SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Generelt

Lars Tvede: Nej, vi behøver altså ikke spise insekter i fremtiden

I venturebranchen verserer der p.t. en del iværksætterprojekter om insektmad. Altså ikke mad til insekter; det finder de selv ud af. Nej, insekter som menneskeføde, knas, knas. Argumenterne herfor begynder ofte nogenlunde således: "Vi løber tør for mad, da der vil være ni milliarder mennesker på kloden i 2050. Derfor skal vi forøge verdens fødevareproduktion med 70 pct., og her kan insekter udfylde hullet."

"Nåh," tænker jeg så: "Egentlig ligger det vel ikke lige for, at fødevareproduktionen skal stige 70 pct., fordi befolkningen stiger 30 pct."

Men lad nu den ligge. Det væsentlige for mig er, at vi let kan producere langt mere mad end nødvendigt.

"Nej," kan svaret så lyde: "for så skal vi eksempelvis forøge vores landbrugsarealer ved at brænde skove, som vi nu ser det i f.eks. Bolivia og Brasilien. Og det er en miljøkatastrofe."
“Og den lykkelige kombination forklarer også, hvorfor jeg finder knas i teorier om, at vi bliver nødt til at spise insekter"


Jeg er selvsagt meget imod afbrænding af disse skove eller i det hele taget af ødelæggelse af flere naturarealer for at skaffe mad. Men skovbrandene i f.eks. Brasilien skyldes ikke, at vi globalt mangler landbrugsjord. I realiteten har klodens landbrugsarealer været nogenlunde uændrede siden 1980'erne. Jeps, uændrede. Og det til trods for, at verdens befolkning i mellemtiden er blevet både fordoblet og betydeligt bedre ernæret. Faktisk er der i dag - for første gang nogensinde - flere overvægtige end undervægtige mennesker på kloden.

Dette mirakel skete, fordi vi globalt fordoblede den gennemsnitlige produktion pr. jordenhed. Fødevareproduktion er altså blevet forbløffende kompakt. Danmark er i øvrigt et fantastisk eksempel herpå, for danske landbrug kan føde fem gange Danmarks befolkning.

Hvis alle landbrugslande var lige så effektive, som f.eks. Danmark og USA er i dag, kunne vi reducere verdens landbrugsarealer med ca. 85 pct. Det ville frigøre gigantiske arealer til naturparker, ligesom vi ville få plads til lidt hygge- og økologisk landbrug hist og her, selvom dette optager langt mere plads pr. produceret enhed.

Fremgang drejer sig imidlertid ikke kun om at udbrede den kendte teknologi til flere steder. Det er også et spørgsmål om at finde på helt nye ting. Dette sker dels via utallige udramatiske småforbedringer, men undertiden også gennem radikal innovation.

Et eksempel på det sidste er den nye hypereffektive genteknologi kaldet CRISP, som kan ændre arter, så de giver langt højere udbytte.

Et andet er det fremadstormende "cultured meat" fænomen, hvor kød gror i ståltanke, uden at det nogensinde har siddet på et dyr. Her forventes det, at en ståltank på eksempelvis 3 gange 3 gange 3 meter snart kan levere flere hundrede ton kød om året. Det er selvsagt virkelig kompakt, og for at det ikke skal være løgn, er der folk, der arbejder på at 3D-printe protein- og fedtceller samt vand i en fin matrix, så man får den helt rigtige gourmetstruktur ud af det.

Et tredje eksempel er vertical farming, hvor planter vokser på hylder i mange etager i store indendørs haller. Produktiviteten pr. arealenhed er her gennemsnitligt ca. 20 gange så stor som ved det mest effektive traditionelle landbrug, og der er nye projekter, hvor produktion pr. arealenhed sågar er 350 gange større end ved traditionelt landbrug.

Eller sagt på en anden måde; hvor arealkravet falder med 99,7pct. Metoden til sådan effektivitet omfatter bl.a. computerovervågning via utallige sensorer samt brug af såkaldt big data til at optimere alt. Med kombination af cultured meat og vertical farming kunne Danmark i princippet føde hele Europa. Men dette kunne man også ved eksempelvis at lave det på Grønland eller i en ørken.

Og så skal jeg da lige nævne Solein og tilsvarende projekter, hvor man laver spiseligt protein ud af luftens CO2 plus vand og elektricitet. Det lyder måske helt skørt, men det virker faktisk og kræver kun 1/10 af det jordareal pr. proteinenhed, som traditionelt landbrug bruger. Faktisk kunne man vel lave det på Mars, hvor atmosfæren har 95 pct. CO2.

Teknologierne udvikler sig altså ekstremt hurtigt. Samtidig aftager verdens befolkningstilvækst år for år, og denne lykkelige kombination gør, at bl.a. ressourceforskeren Jesse Ausubel forventer, at verdens landbrugsarealer vil falde en del i de kommende årtier.

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies



Og den lykkelige kombination forklarer også, hvorfor jeg finder knas i teorier om, at vi bliver nødt til at spise insekter fremover. Fremtiden vil i stedet i stigende grad byde på ekstremt kompakt madproduktion ved hjælp af bl.a. genteknologi, LED, 3D printere, Big data, robotter og kunstig intelligens - samt masser af naturparker.

Og slutteligt er det også derfor, at jeg synes, innovative landbrugslande såsom Danmark skal gå forrest med innovativ fødevareproduktion i stedet for at afvikle sektoren, som man fra nogle politiske hold foreslår. For vejen frem for et kreativt samfund er ikke afvikling. Det er udvikling.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast