Ekspert til Danmark: Drop de internationale regler

Danmark, Norge og Sverige bør i fremtiden have tiltro til egne værdier og droppe at være en del af den internationale regulering af finanssektoren.

Sådan lyder budskabet fra Arturo Bris, professor ved den schweiziske skole for lederudvikling, IMD, der senere i dag taler ved en konference på CBS. 

"I mange år har mantraet omkring god selskabsledelse inden for finanssektoren været, at vi er nødt til at have ens regler og forene os. Også i lande som Danmark og Sverige har udviklingen gået i den retning, men efter de seneste års mange kriser, tror jeg, mange har indset, at i Norden har man formentlig allerede bedre systemer, og dem må man stole på," siger Arturo Bris.

Forskellige modeller

Han henviser til, at udgangspunktet for reguleringsarbejdet er de systemer, der er opbygget efter en den verdensdominerende angelsaksisk model. Her adskiller de nordiske systemer sig markant. 

Generelt er arkitekturen på de finansielle systemer helt forskellig fra land til land. Arturo Bris er ikke bleg for at udnævne Danmark som en rollemodel i en international sammenhæng.

Særligt pensionssystemet er værd at efterligne. I Danmark sikrer både offentlige og private investeringer, at alderdommen indeholder lige så mange middage med østers og oksemørbrad som arbejdslivet.

"Jeg kommer fra Spanien, og her kigger vi mod de nordiske lande. En model, der kombinerer offentlig og privat investering, er ekstremt effektiv, og jeg ved, vi ser det danske system som utrolig effektivt," forklarer Arturo Bris. 

Han peger på, at lande som Thailand og Brasilien sagtens kan bruge de danske modeller som inspiration.

Norden som rollemodel

Også inden for bankområdet, ser han den nordiske - og dermed også danske - model som stærk. Norden er nemlig i højere grad præget af markedskapitalisme, der giver virksomheder - via eksempelvis aktieudvidelser - en ret direkte adgang til kapitalmarkeder.

"Der er et skel mellem bank- og markedskapitalisme. I centraleuropa har der været fokus på bankkapitalisme præget af meget stærke banker, men det ser ud til, at markedskapitalisme er bedre til at støtte konkurrenceevne, simpelthen fordi adgangen til kapital er bedre og mere effektiv," siger Arturo Bris og forklarer, at bevægelsen i centraleuropa de seneste 20 år er gået mod mere markedskapitalisme, efterhånden som aktiemarkederne har modnet sig. 

"I den proces har de nordiske lande været rollemodeller," siger IMD-professoren og henviser til, at reformtrenden frem mod finanskrisen gik på at gøre bankkapital mere tilgængelig. 

"Jeg tror, de reformer mere eller mindre har været årsagen til den finansielle krise."

Brug for regulering

Oprydningsarbejdet efter krisen har været stort og givet grobund for en masse knopskyderi inden for finansiel regulering. På nogle områder har den udvikling taget overhånd, mener Arturo Bris. 

"Finanskrisen har gjort det svært at finde en god grund til, hvorfor man skal kæmpe imod finansiel regulering, for vi har set, hvorfor det er nødvendigt. Banker har brug for regulering, men de har også brug for at finde tilbage til deres oprindelige opgave med at distribuere likviditet og kapital og sikre, at de tager risiko på en effektiv måde."

Ifølge Arturo Bris er der to vigtige principper at holde sig for øje, når nye regler skal udformes: Adgangen til kapital skal bevares og konkurrencen skal være intakt.

"Regulering af bankerne kan gøre dem mindre risikovillige og mere sikre, men har også betydning for konkurrenceevnen, og det er en udfordring," forklarer han og understreger, at bankerne i flere lande har svært ved at være bæredygtige.

"Omkostningerne er, at bankerne vil lide og forsvinde, men det vil også betyde at nye banker og forretningsmodeller opstår. Jeg tror, vi vil se en tendens, hvor mange banker genopfinder sig selv med nye forretningsmodeller, hvilket gør dem mere effektive," siger Arturo Bris.