SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Finans

Staten bliver endnu større spiller i Vestjysk Bank

Den pressede bank, Vestjysk Bank, der det seneste år har kæmpet hårdt for tilværelsen iværksætter nu en  konvertering af statsligt kapitalindskud på ca. 575 mio. kr.

Det betyder at den statslige ejerandel i banken bliver endnu større. Staten ejer i forvejen 67,5 pct. af. banken.

Manøvren vil betyde en forbedring af bankens kernekapitalprocent, men vil kun få en marginal betydning for samlede solvensprocent, der i dag lyder på sølle 10,8, hvilket kun 130 mio. kr. over det lovbestemte solvensbehov på 10,2.  

"Udviklingen i bankens solvensnøgletal og solvensbehov, og dermed opfyldelsen af solvenskravene i relation til CRD IV fremadrettet, vil fortsat være forbundet med betydelig usikkerhed og vil således bl.a. være afhængigt af resultatudviklingen, bankens nedskrivninger og effekten af den løbende slankning af balancen," hedder det i meddelelsen.

Adm. direktør Vagn Thorsager, har tidligere udtalt at dette kunne være en mulighed, men først med en nylig udsendt selskabsmeddelelse er det blevet godkendt.

"Konverteringen vil omfatte statsligt kapitalindskud med hovedstol på i alt ca. 575 mio. kr. optaget af banken i henhold til aftale af 20. august 2009. Hertil kommer vedhængende renter, der forventes at udgøre i alt ca. 12 mio. kr., forudsat at konverteringen gennemføres medio januar 2014 som planlagt," hedder det i meddelelsen fra Vestjysk Bank.

Hvor meget den statslige ejerandel øges efter en konvertering afhænger af, hvordan en vurderingsmand fastsætter konverteringskursen.

FSR -Danske Revisorer er udpeget som vurderingsmand og skal senest tre uger efter denne meddelelse komme med en konverteringskurs.

Tidligere er konverteringskursen blevet fastsat af en gennemsnitlig kurs på aktien i dagene op til konverteringen. I dag handles Vestjysk Bank til kurs 9,15.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast