KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Vi taber, hvis ikke hele erhvervslivet med hjælp fra akademikere kommer i front på AI og digitalisering

Akademikere er specialister inden for forskellige områder og besidder viden og værktøjer, der er vigtige for at udvikle en bæredygtig produktion. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Akademikere er specialister inden for forskellige områder og besidder viden og værktøjer, der er vigtige for at udvikle en bæredygtig produktion. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Foto: Ritzau Scanpix

Det er dejligt at vinde – og endnu bedre at blive ved at vinde. Det kan virksomhedsejere skrive under på, fordi her forskellen på top og bund bragende overskud eller truende konkurs.

Alle dygtige virksomhedsledere ved, hvor vigtigt det er at være i front på kapløbet om datadreven forretningsudvikling og digitalisering. Vinderne vil høste enorme fordele. Det gælder både for store virksomheder og de mindre. Ifølge undersøgelser er vækstpotentialet på svimlende 160 mia. kr. for det samlede danske erhvervsliv.

Og så er EU regulering nu på vej. Det vil sige, at der lige om lidt gælder omfattende spilleregler herfra om kunstig intelligens. Det vil hæve kravene betydeligt, til virksomhedernes anvendelse og udvikling af digitale værktøjer.

Lad det være sagt med det samme. Vores bekymring gælder ikke de store virksomheder, selvom konsekvenserne også her er alvorlige. Vores bekymring er om vi i Danmark formår at få hele erhvervslivet med på udviklingen. Mindre virksomheder er nemlig i langt større risiko for at blive afkoblet. For de har slet ikke samme ressourcer og tid til at foretage de nødvendige investeringer.

Alle virksomheder i Danmark skal up to speed på område, og det haster. Lad os forklare hvorfor.

Der er et akut behov for at håndtere data- og sikkerhedsrisici. Øget afhængighed af digitale værktøjer øger risikoen for at følsomme data bliver udnyttet. Tænk på omfanget af cyberangreb nu i forhold til tidligere. På databrud. Samtidig viser undersøgelser fra Djøf og fra IDa, at mange medarbejdere oplever, at arbejdsgiver indsamler data om deres arbejde på ulovlig vis. Alt sammen risikerer store negative konsekvenser såvel i forhold til lovgivning, omdømme og tab og kundernes tillid.

Både ledere og medarbejdere står foran en stor uddannelsesopgave. For behovet for ny viden og kompetencer på området bliver kun ved at vokse. I takt med at de nye teknologier bliver mere udbredte, kan store virksomheder udnytte teknologierne til at automatisere processer, forbedre kundeservice og optimere forretningsdrift, fordi de har flere ressourcer. Dette skaber en stor konkurrencefordel der udfordrer mindre virksomheders evne til at konkurrere på lige vilkår.

Heller ikke dansk erhvervsliv er stærkere end sit svageste led. Derfor kalder udfordringerne på hurtig indsats. Og det er de mindre virksomheder, der virkelig behøver vores opmærksomhed.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis