Opdateret 12.47 - Totalkredit skriver i en meddelelse, at realkreditinstituttet ændrer prisstrukturen, hvor Totalkredit hæver bidragssatserne på realkreditlån.
Totalkredit er et datterselskab i Nykredit-koncernen. Totalkredit er konkurrent til Realkredit Danmark, som er ejet af Danske Bank. Konkurrentens meldinger sender Danske Bank-aktien op med 3,9 pct. til 111,1 kr.
Totalkredit skriver, at bidragssatserne hæves for at overholde de nye krav samt fastholde udlånsmulighederne.
Ændringerne sker i kølvandet af danske lovkrav til omfanget af den egenkapital, som realkreditinstitutterne skal have som sikkerhed for udlån, er af myndighederne blevet skærpet betydeligt, skriver Totalkredit.
Det nævnes i meddelelsen at for en ejerbolig betyder prisreguleringen fx, at ydelsen på et eksisterende lån på 1 mio. kr. med afdrag og fast rente i belåningsintervallet 0-80 pct. typisk stiger mellem 0 og 35 kr. pr. måned efter skat.
Ydelsen på et tilsvarende variabelt forrentet lån uden afdrag typisk stiger mellem 125 kr. og 190 kr. pr. måned efter skat kr.
Reuters Finans