Interessen for at investere i USA er stor blandt danske selskaber, siger USA’s ambassadør. Erhvervsminister nedtoner frygt for tab af danske job

Mens Europas ledere i disse dage diskuterer, hvor stor truslen er fra USA’s nye mega-støttepakke til grøn industri – og hvad modsvaret skal være – så bliver der fra amerikansk side arbejdet aktivt for at informere om de nye muligheder for statsstøtte.

For to uger siden var ledere fra flere af de største danske virksomheder inden for klimateknologi inviteret til middag med USA’s ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, som vært. Det bekræfter flere af deltagerne over for Børsen.

Ved middagen var der repræsentanter fra Copenhagen Infrastructure Partners, A.P. Møller-Mærsk, Topsoe, Vestas og Ørsted. Emnet var grøn omstilling, og ifølge Børsens oplysninger tilkendegav flere af deltagerne ved middagen, at deres virksomheder er klar til at investere mere i USA og gøre brug af de nye støttemuligheder.

Alt, hvad jeg har hørt, har været en stor entusiasme for at investere i USA Alan Leventhal, USA’s ambassadør i Danmark

USA’s store klimapakke, der har fået navnet Inflation Reduction Act (IRA), pumper fra 1. januar et svimlende beløb på 369 mia. dollar eller mere end 2500 mia. kr. ind i den grønne industri.

Men støtten kommer med betingelser om amerikansk produceret indhold eller såkaldte “køb amerikansk”-klausuler. Det har givet frygt i EU for, at investeringer, industri og arbejdspladser vil blive trukket over Atlanten – fra den grønne sektor, hvor Danmark og andre EU-lande ellers satser på at indtage en global førerposition.

Avisen Financial Times har beskrevet, hvordan delegationer fra flere amerikanske delstater har været på rejser i europæiske lande for at bejle til virksomheder og forsøge at tiltrække investeringer.

Også den amerikanske ambassadør Alan Leventhal bekræfter over for Børsen, at middagen med de danske giganter har fundet sted.

“Siden Inflation Reduction Act blev godkendt, har vi indgået i samtaler med virksomheder på tværs af Danmark,” forklarer han, men siger dog også, at middagen ikke direkte handlede om at tiltrække investeringer – fordi der allerede er stor interesse:

“Alt, hvad jeg har hørt, har været en stor entusiasme for at investere i USA. Danske virksomheder viser vejen på mange områder. 30 pct. af vindturbinerne i USA er danske, og de her virksomheder er meget begejstrede omkring, hvad IRA’en betyder, og hvordan mulighederne er for at investere.”

Faktaboks Inflation Reduction Act (IRA) IRA er en amerikansk lovpakke, som indeholder støtteordninger til fremme af klimavenlige investeringer, til en værdi af mere end 2500 mia. kr. Her er nogle eksempler:I aftalen kan grøn brint produceret i USA få støtte. Samlet støtte: Mere end 85 mia. kr. Der gives støtte til forsyningsselskaber, som bygger nye anlæg i USA. Denne del af støttepakken er på 350 mia. kr. Hvis man etablerer produktion af sol- eller vindteknologi i USA, kan man få støtte. Denne del af støttepakken er på over 200 mia. kr. Kilde: Dansk Industri

I denne uge ventes EU-Kommissionen at komme med et forslag til et europæisk modsvar til den amerikanske pakke, bl.a. med nye lempelser af EU’s støtteregler, så det både bliver muligt for landene at give mere direkte støtte og skatterabatter for at holde på den grønne industri.

Men ved et såkaldt temamøde, hvor repræsentanter fra en større kreds af danske virksomheder mandag mødtes med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og ambassadøren Alan Leventhal, blev der ikke talt om konflikt, men om samarbejde.

Morten Bødskov siger til Børsen, at målet er at “forstærke samarbejdet mellem USA og Danmark”, og at der arbejdes på at lave et fælles forståelsespapir, så danske virksomheder kan få “nem og uhindret adgang” til de amerikanske myndigheder, hvis der skulle opstå spørgsmål om implementeringen af den store amerikanske støttepakke.

Han deler ikke frygten for, at man f.eks. inden for grøn brint og den såkaldte power-to-x-teknologi kan risikere, at hele markedet og værdikæden rykker til staterne.

