SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Finans

Danske Bank sælger hotelfiasko til milliardærer: Må æde trecifret milliontab

null

Danske Bank har solgt det norske kæmpehotel Norefjell Quality Spa & Resort, som banken overtog fra det kriseramte ejendomsselskab Estatia, til en gruppe milliardærer.

Køberne er shipping-ægteparret Arne og Marianne Blystad samt milliardærbrødrene Kristian og Roger Adolfsen. Ifølge den norske avis Finansavisen har Danske Bank tabt mindst 400 mio. kr. på kriseprojektet.

Læs også: Danske Bank vil sælge ejendomme for 3 mia
”Vi er glade for, at hotellet nu er solgt til Blystad og Adolfsen Group. Det er ejere med høje ambitioner på vegne af Norefjell som destination. Køberne er erfarne hoteldrivere, og vi glæder os til at høre mere om planerne, de har for den videre udvikling af Norefjell Ski & Spa,” skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

Det tidligere Estatia-hotel, der totalt har 1900 senge og kostede over 1 mia. kr. at bygge, var færdig for syv år siden. Efter store tab gik Danske Bank ind og konverterede 530 mio. norske kr. fra gæld til egenkapital i juli 2014.

Egenkapitalen i holdingselskabet var 63 mio. norske kr. for to år siden, mens den i dag er på omkring én mio. kr., og gælden lyder på 360 mio. norske kr.

”Vi betaler ikke 360 mio. norske kr. for hotellet. Beløbet er betydeligt lavere, men jeg kan ikke sige hvor meget,” siger Roger Adolfsen til Finansavisen.

Danske Bank Corporate Finance har været rådgiver sammen med Akershus Eiendom i forbindelse med salget af hotellet. Banken har tidligere solgt Norefjell Skisenter, der ligger ved siden af Norefjell Quality Spa & Resort.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Selvstændig

Podcast