SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Finans

Nationalbankens onde ånd genopstår: Lækker fortrolig politianmeldelse

Den mystiske oprindelsesmand bag et meget omtalt læk fra Nationalbanken har igen kontaktet journalister, med det der ligner fortroligt materiale, i en sag om påståede overvejelser om at opgive den danske fastkurspolitik.

Personen, der gemmer sig bag dæknavnet Bo Smith-udvalgets genfærd, skrev i slutningen af 2017 en mail, der landede i indbakken hos medlemmer af Nationalbankens repræsentantskab og en række journalister, med anklager om, at Nationalbankens direktør, Lars Rohde, talte med to tunger om den danske fastkurspolitik.

På den ene side sagde han offentligt, at det var utænkeligt at bryde med fastkurspolitikken, men indadtil skulle en række medarbejdere i Nationalbanken have foretaget et såkaldt simulationsstudie, som S-R-SF-regeringen angiveligt havde efterspurgt i 2011-2012.

Påstandene blev afvist af alle involverede parter, og trods et væld af aktindsigter fra interesserede journalister, kom der ikke dokumentation frem, som underbyggede fortællingen om, at Danmark havde gjort sig overvejelser om fastkurspolitikken, som man ikke ville stå ved offentligt.

Den væsentligste konsekvens af sagen blev, at Nationalbanken politianmeldte en tidligere medarbejder, som man mistænkte for at stå bag de anonyme anklager.

For nylig dukkede sagen igen op i flere medier, da politiet standsede efterforskningen mod den tidligere medarbejder på grund af manglende beviser.

Genfærd giver livstegn

Dermed kunne sagen se ud til at være afsluttet, men i slutningen af sidste uge tikkede en mail ind hos flere journalister, der tilsyneladende indeholdt Nationalbankens politianmeldelse af den tidligere medarbejder i sagen.

“Det er af afgørende betydning for Nationalbankens udmøntning af fastkurspolitikken, at der ikke sås tvivl om denne, og Nationalbanken er derfor meget bevidst om den eksterne kommunikation herom. Det er særlig klart for medarbejdere i vores økonomiske afdeling med ansvar for fastkurspolitikken,” skriver Nationalbanken i anmeldelsen og fortsætter:

“Der er ikke direkte oplysninger fra konkrete analyser og drøftelser, men vi finder af ovennævnte grunde, at alene referencer til fortrolige analyser, drøftelser mv. er en mulig overtrædelse af straffelovens § 152.”
Derefter henviser Nationalbanken til tre konkrete afsnit i lækket, som alle omhandler det simulationsstudie, der angiveligt er foretaget.

Overfor Børsen ønsker Nationalbanken ikke at bekræfte om indholdet af mailen er i overensstemmelse med bankens oprindelige anmeldelse med henvisning til, at det vil være en overtrædelse af persondatabeskyttelse under GDPR-reglerne.

Politianmeldt for ikke-eksisterende studie

Nationalbanken fastholder i dag, at studiet ikke eksisterer, og understreger i en mail til Børsen, at politianmeldelsen i 2017 fandt sted efter en række anonyme henvendelser på baggrund af mistanke om brud på tavshedspligten.

"Politianmeldelsen i december 2017 var foranlediget af en række anonyme e-mails, der bl.a. refererer til et fortroligt oplæg til et statsgældsmøde afholdt i marts 2017. Det fortrolige mødemateriale, der refereres til, vedrører oplysninger om statens låntagning, hvor offentliggørelse kan skade statens økonomiske interesser," skriver Nationalbanken i en mail til Børsen.

"Til orientering kan vi oplyse, at Nationalbanken ved flere lejligheder har sammenlignet den danske fastkurspolitik med pengepolitikken i andre lande, herunder Sverige. Alle analyser er blevet til på Nationalbankens eget initiativ og har ført til en række offentliggørelser, som er tilgængelige på Nationalbankens hjemmeside.

Danmark har ført en konsekvent fastkurspolitik siden begyndelsen af 1980'erne, og der er bred enighed om, at det har tjent Danmark godt," skriver banken videre i mailen, hvor man også oplyser følgende formulering, der er identisk med en passage i den påstående politianmeldelse:

"Det er af afgørende betydning for Nationalbankens udmøntning af fastkurspolitikken, at der ikke sås tvivl om denne, og Nationalbanken er derfor meget bevidst om den eksterne kommunikation herom."

Corydon: “Hele historien er simpelthen forkert”

Børsens chefredaktør og adm. direktør, Bjarne Corydon, var finansminister i den daværende S-R-SF-regering, som angiveligt skulle have bestilt studiet, men han afviser også i dag, at der er hold i historien.

Har du kendskab til, at der er foretaget et simulationsstudie?

“Nej, på ingen måde.”

Hvis ikke simulationsstudiet eksisterer, hvordan kan det så være et brud på tavshedspligten at omtale det?

“Jeg har ikke nærmere kendskab til forvaltningen af Nationalbankens regler om tavshedspligt, men synes umiddelbart det virker helt relevant at søge uprofessionel illoyalitet af den karakter efterforsket.”

Modtog du nogen vurderinger fra Nationalbanken af fastkurspolitikkens konsekvenser under krisen i 2011-2012?

“Hele historien er simpelthen forkert. Der var ikke på noget tidspunkt tvivl eller diskussioner om at opgive fastkurspolitikken, hverken i regeringen eller mellem regeringen og Nationalbanken. Af samme årsag var analyser af den karakter ikke relevante.”

Du svarer ikke direkte på mit sidste spørgsmål. Modtog du ikke-relevante analyser af den karakter?

”Jeg svarer, som jeg gør, fordi jeg talte med Nationalbanken ugentligt, og de nævnte selvfølgelig fastkurspolitikken hele tiden – f.eks. dens konsekvenser for eksporten. Men de har ikke fortalt mig om et simulationsstudie.”

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast