KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Opinion

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debat | Aagaards klimatøven vækker slet ikke genklang hos erhvervsledere

Lars Aagards (M) afholdende klimaambitioner er ikke delt af de 81 pct. af ledere, der mener, at Danmark skal være forgangsland for ambitiøse klimamål. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Lars Aagards (M) afholdende klimaambitioner er ikke delt af de 81 pct. af ledere, der mener, at Danmark skal være forgangsland for ambitiøse klimamål. Arkivfoto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Klimaminister Lars Aagaard (M) har for nyligt modtaget kritik for at sige, at 80 pct. af danskerne skal kunne se sig selv i klimapolitikken – altså, at klimapolitikken ikke må blive så ambitiøs, at den brede befolkning siger fra.

Spørger man landets erhvervsledere, behøver klimaministeren ikke holde igen med klimaambitionerne af hensyn til det store flertal på 80 pct.

Hvis ikke regeringen hurtigst muligt skruer op for klimaambitionerne, vil det være et svigt af de gode grønne kræfter

Faktisk ønsker godt 80 pct. af erhvervslederne, at Danmark skruer op for klimaambitionerne, ikke ned. Sådan lyder svaret fra 1015 privatansatte ledere, der har medvirket i en spørgeundersøgelse foretaget af Lederne, bl.a. foranlediget af, at Klimarådet tidligere på året var ude med en advarsel om, at Danmark er ved at tabe pusten på klimaområdet.

Helt præcist er det 81 pct. af lederne, der mener, at Danmark skal gå foran som foregangsland, når det handler om at opstille ambitiøse klimamål, udvikle og investere i grøn teknologi samt hurtigt implementere grøn omstilling i virksomhederne. I særdeleshed også, fordi de vurderer, at en dansk frontposition giver os fremtidens konkurrencefordele.

Videre i teksten

Med dette for øje bør politikerne ikke tøve med at puste liv i en ambitiøs klimapolitik og accelerere indsatserne. Der er meget, man kan tage fat i. Vi mangler f.eks. stadig en aftale for grønne offentlige indkøb, noget, der i den grad ville kunne skubbe på og skabe incitamenter hos danske ledere til at udvikle nye grønne løsninger.

Og når det gælder barrierer for grøn energiomstilling, har man politisk set allerede fokus på dette gennem den nationale energikrisestab (NEKST), hvor man i første omgang har set på grøn varme og land- og vindenergi.

Men vi skal videre i teksten og se på barrierer inden for andre områder. Ligeledes holder man hele landbruget hen i uvished, i og med at vi stadig venter på en udmelding omkring CO2-afgift på landbruget.

Hvis ikke regeringen hurtigst muligt skruer op for klimaambitionerne, vil det være et svigt af de gode grønne kræfter på ledelsesgangene, der venter på at komme videre med den grønne omstilling.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis