SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Finans

Citi: Fransk betalingsgigant er oplagt køber af Nets

null

Den franske betalingsgigant Worldline nævnes blandt de fleste store finanshuse, som den mest oplagte køber af Nets. Således har storbanken Citi i en analyse regnet sig frem til, at Worldline nemt kan byde 155 kr. for Nets og op mod 170 kr. aktien, hvis Worldline og dennes storaktionær, Atos, strækker sig.

"Vi tror, at der er en god chance for, at Worldline vil købe Nets. Vi har argumenteret for, at den handel vil give mening strategisk - og afhængigt af prisen - også finansielt," skriver analytikerne fra Citi.

Worldline tabte første runde

Citi's analytikere noterer sig, at Worldline - uden succes - bød på Nets i 2014, hvor kapitalfondene, Bain, Advent og danske ATP endte som vinderne med en pris på 17 mia. kr. Senere - i september sidste år - blev Nets sat på fondsbørsen til en værdi på 30 mia. kr.

Læs også: Nordea: Sandsynlighed for salg af Nets er øget efter Worldpay-bud
Samtidig har Worldline i maj sendt et såkaldt white paper på gaden kaldet "De strategiske implikationer af PSD2 på det nordiske marked", som de store analysehuse ser som et seriøst udtryk for, at Worldline vil sætte sit markante fodaftryk i Norden.

I den forbindelse noterer Citi sig, at Nets finansdirektør, Klaus Pedersen, og direktørerne for investor relatons i Nets, under Money 20/20 i sidste uge i Bella Center, fortalte, at det er interessant, at et fransk selskab har udsendt et white paper om PSD2 i Norden

Worldline har en begrænsning i at have en storaktionær, Atos, der sidder på 70 pct. af aktierne og formentlig også i fremtiden vil have en bestemmende indflydelse.

Citi spekulerer i, at Atos vil være afslappet med at få udvandet sin aktieandel til lige over 50 pct.,og måske også finde på at købe med, hvis Worldline skulle sælge nye aktier for at kunne finansiere købet af Nets.

Hjulpet af egen aktiekurs

I den forbindelse hjælper det også Worldline gevaldigt, at selskabets egen aktie stiger og er steget over 17 pct. siden nytår. Så kan de nøjes med at sælge færre aktier for at finansiere et køb af Nets, der, målt på markedsværdi, næsten er lige så store som Worldline.

Citi vælger i sine beregninger af Worldlines mulige overtagelse af Nets, at se bort fra synergier efter opkøbet. Tager man synergier med, kan Nets hurtigt blive 5-10 pct. mere værd for Worldline.

Worldline betegner over for Børsen tanken om et køb af Nets som spekulativ.

Citi noterer sig, at Bain og Advent i en exit af deres 40 pct. aktieandel i Nets, helst vil have penge og ikke så meget bytte med aktier i Worldline.

Læs også:
På den anden side vil en pris på 150 kr. per aktie - der var introduktionskursen på børsen sidste år - være en gave til Bain og Advent. 150 kr. per aktie var den absolutte max pris, de havde håbet på i salget af de første 47 pct. af deres Nets-aktier sidste år, og en gentagelse ved salg af resten af aktierne vil være en kæmpe succes.

Kan tjene penge på Nets

Salget af deres resterende aktiepost til 150 kr. eller mere vil også være et klart signal til de øvrige aktionærer om, at der faktisk kan tjenes penge på Nets-aktien. Samtidigt vil det gøre det meget lettere for Advent, der næsten ejer hele KMD, at børsnotere KMD på et senere tidspunkt.

Flere af de andre store finanshuse mener da også, at et opkøb af Nets bliver den sandsynlige exit for kapitalfondene, og at prisen ikke kommer under 150 kr.

Brand i konsolideringsrygter

Netop interessen for betalingskoncerner er eksploderet de seneste dage. Nets storebror i UK, Worldpay har modtaget bud fra amerikanske Vantiv og investeringsbanken JP Morgan Chase.

Nordea ser dette træk som en mulighed for, at aktiviteterne i Worldpay og Nets kan smeltes sammen, så der kan opnås en stribe stordriftsfordele.

Læs også: Nets' rival og bejler i kursrus efter købsinteresse
"Worldpay har netop bekræftet, at det har modtaget indledende henvendelser fra Vantiv og JPMorgan i relation til en fuld overtagelse. Vi noterer, at dette begge er industrielle købere, som kan være interesserede i også at købe Nets og sandsynligvis kan se frem til et betydeligt potentiale af synergier," skriver Nordea i en kommentar.

"Efter vores vurdering er sandsynligheden for en budkrig om Nets således blevet øget yderligere."

Banken, der selv har anbefalingen "køb" af Nets samt et kursmål på 145 kr., venter, at salgsprisen for Nets kan blive mellem 150 kr. og 170 kr.

Nets aktien handles tirsdag eftermiddag 1,7 pct. højere i kurs 146.

Andre læser også

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads