Fødevareministeren arbejder på en model, hvor tidligere minkavlere kan vælge mellem forskellige spor, der skal sikre hurtigere erstatninger

Der skal sættes et værdigt punktum i minksagen. Sådan har det lydt igen og igen fra Venstre og Moderaterne, da de før jul opgav deres hidtil ultimative krav om, at der skulle foretages en uvildig advokatvurdering af minkkommissionens rapport.

Det “værdige punktum” skal sættes i form af, at de tidligere minkavlere får udbetalt deres erstatninger hurtigere, end der ellers var udsigt til. Og ansvaret for, at det sker, er endt hos den nye fødevareminister Jacob Jensen (V).

Jeg tror på, at vi kan komme med et forslag, som også de tidligere minkavlere vil kunne tage imod Jacob Jensen (V), fødevareminister

Han fortæller i et interview med Børsen, at der formentlig bliver tale om en model, hvor de tidligere minkavlere kan vælge mellem forskellige spor og på den måde få deres erstatning udbetalt hurtigere samt få vished om, hvornår deres sag afsluttes. Hvad de forskellige spor og muligheder bliver, kan han dog ikke konkretisere endnu. Den endelige model forventer han at kunne præsentere inden udgangen af februar.

Hidtil har det heddet sig, at den sidste sag nok ville være afsluttet i 2027. Hvad er tidshorisonten nu?

“Det kan jeg ikke sige af gode grunde, fordi vi ikke er færdige med at udvikle modellen. Men det er klart, at vi har en ambition om, at det skal gå stærkere,” siger Jacob Jensen.

“Jeg ved ikke hvad der er realistisk ud fra den betragtning, at vi ikke har lavet den endelige model færdig. Men min ambition er, at det kommer til at gå så stærkt, som det praktisk er muligt inden for de regler, der selvfølgelig også skal overholdes,” tilføjer han og nævner bl.a. EU’s statsstøtteregler.

Faktaboks Minksagen 4. november 2020 bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skulle aflives. Beslutningen var truffet aftenen før på et møde i regeringens koordinationsudvalg.Baggrunden var oplysninger om, at coronavirus var muteret i mink, og at der var risiko for, at det kunne påvirke effekten af de vacciner, der var under udvikling.8. november kom det frem, at der ikke var hjemmel i loven til at beordre alle mink aflivet.Knap 11 mio. mink blev aflivet i alt.

Sagen, som er landet på Jacob Jensens bord, har sine rødder i efteråret 2020, hvor den daværende S-regering beordrede alle mink i Danmark aflivet. Til at begynde med afviste regeringen at tale om erstatninger, men mente i stedet, at minkavlerne skulle have en form for kompensation og hjælp til at videreuddanne sig.

Men da det kom frem, at regeringen havde handlet uden dækning i loven, kom regeringen under voldsomt pres, og i januar 2021 blev et bredt flertal enige om, at de nu forhenværende minkavlere skulle have fuldstændig erstatning.

Udbetalingerne har imidlertid ladet vente på sig. Egentlig var det meningen, at 25 prøvesager skulle være afgjort sidste år. Men da 2022 randt ud, havde kun én tidligere minkavlere fået udkast til sin erstatning.

Parallelt med erstatningssagerne har der kørt en undersøgelseskommission, og det er dens rapport, en række partier før valget mente burde vurderes af uvildige advokater. Men da forhandlingerne om regeringsdannelse spidsede til, opgav Moderaterne og Venstre kravet.

Både Lars Løkke Rasmussen (M) og Jakob Ellemann-Jensen (V) talte i stedet om et “værdigt punktum”.

“Det, der er magtpåliggende for mig, er at få en ordentlig afslutning på den her sag. At minkavlerne kan få deres erstatning og væsentlig hurtigere, end der er lagt op til,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Også Jacob Jensens forgænger som fødevareminister, Rasmus Prehn (S), havde stillet minkavlerne hurtigere erstatninger i udsigt. Men den konkrete model er altså fortsat ved at blive lavet.

11 mio. mink blev aflivet i perioden 4.–16. november 2020

“Jeg tror på, at vi kan komme med et forslag, som også de tidligere minkavlere vil kunne tage imod og dermed også hurtigere komme videre med deres liv,” siger Jacob Jensen.

Jeg er egentlig lidt overrasket over, at du ikke kan sige mere om, hvad I har fået for at opgive en advokatvurdering?

“Jeg kan jo ikke sige mere, al den stund, vi er i gang med at lave den model, så vi kan leve op til det, vi har aftalt i regeringsprogrammet. At vi skal kunne lave en hurtigere udbetaling af erstatninger,” siger Jacob Jensen og tilføjer:

“De tidligere minkavlere har ventet rigtig længe. Nu er jeg så parat til inden for relativt kort tid at komme med en model, som gør, at de kan se enden af det, de har haft udsigt til rigtig længe.”

Da SVM-regeringen blev præsenteret, blev fremrykning af målet om klimaneutralitet og forstærket fokus på implementering fremhævet for at understrege det høje ambitionsniveau. At landbruget også kommer til at bidrage via en CO2-afgift, stod allerede klart i valgkampen, hvor Socialdemokratiet forsøgte at presse Venstre i kampen om de klimabevidste vælgere.

Men kendsgerningen er, at pejlemærkerne i regeringsgrundlaget i høj grad afspejler, at S og V i flere år har ligget tættere på hinanden end f.eks. S og venstrefløjen.

Signalerne har ikke været til at tage fejl af

Hensynet til arbejdspladserne, til fødevareproducenter ikke mindst i provinsen og til de kødspisende danskere har vejet tungt. Man fornemmer på den nye fødevareminister, at indførelse af en CO2-afgift for landbruget ikke ligefrem haster, og at hegnspælene – bl.a. om dansk konkurrenceevne – er det vigtigste. Også på det helt nære plan har signalerne ikke været til at tage fejl af. Efter protester trak Nicolai Wammen (S) for et par år siden i land på planen om to obligatoriske ugentlige kødfrie dage i statslige kantiner, og i valgkampen lod Mette Frederiksen (S) forstå, at kødsovsen ikke skulle blive dyrere som følge af en klimaafgift. Da dagbladet B.T. under regeringsforhandlingerne i december kunne bringe en lydoptagelse fra et forretningsudvalgsmøde i Venstre, fremgik det, at Ellemann bl.a. var optaget af at kæmpe landmændenes sag på grund af bekymring for CO2-afgiften. V-formanden har tidligere lagt sig ud med kredse i landbruget, da han som miljø- og fødevareminister kritiserede indsatsen for at nedbringe udledninger af kvælstof.

Der kan gå lang tid, før den nye regering – efter ekspertarbejdet – er klar til at indføre en CO2-afgift for landbruget, og mange komponenter kan udvande det resultat, der ellers er afgørende for at nå i mål med reduktionskravene. Umiddelbart efter regeringsdannelsen advarede eksperter da også om, at der ikke lægges op til tilstrækkeligt kraftfulde omlægninger for landbruget. Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen understregede bl.a. overfor DR, at den grønne omstilling så bliver dyrere. “Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men man holder hånden under nogle job i landbruget, som man så mister i resten af samfundet.”