Ulykkeligt, panikagtigt og kontraproduktivt. Kritikken regner ned over regeringens indgreb i energisektoren, hvis man spørger erhvervslivets organisationer.
Regeringen er klar med et lovforslag om et midlertidigt indtægtsloft for elproducenter og en særskat på den fossile energisektor. Begge tiltag er del af en hastepakke, som blev vedtaget i EU i september 2022 for at hjælpe med at skaffe midler til energistøtte til de hårdest ramte forbrugere.
Det lød supergodt, men det virkede skidt Ulrich Bang, markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv
Men Ulrich Bang, markedschef for klima og energi i Dansk Erhverv, siger, at pakken “blev hastet igennem, måske lidt panikagtigt og uden effektanalyser. Når man tager beslutninger på den måde, skal man jo ikke blive chokeret, når det viser sig: Det lød supergodt, men det virkede skidt.”
Færre penge end ventetI efteråret oplyste flere kilder til Børsen, at der i regeringen var en forventning om et samlet provenu på op til 4 mia. kr., selvom det også blev understreget, at det var usikre tal. Nu ventes der et provenu på ca. 700 mio. kr.
“Vi synes, det er ulykkeligt. Man har prøvet at foregøgle borgere og virksomheder, at det kunne give masser af penge – men kejseren har ikke noget tøj på,” siger Ulrich Bang.
Han roser dog regeringen for at have droppet en ambition om, at også mellemhandlere på energimarkedet skulle omfattes. Det meldte daværende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ellers klart ud i efteråret, at han ønskede.
“Der synes jeg faktisk, man må have respekt for regeringen, fordi de nu siger: Det kunne ikke lade sig gøre,” siger Ulrich Bang.
Han peger også på, at ”langt over 90 pct. af indtjeningen hos energihandlere sker på eksportmarkederne, så det har intet med danskernes energiregning at gøre. Det er indtjening på eksport, som hjælper med at bringe energimarkederne i balance.”
Bremser grøn energiBåde Dansk Erhverv, Dansk Industri og energibranchens organisation Green Power Denmark advarer samstemmende om, at indtægtsloftet bremser den grønne omstilling – på et tidspunkt, hvor man ønsker det stik modsatte.
“Det er virkelig mærkeligt. Det svarer jo til, at du står i en fedmeepidemi, og så begynder du at lægge ekstra skat på frugt og grønt og fitnessabonnementer. Det giver ingen mening,” siger Ulrich Bang.
Det svarer jo til, at du står i en fedmeepidemi, og så begynder du at lægge ekstra skat på frugt og grønt og fitnessabonnementer. Det giver ingen mening Ulrich Bang, markedschef for klima og energi, Dansk Erhverv
Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, kalder de to tiltag for “et skræmmeeksempel på paniklovgivning”:
“Det var jo en reaktion, der kom i EU på et øjebliksbillede af høje energipriser. Men det bliver først fremsat nu, hvor priserne er lavere – og hvor der ikke ser ud til at være et provenu, der matcher det store arbejde, som skal laves ude i virksomhederne,” siger han og tilføjer:
“Det er et tegn på, at man reagerer i panik, og at man så får lavet en model, som faktisk er kontraproduktiv.”
Det er et tegn på, at man reagerer i panik, og at man så får lavet en model, som faktisk er kontraproduktiv Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Også Kristian Jensen peger på, at målet bør være at få flere til at investere i grøn strøm.
“Så skal man jo ikke beskatte det afkast, der kommer ud af det. Det er tudetosset at begynde at lægge et loft ind på det område. Alt i alt giver det en masse bureaukrati, forkerte signaler og ikke ret stort udbytte,” siger han.
Bremse og speederHan peger også på, at der nu bliver talt om mere statsstøtte til EU’s grønne industri for at imødegå en stor amerikansk støttepakke.
“Det viser jo, at EU ikke har en sammenhængende politik. Først beskatter man grøn energi, og bagefter taler man om at støtte mere. Man træder på bremsen og speederen samtidig.”
Først beskatter man grøn energi, og bagefter taler man om at støtte mere. Man træder på bremsen og speederen samtidig Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
I stedet opfordrer han til at “holde op med at lave symbolpolitik – og så koncentrere sig om at få fjernet de stopklodser, der er, for at vi kan få udrullet mere vind- og solkraft i Danmark”.
Også fra Dansk Industri lyder der hård kritik. DI’s politiske direktør Emil Fannikke Kiær skriver i en mail-kommentar, at de to nye tiltag “risikerer at bremse den grønne omstilling, fordi de penge, som virksomhederne skulle bruge på grønne investeringer, ender i statskassen”.
“Det er heller ikke den rette medicin til at kurere energikrisen – tværtimod. Vi ønsker alle hurtigere implementering og mere vedvarende energi i en fart. Ekstra bånd i form af skatter modarbejder den udvikling,” udtaler han.
Men skatteminister Jeppe Bruus (S) svarer, at tiltagene er fælles for hele Europa:
“Man skal huske, at det, vi beskatter, er profitter, der ligger over det, de normalt ville have. Elproducenterne har f.eks. fået høje profitter, fordi den knappe forsyning af gas har presset elpriserne op. Jeg synes, det er rimeligt nok at føre det tilbage til borgerne.”
