby med en udmelding om, at de ville ansætte 450 nye medarbejdere i andre dele af Danmark. Det er ved at være sidste udkald, at virksomheder genbesøger grundlæggende værdier som integritet og respekt.

I en tid, hvor medarbejdere forventes at give så meget af sig selv, er det kun retfærdigt, at virksomhederne udviser den samme loyalitet, som de forventer i retur.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis