September bød på renteforhøjelse nummer ti på 15 måneder fra Danmarks Nationalbank, der som bekendt i det store og hele følger i hælene på Den Europæiske Centralbank (ECB).
Nationalbankens vigtigste rente er sat op fra minus 0,6 pct. til nu 3,6 pct. Europas inflation stadig er for høj, og vi kan bestemt ikke udelukke, at der kommer endnu flere renteforhøjelser, men der er nu en hel del, der tyder på, at vi er ved vejs ende for denne gang. Hvis det passer, peger pilen nedad herfra, men husk på, at vi er blevet næsten konstant overraskede de seneste år.
Det er ikke mindst meldingerne fra ECB selv, der peger i retning af, at renten har toppet. “På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB’s officielle renter nu ligger på et niveau, der – hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid – vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet,” lyder den officielle danske oversættelse af det centrale budskab fra sidste rentebeslutning.
“Altså, hvis der ikke sker noget uventet, så er renten høj nok. Renten er så også betydeligt højere, end hvad man må forvente, at den normalt vil være, også selv om ingen ved, hvad denne normal helt præcis er.En acceptabel inflation er udelukkende en forventning på nuværende tidspunkt, og det kan nemt komme på tale, at renten skal yderligere op
ECB’s strategi er altså som udgangspunkt at fastholde denne høje rente, ind til inflationen er blevet lav nok. Målsætningen er en inflation i gennemsnit for eurolandene på 2 pct. Vi behøver ikke nå helt derned, før renten kan blive sat ned, men kursen skal være helt klar, og beskeden fra ECB er jo også, at høje renter skal fastholdes.
Vores bud lyder på forsigtige rentenedsættelser i løbet af anden halvdel af 2024. Det vil så rydde vejen for billigere lån også til danske låntagere, og faktisk kan forventningen i sig selv betyde lidt billigere lån også inden selve rentenedsættelsen. Så i den forstand kan man sige, at det lysner for os gældsplagede danskere (om end vi også har store formuer, men det er en anden historie).
Desværre må vi også sige, at det er meget usikkert, om det faktisk går sådan. Udgangspunktet er en alt for høj inflation, endda i kombination med høj lønvækst og et stramt arbejdsmarked i Europa samlet set. En acceptabel inflation er udelukkende en forventning på nuværende tidspunkt, og det kan altså nemt komme på tale, at renten skal sættes yderligere op – eller skal fastholdes på et højt niveau i længere tid.
Selvfølgelig kan det også vise sig, at renten kommer hurtigere ned, måske endda meget hurtigt. Det skal vi nok ikke ønske os, for det vil sandsynligvis være et tegn på, at noget er gået galt. De seneste måneders nøgletal peger mod, at europæisk økonomi er i tilbagegang, og det er altså, før vi har set den fulde effekt af renteforhøjelserne på aktiviteten.
Historien viser, at vi i den slags situationer kan få en pludselig forværring, hvor for eksempel arbejdsløsheden pludselig stiger hurtigt, og det vil jeg mene, at der er en betydelig risiko for over det kommende års tid. Pludselig krise skal nok være effektivt i forhold til at få inflationen og renterne ned, men vil jo så give helt andre problemer.
