Det kræver overvågning og eksterne vagter, når man som virksomhed skal tage imod medicinsk affald, så fejlbehæftede eller brugte insulinpenne f.eks. ikke ender på det sorte marked, hvor producenten ikke kan garantere for hverken pen eller indhold.
“Det er en kæmpe risiko for medicinalvirksomhederne,” siger Michael Bayer Thomsen, der siden december sidste år har stået i spidsen for verdens første genanvendelsesvirksomhed til medicinsk udstyr, Zirq Medical.
Virksomheden håndterer medicinsk affald, som ellers bliver kørt på affaldsforbrændingen eller lossepladsen, alt efter hvilket land det kommer fra.
“Det har krævet blod, sved og tårer – og et tocifret millionbeløb – at bygge den standard op her i huset. Men det er også en kæmpe konkurrencefordel, fordi vi er de eneste, der kan,” siger den adm. direktør.
Zirq Solutions er ejet af Norsk Gjenvinning (GN) Group og består af to divisioner: Medical og Cable. Zirq Cable tager imod og nedbryder brugte kabler. Zirq Medical er en pilotfabrik til genanvendelse af medicinaludstyr. I dec. 2022 opkøbte Zirq Solutions plastvirksomheden Letbek, der nu hører under Zirq Medical. Zirq Solutions omsatte – inkl. Letbek – for ca. 710 mio. kr. i 2022.
På en øde landevej på Midtsjælland er Zirq Medical ved at bygge den første pilotfabrik til medicinsk affald op. 6000 kvm skal lægges til de nuværende 2000, hvor virksomhedens sorteringsanlæg i eget design skal bevise, at det er muligt at genanvende insulinpenne og andet medicinsk udstyr.
“De penne, vi har fået nu, er ikke designet til at blive genanvendt, så det er en ret kompleks opgave at skille plast fra glasampuller og metalfjedre,” siger Michael Bayer Thomasen.
For nylig gik Novo Nordisk sammen med tre internationale konkurrenter – amerikanske Lilly, franske Sanofi og tyske Merck – om at udvide Novo Nordisks tilbagetagningsordning, Returpen, og når de brugte insulinpenne er blevet samlet ind på landets apoteker, bliver de kørt direkte til Stenlille.
Indtil nu har den indsamling, der hedder Returpen, opnået en returrate på 20 pct. af indsamlede insulinpenne i Danmark. Men fra 1. maj sætter Novo Nordisk skub i visionen om at indsamle penne på tværs af industrien ved at indgå et partnerskab med tre konkurrenter. “Det har hele tiden været visionen med projektet, at det skulle være en global industriløsning, der var bredere end Novo Nordisk-pennen,” fortæller ansvarlig for miljø og klima i Novo Nordisk, Dorethe Nielsen. Pennene består 60 pct. af plast, og når det kommer til medicinsk udstyr, er plastkvaliteten en af de højest opnåelige. “Derfor er det vigtigt, vi genanvender det i stedet for, at det ender på lossepladsen eller på forbrændingen,” siger hun. De tre partnere er i toppen af den globale medicinalverden med amerikanske Lilly, franske Sanofi og tyske Merck, og i første omgang er det målet at indsamle 25 pct. af de 6 mio. penne, de fire partnere tilsammen sender på det danske marked. Det svarer til ca. 25 ton plast. “Vi begynder i Danmark med partnerne for at følge samme logik, som da vi begyndte – nemlig at indsamle læring, inden vi skalerer globalt,” siger den miljø- og klimaansvarlige. I dag indgår pennene, der kommer retur, i samme flow som Novo Nordisks produktionsaffald. Det betyder, at de bliver afleveret hos en genanvendelsespartner, som inddeler dem i plast, glas og metal, som sælges videre til genanvendelse. Glasset bliver solgt til en norsk isoleringsvirksomhed, mens metallet sælges videre til en anden genanvendelsesvirksomhed. “I første omgang har vi produceret nogle stole af plasten. Men den ultimative vision er, at vi selv kan genanvende materialerne fra Returpen,” siger Dorethe Nielsen. “Vi er i gang med at teste, om det er muligt, men lige nu kan vi ikke få det lige så rent, som vi gerne vil have det, med den teknologi, der findes.” For at nå frem til det mål er det en rigtig god idé at samle sig som industri, mener Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i brancheorganisationen Plastindustrien. “Jo flere, der samler sig om samme plast- eller produkttype, des renere og større mængder kommer der ud af det,” siger hun. Når produkterne kommer fra medicinalindustrien ved man, hvad det består af, og hvad det kan bruges til. Derfor kan plasten anvendes til højkvalitetsprodukter, hvor loven f.eks. kræver, at man har styr på kemien. Novo Nordisks erfaringer med Returpen er først og fremmest, at indsamlingen skal være nem for brugerne. Så konceptet er, at når kunderne er nede at hente deres insulinpenne på apoteket, får de en pose med, så de kan aflevere de brugte penne næste gang. “Vi har været meget opmærksomme på ikke at introducere yderligere kompleksitet for brugerne, og det bliver altafgørende for, at vi får volumen op, så nogen kan få forretning ud af vores medicinske affald,” siger Dorethe Nielsen og hentyder til, at der for partnerne ikke vil være en decideret kommerciel gevinst i samarbejdet. Ud over fælles opstartsomkostninger er de løbende omkostninger samt omkostninger for genanvendelse fordelt mellem partnerne i forhold til volumen. “Vi har sagt, at vi gerne vil have noget at sige om, hvad plasten genanvendes til, men vi er ikke interesserede i at opbygge kompetencer inden for genanvendelse. Så hvis vi så skal genanvende plasten, skal vi købe det,” siger hun. Generelt har det ifølge miljøpolitiske chef Christina Busk været en udfordring med plast, at den er leveret til genanvendelse i blandet kvalitet. Det har gjort det sværere at finde en klar forretningsmodel for plastområdet. “For det handler om kvalitet, mængder, og hvor snavset plasten er,” siger Christina Busk. “Men det er helt sikkert en forretningsmodel, der vinder frem. Dels pga. virksomheder som Novo Nordisk og deres partnere, der ønsker at tage ansvar, dels fordi der kommer større efterspørgsel efter genanvendt plast af høj kvalitet,” siger hun.
