Ingen selskaber kan undgå risikoen for tab af biodiversitet, mener Storebrand. Derfor skal investorer forstå deres eksponering

Hvor der er risiko, er der muligheder. Sådan angriber Emine Isciel, chef for klima og miljø hos den norske kapitalforvalter Storebrand Asset Management, problematikken om tabet af biodiversitet, der ruller for fuld udblæsning. Og som FN med sin 15. konference om biodiversitet sætter fokus på fra 7. december.

For ingen investor kan undgå at blive ramt af den risiko, tabet af biodiversitet udgør for samtlige selskaber, sektorer og regioner globalt. Men enhver investor kan prøve at forstå risiciene for at afbøde dem og dermed identificere nye forretningsmuligheder.

Emine Isciel oplever, at flere selskaber ikke aner, at de befinder sig i risikozonen, men ifølge hende kan alle selskaber, som følge af tabt biodiversitet i forskellig grad, blive ramt på deres produktion, indtjening, forretningsmodel og overlevelse.

Bierne sender jo ingen faktura, de er ikke umiddelbart synlige for en ledelse Emine Isciel, chef for klima og miljø, Storebrand

“Selskaberne skal forstå, hvad tab af biodiversitet betyder – ikke bare for deres egen nære situation, men også for værdikædens. Hvad betyder det for en fødevarevirksomhed, hvis bierne forsvinder? Bierne sender jo ingen faktura, de er ikke umiddelbart synlige for en ledelse,” siger hun og henviser til, at The US Department of Agriculture har estimeret, at bierne årligt bidrager til den amerikanske afgrødeproduktion med ca. 20 mia. dollar årligt.

“Vi skal have investorer og selskaber til at indse, at her er en økonomisk risiko. Der er en omdømmerisiko, en reguleringsrisiko, en juridisk risiko, men frem for alt har vi en systemisk risiko. Det kan være slut med at få sin morgenkaffe, hvis bierne uddør,” siger Emine Isciel med henvisning til, at bierne spiller en afgørende rolle for en stor del af den globale kaffeproduktion.

Værdien af økosystemets tjenester og naturkapital er i 2020 af World Economic Forum estimeret til 125-145 mia. mia. dollar om året, og halvdelen af det globale bruttonationalprodukt er meget eller moderat afhængig af naturen.

Storebrand har fundet frem til, at ud af de ca. 5000 aktieselskaber, Storebrand er investeret i, ligger den største biodiversitetsrisiko inden for forsyning, forbrugsvarer, materialer og industri.

Har du et råd til investorer, der vil tage højde for den risiko, tab af biodiversitet udgør?

“Første skridt er at forstå eksponeringen. Hvor afhængige er de af naturens økosystem, og har de en politik for biodiversitet? De mest oplagt eksponerede sektorer er fødevarer og landbrug. Men inden for hver sektor er der også selskaber, der vil klare sig relativt set bedre end andre.”

Emine Isciel tilføjer, at det kræver en grundig analyse af flere forskellige forhold, f.eks. beliggenhed. Et mineselskab, der opererer i et mindre frodigt og stenet landskab, vil ifølge hende ud fra en biodiversitetstankegang alt andet lige være at foretrække frem for et, der opererer i et skovområde med stor biodiversitetsværdi og med en oprindelig befolkningsgruppe som nabo.

Det aktive ejerskab er også en vigtig forudsætning. Her gælder et nærhedsprincip. For ifølge Emine Isciel kan Storebrand lettere gøre sin holdning gældende over for en norsk lakseproducent end en kødproducent i Amazonas.

Til gengæld kan Storebrand indgå i investoralliancer for at forbedre forhold i fjerntliggende regioner. Storebrand er f.eks. indgået i et pilotprojekt med bl.a. Verdensnaturfonden i Norge og den norske lakseproducent Grieg Seafood for at skabe et rammeværk til et selskabs rapportering af naturrelaterede risici.

Formålet er, at selskaberne får et standardiseret rapporteringssystem, der også er til gavn for investorer, som lettere kan sammenligne virksomheder - også på tværs af sektorer. Erfaringerne fra pilotprojektet vil blive brugt i udviklingen af Taskforce on Nature-related Financial Disclosure, der skal tages i brug i 2023.

grth@borsen.dk