Vi kommer vel ikke udenom, at investeringer og arbejdspladser skal ligge i USA, hvis man vil have del i IRA-pakken?

“Det her er en mulighed for dansk erhvervsliv. Det er der ingen tvivl om,” svarer Bødskov og tilføjer:

“Det er positivt, at der nu kommer fuld tryk på den grønne omstilling i USA. Det kan vi være med til at forme, og det er der masser af muligheder for med de mange investeringer, vi har gjort gennem årtier i dansk industri. Så det er jeg meget fortrøstningsfuld overfor.”

Vestager før grønt milliardopgør over Atlanten: Én ting gør kampen ekstra “giftig”

Men som erhvervsminister ser du ingen risici?

“Der er selvfølgelig spørgsmål, og der er bekymringer, men jeg tror grundlæggende, det handler om at få en god dialog og en god samtale om, hvordan vi kan sikre, at dansk erhvervsliv kan være med til at bidrage.”

Hos energigiganten Ørsted er Ulrik Stridbæk, Head of Regulatory & Public Affairs, enig i, at IRA-lovgivningen “vil gøre en stor forskel for klimaet, da den vil sikre flere grønne investeringer i USA.”

Han mener dog også, at der er brug for handling på hjemmebanen:

“Inflation, stigende renter og langsomme godkendelsesprocesser i EU forsinker udbygningen af grøn energi – her kan EU godt gøre mere og lade sig inspirere af den amerikanske lovgivning, så vi når de ambitiøse politiske mål for CO2- reduktioner. I dag tager det meget lang tid at få tilladelse til at bygge grøn energi i EU, og det vil vi gerne have gjort op med.”

Også Henrik Andersen, adm. direktør i Vestas, efterlyser mere europæisk handling og især hurtigere tilladelser.

“Hvis man ikke kan blive enige om en slags Inflation Reduction Act, så lad os for enhver pris undgå det kaos, hvor individuelle lande forsøger at subsidiere enkeltvis eller kompensere med statsstøtte,” sagde han fredag ved en telefonbriefing for investorer.

Sådan så den gamle verden ud: Europa var klart i front på den grønne agenda med ambitiøse klimamål og en stærk og voksende grøn industri. USA havde måske nok delstater som Californien og storbyer som New York med vilje og investeringskraft. Men på nationalt plan blev der fumlet rundt og flirtet med klimafornægtelse under Præsident Trump. Under Biden så det ikke meget lysere ud den første tid, hvor Kongressen ikke så ud til at kunne enes.

Nu er vi i en ny verden, hvor klimapakken Inflation Reduction Act eller IRA vender op og ned på billedet. Pludselig er der massive støttemuligheder og en tiårig horisont for grøn omstilling i USA. Det vakte behørig opsigt og behørig jubel, da pakken blev vedtaget i august 2022. Men prisen for at sikre de sidste afgørende stemmer i Kongressen var, at pakken er spækket med krav om lokalt amerikansk produceret indhold for at sikre, at det, der støttes, er amerikansk industri, investeringer og arbejdspladser.

Klimapakken IRA vender op og ned på billedet

Hvis man vil have del i festen, skal man være til stede i staterne. Det er mange af de største danske virksomheder allerede. For dem er der ikke tale om et enten-eller mellem USA og Europa. Men for de små- og mellemstore virksomheder, som Danmark har mange af, kan den ene store satsning godt udelukke den anden – i hvert fald for en tid. Og i en ny og spirende sektor som f.eks. grøn brint og power-to-x er der ikke mange forhindringer for at rykke hele butikken over Atlanten.

Ingen kan fortænke virksomhederne i at gå efter at foretage de bedst mulige investeringer på de bedst mulige vilkår. Det har både økonomien og klimaet gavn af. Men hvad gør vi så nu i Danmark og i Europa?

Blandt de europæiske ledere finder man både dybt bekymrede stemmer og jubeloptimister. Det er værd at bemærke, at der fra flere af de danske virksomheder faktisk ikke lyder krav om et statsstøtteræs – men heller ikke om at gøre ingenting og bare sætte sig tilbage og håbe det bedste. De ønsker et reelt fokus på at få fjernet de barrierer, der findes i EU, ikke mindst i forhold til at fjerne bureaukrati og få givet langt hurtigere tilladelser til grønne projekter.