Udover returpenne udgør mængden også spild fra produktionen af insulinpenne, og samlet set har pilotfabrikken nu 1300 ton materiale at arbejde med. Materialet fra de to spor ind til de maskiner, der neddeler, og via både laserteknologi og vægt sorterer pennene ud i ti forskellige fraktioner af plast, metal og glas.
Metallet bliver solgt til smelteri, mens glasset kan indgå i isolering, fordi det smelter ved højere temperaturer end almindeligt glas.
Plasten skal i første omgang indgå i produktionen af møbler, regnvandskasser og andre produkter med lang levetid, som datterselskabet Letbek designer og fremstiller efter cirkulære principper.
Pilotfabrikken vil om to-tre år nå op på en kapacitet på 5000 ton plast, men senere måske op mod 10.000 ton. Til sammenligning anvender Letbek 8000 ton plast om året.
“Jeg har aldrig oplevet, at der er så mange kunder, der selv står og banker på for at være med
Michael Bayer Thomsen, adm. direktør, Zirq Medical og Letbek
Ud over aftalen om at tage imod returpennene har Zirq Medical også lavet aftale med to medikoproducenter, der laver udstyr til hospitaler. Men efterspørgslen er så stor, at der allerede er planer om at bygge en fabrik mere i Sydeuropa, så genanvendelsen er samlet et sted i Nordeuropa, et sted i Sydeuropa og med tiden også i USA.
“Jeg har drevet forretning i mange år, men jeg har aldrig oplevet, at der er så mange kunder, der selv står og banker på for at være med,” siger Michael Bayer Thomsen om det fokus, danske virksomheder har på bæredygtighed og nulmål.
“Så når vi nu kan det her, er der pludselig nogen, der kan hjælpe dem,” siger han.
På grunden i Stenlille ligger også Zirq Cable, der sammen med Medical udgør Zirq Solutions, der omsætter for 710 mio. kr. Virksomheden ejes af norske NG Group, som årligt har adgang til bl.a. 45.000 ton plast fra Danmark, Norge og Sverige.
I 2022 opkøbte Zirq Solutions Letbek, hvor Michael Bayer Thomsen er bestyrelsesformand i plastvirksomheden. Letbek købte sin genanvendte plast fra NG Group, og det gav derfor god mening, at de to virksomheder slog pjalterne sammen, mener direktøren.
“NG Group er Skandinaviens største på at håndtere affald og få det videre i værdikæden. De har en forståelse for at håndtere det som en værdi og ikke som affald. Det gør, at vi som modtagere i næste led får en langt højere renhed,” siger han.
“Og det gør sandsynligheden for at ende med en lukket cirkel meget højere.”
Indtil videre er der stadig udfordringer med bl.a. at få godkendt det genanvendte plast til nye medicinske produkter, selvom det er endemålet for at opnå en lukket cirkel for brugen af ressourcer.
“I dag kommer 4,4 pct. af den globale CO2-udledning fra sygehusvæsnet, hvoraf plast står for 36 pct., som alt sammen ender på forbrænding eller på losseplads, alt efter hvilket land det er, og så skal det erstattes af jomfruelige materialer,” siger Michael Bayer Thomsen.
Igennem de seneste otte år har direktøren hentet erfaring med cirkulære principper i Letbek, hvor genanvendt materiale indgår i produkter, som designes til lang levetid og til at kunne repareres, opdateres og endelig skilles ad, så materialerne igen kan nedbrydes og indgå i nye produkter.
“Det er ekstremt vigtigt, at vi får en grøn omstilling på strøm, sol og vind. Men vores største udfordring er, at vi løber tør for ressourcer, så hvis vi ikke evner at få den grønne omstilling over i cirkularitet, så har vi et problem,” siger Michael Bayer Thomsen, der i sommer er blevet udnævnt til ny formand for klimapartnerskabet for produktion.
I august udkom en hollandsk rapport, der viste, at kun 4 pct. af ressourcerne i Danmark bliver genanvendt.
“Så vi er nødt til at skifte gear,” siger direktøren, der bl.a. foreslår en belønning af den ageren, der giver mest værdi – f.eks. sådan, at CO2-afgifter kanaliseres tilbage til dem, som sørger for omstilling til en cirkulær økonomi.
“Hvis man premierer, kan midlerne anvendes til at investere i ny teknologi,” siger Michael Bayer Thomsen, der tror på, at fremtidens kamp kommer til at stå om, hvem der sidder på de største værdikæder.
“Vi betræder nye græsmarker lige nu, men der er jo ingen, der ønsker at arbejde med en god idé, der aldrig bliver til en forretning. Og forretning kommer ved skala,” siger han.
