BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Politikere vil skærpe klimamål – Klimaråd anser det for nyttigt: Men prisen kender de først i 2023

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Først i 2023 vil Klimarådet sætte pris på et krav som flere partier rejste i valgkampen: At det danske reduktionsmål skal skrues op

Selv om den danske klimalov har mindre end tre år på bagen, mener flere partier allerede, at det er på tide, at den strammes op. Målsætningen om at reducere de danske udledninger med 70 pct. i 2030 bør skærpes til 80 pct., lød det fra flere kanter i valgkampen.

Mette Frederiksen (S), dengang statsminister, nu på femte uge kongelig undersøger, sagde, at det kunne hun sagtens se for sig.

Og et højere 2030-mål kan være nyttigt for fremdriften i klimaindsatsen, hedder det i en ny rapport fra Klimarådet, regeringens officielle rådgiver i klimapolitikken.

Det er dog ikke det samme, som at rådet anbefaler at skærpe målet, understreger formand Peter Møllgaard, dekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

“Det tager vi egentlig ikke stilling til. Det er et politisk valg,” siger han.

Rådets nye rapport forsøger at svare på, om de danske klimamål er tilstrækkelige til at leve op til Paris-aftalen. Og svaret er ikke helt enkelt. Den globale aftale fra 2015 er nemlig åben for fortolkning.

Paris-aftalen blev indgået i 2015 mellem de 196 lande i FN’s klimakonvention.

Landene blev enige om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse den til 1,5 grader.

Desuden indeholder aftalen en målsætning om, at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betegner det som en juridisk bindende aftale.Aftalen forpligter landene til at fremlægge nationale reduktionsbidrag.Aftalen indeholder en såkaldt ambitionsmekanisme, der skal bidrage til løbende at øge den globale indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser. Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

“Klimarådet konkluderer ikke, at de danske klimamål ikke lever op til Paris-aftalen. Det er op til en fortolkning af Danmarks ansvar og graden af sikkerhed, hvormed man skal nå målene,” forklarer Møllgaard og tilføjer:

“Paris-aftalen siger også, at rige lande som Danmark skal tage det største ansvar i klimakampen. Og hvis det bliver fortolket sådan, at Danmark skal udlede mindre end gennemsnittet pr. verdensborger, så bliver konklusionen meget hurtigt, at de danske klimamål ikke lever op til Paris-aftalen.”

22,4 mia. kr.

Klimarådet har ikke regnet på, hvad de samfundsøkonomiske omkostninger vil være, hvis man her med otte år igen skruer 10 procentpoint op for reduktionsmålet. Det har til gengæld tænketanken Cepos. 22,4 mia. kr. om året, lyder skønnet fra analysechef Otto Brøns Petersen, der retter en skarp kritik mod Klimarådets analyse.

Den er “ubrugelig” som beslutningsgrundlag, mener han.

“Det helt grundlæggende kriterium for politiske tiltag er at vurdere, om prisen står mål med gevinsterne. Klimarådets analyse har ingen tal for det overhovedet,” skriver han i en kommentar.

Hvis vi stak fingeren i luften og kom med et tal, ville det jo heller ikke være særligt overbevisende Peter Møllgaard, formand, Klimarådet

Peter Møllgaard forsikrer dog, at rådet er i gang med en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved et øget klimamål. Den kommer næste år.

“Det her var så langt, vi kunne komme på nuværende tidspunkt. Det er en stor analyse, der kræver, at vi regner virkelig nøje på det,” siger Møllgaard, der derfor heller ikke kan tage stilling til, om Cepos’ tal er retvisende.

Lige nu sidder der jo politikere og forhandler regeringsgrundlag, hvor det her jo meget vel kan indgå. Famler de så lidt i blinde?

“Hvis vi stak fingeren i luften og kom med et tal, ville det jo heller ikke være særligt overbevisende. Det er en stor analyse, og prisen afhænger bl.a. af, hvordan målet nås.”

I har tidligere sagt, at 70 pct. svarer nogenlunde til, hvad der skal til, hvis Danmark skal levere sit bidrag til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Det er det, der er truffet beslutninger og investeret ud fra. Hvis man ændrer målsætningen efter mindre end tre år, rykker man så ikke målstregen?

“Jo, det kan godt være. Men der er også mange ting, der har ændret sig siden 2019. For det første er det CO2-budget, Danmark har til rådighed, blevet mindre. Verdens udledninger er ikke faldet så meget, som vi antog, og IPCC, der udregner det her CO2-budget, regner ikke på samme måde, som de gjorde tidligere,” forklarer Peter Møllgaard.

“Og i 2019 regnede vi med, at der i Danmark ville ske en lineær reduktion frem mod 2030, så man ville tage tilpasningen i lige store bidder hvert år. Men det har vi ikke gjort. Derfor udleder Danmark altså en del mere, end vi havde forudsat. Vi tager i nogen grad tilløb og håber, at vi når det i anden halvdel af 20’erne,” siger Peter Møllgaard.

Desuden har Klimarådet anvendt en ny og mere nøjagtig opgørelse af effekterne af lattergas og metan. Netop metan er ifølge rådet et sted, hvor Danmark kan sætte ind. Det er en langt kraftigere drivhusgas end CO2, der til gengæld nedbrydes hurtigere. Metan kommer især fra landbruget.

Så hvis politikerne beslutter, at Danmark skal skrue op, er et højere 2030-mål altså ikke eneste vej. En anden mulighed er at fremrykke tidspunktet for, hvornår Danmark skal være klimaneutralt, eller sætte et meget højt mål for 2035. Og altså at sætte mere ind mod metan, som især kommer fra køer.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Igen i år udvælger Børsen Bæredygtig virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter.

BØRSEN BÆREDYGTIG
24. jan 2023