Den konservative beskæftigelsesordfører Helle Bonnesen harcelerer i denne uge her i avisen over Moderaternes forslag til en forenkling af reglerne for udenlandsk arbejdskraft. Mere konkret, forslaget om at overenskomstdækkede virksomheder kan ansætte udenlandsk arbejdskraft direkte uden om de forskellige rekrutteringsordninger under SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration).
Desværre kaster Bonnesen sig ud i en noget forvrøvlet argumentation med en påstand om, at “danske virksomheder skal presses ind i særligt udvalgte fagforeninger”. Men lad os lige slå fast: Ingen foreslår, at virksomheder skal meldes ind i nogen fagforening.
“En af de svageste grupper på arbejdsmarkedet er selvsagt udlændinge, som ikke kender regler og praksis
Forslaget går på, at virksomheder kan forenkle ansættelser af udenlandsk arbejdskraft, hvis de tiltræder en relevant overenskomst for den type arbejde, som den udenlandske arbejdskraft skal udføre. Altså overenskomster, som en eller flere faglige organisationer har aftalt med en eller flere modstående arbejdsgiverorganisationer.
Forslaget forholder sig ikke til, hvem der har indgået overenskomsterne. Det gør kun Helle Bonnesen.
Kernen i hele det overenskomstmæssige system er, at det dels fastsætter nogle minimumbestemmelser for løn og arbejdstid – som regel formuleret således, at de lokale parter kan tilpasse reglerne til den konkrete virksomhed. Og dels indeholder systemet nogle regler for, hvordan eventuelle tvister om fortolkningen eller påstande om brud på aftalerne skal håndteres. Nemlig via faglig voldgift eller Arbejdsretten. Der er et system, som sikrer, at reglerne rent faktisk efterleves.
Det system dækker store dele af det danske arbejdsmarked. Det har det gjort i mange år, og det har medvirket til, at også i udgangspunktet svage grupper har fornuftige løn- og ansættelsesforhold. Og en af de svageste grupper på arbejdsmarkedet er selvsagt udlændinge, som ikke kender regler og praksis.
Der kan desværre opremses en lang række sager, hvor selv anerkendte virksomheder snyder sine udenlandske ansatte. Ved at sørge for at disse mennesker på forhånd er sikret et vist minimum og et redskab til at håndhæve det, ville vi undgå de fleste af de grimme sager, som løbende bliver oprullet i pressen. Hvis man dertil sikrede, at lønnen blev indbetalt på en konto, som vi var sikre på, tilhørte den, der udførte arbejdet, så ville vi være langt.
