KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Finans Danmark: Der er selvfølgelig kontanter i bankerne – men færre og færre bruger dem

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det i dag er 2 pct. af befolkningen, der udelukkende benytter sig af kontanter. Arkivfoto: Steven Achiam
Tal fra Danmarks Statistik viser, at det i dag er 2 pct. af befolkningen, der udelukkende benytter sig af kontanter. Arkivfoto: Steven Achiam

Under overskriften “Kontantpligten sikrer vores frihed – bankerne skal også overholde den”, skriver Kasper Skov Mikkelsen, der er direktør i sikkerhedsbranchen, her i avisen, at bankerne bør tvinges til at overholde samme kontantpligt som resten af samfundet.

Kasper Skov-Mikkelsen kan være helt rolig – bankerne hjælper hver eneste dag danskerne med at få adgang til deres penge – også kontanter.

Der er stadigvæk bankkunder, der ønsker at opbevare og betale med kontanter. Der er bare ikke mange tilbage. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik er det i dag kun 2 pct. af befolkningen, som udelukkende bruger kontanter.

Det er dyrt at have kontantkasser, når der ingen kunder er

De skal selvfølgelig have adgang til sedler. Derfor driver bankerne i dag hovedparten af de 1900 pengeautomater, som er spredt ud over hele landet. Der er også stadig nogle få bankfilialer med kontantkasser tilbage. Og har man ikke sådan en i nærheden, kan man bestille kontanter, som kan hentes i banken. Man kan endda få sendt kontanter helt hjem til privatlivet. Nogle mennesker er bare glade for kontanter.

Andre bruger kontanter, fordi de har svært ved at lære at bruge andre løsninger.

For dem tilbyder alle pengeinstitutter flere forskellige betalingskort og hjælper gerne kunderne i gang med at bruge kortet. I alle banker kan man få hjælp til at bruge kortet i pengeautomaten, hvis man ikke selv kan betjene en pengeautomat.

Meget få bruger kontanter

Så bankerne gør, hvad de kan for at hjælpe de kunder, der har brug for kontanter.

Virkeligheden er dog, at det kun er ganske få. Brugen af kontanter er faldet drastisk de senere år til fordel for mere sikre og brugervenlige elektroniske betalingsløsninger.

Bankerne har derfor tilpasset sig den nye virkelighed. Det er dyrt at have kontantkasser, når der ingen kunder er. Det er en regning, som i sidste ende også ender hos bankkunderne.

Derfor har bankerne tilpasset deres virksomheder til den digitale verden – men de sørger samtidig også for, at der fortsat er adgang til kontanter for det lille mindretal, der har brug for eller ønsker at bruge dem.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis