Universiteterne skal tættere på erhvervslivet. Det er bundlinjen i den netop vedtagne universitetsreform. Det er gode nyheder. Der er dog en række forudsætninger, der skal på plads, for at reformen kan komme i mål – ikke mindst en ambitiøs SU-reform.
Fremover skal op til 20 pct. af universiteternes kandidater uddannes som såkaldte erhvervskandidater. Det er deltidsuddannelser, hvor arbejde og studieliv smelter sammen. Det er ubetinget en god idé. Vekselvirkning mellem teori og praksis gælder hele det øvrige uddannelsessystem. På både erhvervs- og professionsuddannelser er praktikken en helt integreret del af studiet.
Fra DI og Dansk Erhverv bakker vi fuldt og helt op om nye erhvervskandidatuddannelser. Der er dog en række forudsætninger, der skal være på plads, før vi for alvor kan komme i mål.
En vigtig rammebetingelse er de studerendes indkomst – gennem SU og studiejobs. Når vi skruer op for erhvervskandidatuddannelserne, så fjerner vi samtidig SU’en for op til 20 pct. af de studerende på kandidatuddannelserne. Det bør være en væsentlig del af de drøftelser om en SU-reform, som regeringen har annonceret.
Vi synes, det giver anledning til at tænke nyt, så en SU-reform understøtter målet om at få flere til at vælge en erhvervskandidatuddannelse.
“Jo flere krav og kontrolskemaer og jo dårligere økonomiske vilkår for de studerende, jo flere vil vende ordningen ryggen
Bagtæppet er, at vi bruger flere penge på SU end på videregående uddannelse. Danmark er det mest generøse land i verden, når det gælder uddannelsesstøtte. For SU’en skal give fri og lige adgang til en videregående uddannelse – uanset forældrebaggrund.
Men med det følger desværre ikke en førsteplads i at bryde negativ social arv. Og der er ikke større chance for, at et barn af en ufaglært får en universitetsuddannelse i Danmark end i vores nabolande, hvor store dele af SU’en er baseret på lån.
Vi mener, at det er på tide, at vi får en ambitiøs SU-reform. Regeringen har allerede lagt an til drøftelserne i regeringsgrundlaget, hvor man lægger op til at fjerne det sjette SU-år.
Det er godt, at regeringen åbner for at drøfte en SU-reform. Men ambitionerne skal op. En mere ambitiøs SU-reform f.eks. med udvidede lånemuligheder frem for stipendier på kandidatdelen vil åbne for et Kinderæg af muligheder.
Man kan ligestille erhvervskandidater og almindelige kandidater og derigennem gøre erhvervskandidatuddannelserne mere attraktive. Man kan gøre det økonomisk mere attraktivt at vælge en uddannelse til lærer, pædagog og sygeplejerske, som er et af forligspartiernes mål med reformen. Man kan løse problemet med SU til internationale studerende. Og sidst, men ikke mindst, kan man frigive midler, som f.eks. kunne øge uddannelseskvaliteten.
Hvis erhvervskandidatuddannelserne skal blive en succes, er det helt centralt, at vi får en mere fleksibel erhvervskandidatmodel. Der skal åbnes for, at erhvervskandidatforløb kan skrues sammen på nye måder, hvor universiteter, virksomheder og studerende får en udstrakt frihed til at tilrettelægge forløb, som kan rumme, at uddannelser, virksomheder og studerende er forskellige. Her ser vi frem til arbejdet i det kandidatpartnerskab, som er en del af den politiske aftale.
Vi vil som organisationer arbejde målrettet for, at vi får erhvervskandidatuddannelserne godt fra start. Nye deltidsuddannelser er på den ene side et nybrud for universiteterne, men på den anden side ligner det i høj grad den praksis, der er i dag.
De studerende har i stor stil studierelevant erhvervsarbejde ved siden af deres kandidatuddannelse. Den praksis skal kunne videreføres i en moderniseret og mere fleksibel erhvervskandidatmodel, som også kan rumme den måde, som studenterjob anvendes af mange studerende og virksomheder.
Fremtidens erhvervskandidatordning skal give mulighed for at læse fuld tid, deltid, arbejde, være i praktik og tage på udlandsophold ved at give fleksibilitet til studerende og virksomheder.
Hurtige studerende skal kunne færdiggøre en erhvervskandidatuddannelse på to til tre år, som mange almindelige kandidatstuderende gør i dag, mens de arbejder 15-20 timer om ugen. Så i stedet for et krav om relevant erhvervsarbejde 25 timer om ugen i fire år – som er den eksisterende ordning – bør der lægges op til selvforsørgelse gennem studenterjob, der befrugter den studerendes læring.
Jo mere fleksibel ordningen bliver for såvel studerende som erhvervsliv, jo større er chancen for succes. Omvendt kan det siges, at jo flere krav og kontrolskemaer og jo dårligere økonomiske vilkår for de studerende, jo flere vil vende ordningen ryggen.
Vi er særligt glade for, at der med kandidatreformen bliver åbnet for flere internationale studerende på erhvervskandidatuddannelserne. Det betyder, at dygtige internationale studerende kan komme og bidrage til det sultne danske arbejdsmarked.
Igen skal vi sikre, at idé og virkelighed kommer til at hænge sammen. I dag har en erhvervskandidat et job, inden han eller hun begynder på uddannelsen. Det er svært at forestille sig, at en international studerende kan have et job på hånden, inden de overhovedet er i landet.
Vi skal finde nogle gode modeller, hvor der fra første semester er kontakt til en række relevante arbejdsgivere, og hvor der er lidt tid til at få jobbet på plads. Det kunne løses, hvis der var mulighed for at gøre første semester til et fuldtidsstudium.
Til gengæld burde ordningen være ualmindelig attraktiv for rigtig mange udlændinge. I mange lande koster det penge at gå på universitetet. Dertil er det efterfølgende vanskeligt at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi kan tilbyde gratis uddannelse og deltidsløn allerede under studiet.
Vi mener, at erhvervskandidatordningen skal være gratis – også for borgere uden for EU. I f.eks. USA og England er en universitetsuddannelse noget, man sparer op til i årevis. Det koster kassen at få en uddannelse. Det vil være meget attraktivt at slippe for den regning. Derfor bør det være gratis for internationale studerende uden for EU at tage en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.
Det kan vi f.eks. gøre ved at udvide fripladsordningen til at gælde erhvervskandidatuddannelserne eller ved generelt at refundere den tuition fee, som internationale studerende betaler, når der er tale om en erhvervskandidatuddannelse.
På den måde kan Danmark tilbyde gratis uddannelse til højtkvalificerede udlændinge kombineret med et job i en dansk virksomhed.
Når den studerende arbejder ved siden af uddannelsen, burde skatteindtægterne svare nogenlunde til udgifterne ved ordningen. Det er så at sige en gratis omgang at udvide ordningen. Men det kræver, at tuition bliver gratis, og at det vil være muligt at få en arbejdstilladelse til erhvervskandidatuddannelserne uanset antal arbejdstimer.
Vi mangler arbejdskraft i Danmark, og det er helt oplagt at bruge vores stærke uddannelsessektor som magnet for dygtig international arbejdskraft. Vi skal bare sikre, at rammerne er på plads.
