Her bliver græs presset for proteiner: “Det foregår lidt ligesom, når du laver æblejuice”

For Steen Bitsch har græs en særlig betydning.

De sidste mange år har han som direktør for grovvareselskabet Vestjyllands Andel stået for arbejdet med at udnytte det grønne strås egenskaber på en helt ny måde.

Faktisk begyndte det ti år tilbage, dog før Steen Bitschs tid, med et samarbejde mellem Vestjyllands Andel og Aarhus Universitet om at udvikle et bæredygtigt protein til dyrefoder. En erstatning for det klimatunge soja, som i dag er en del af foderet.

Det har været en lang proces, men i dag er det lykkes at etablere et fuldt skaleret anlæg, der kan producere græsprotein.

“En ting er, hvad der kan lade sig gøre i en prøveopstilling, noget andet er, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. Der har været et lille stykke vej og en masse problemstillinger, der skulle løses, før vi fik et udviklet et anlæg, som kan drives uden problemer,” siger Steen Bitsch, der er direktør i Vestjyllands Andel.

Projektet har været et samarbejde mellem Vestjyllands Andel, herregården Ausumgaard, R&D og Seges. I snart tre år har anlægget stået på Ausumgaard i Nordvestjylland, og arbejdet har ifølge direktøren indtil videre været en lærerig omgang.

“For hvert år er vi blevet bedre til at arbejde med det her protein,” siger han.

Græsprotein kan være en vigtig brik i jagten på at nedbringe den danske udledning af drivhusgasser. Danmark har forpligtet sig til at reducere sine udledninger med 70 pct. senest i 2030.

Landbruget står i dag for ca. 35 pct. af den samlede danske CO2-udledning ifølge tal fra Energistyrelsen. En stor del stammer fra det foder, som dyrene spiser.

Dyrefoder står for hele 40 pct. af landbrugets udledning. Det skyldes hovedsageligt, at vi importerer store mængder af soja hvert eneste år. Soja skal både transporteres langt, og i nogle tilfælde betyder dyrkningen af soja, at skov bliver fældet. Ingen af delene er gode nyheder for klimaet.

Derfor var det oplagt at finde alternative proteinkilder til foderet, forklarer Steen Bitsch. Og der er en afgørende grund til, at græs var et interessant sted at spejde mod.

“Du kan bare kigge ud af vinduet, der er græs alle steder. Så hvis vi kunne udnytte den afgrøde til at producere noget protein, så ville det jo af mange forskellige årsager være en rigtig god case,” siger han.

Hvor meget CO2, der kan spares i det danske regnskab, har direktøren ikke et svar på, men han forventer, at det vil have en positiv effekt på udslippet.

I dag er græsprotein et af de de bedste alternativer til soja herhjemme, slår Olivia Frandsen fast. Hun har forsket i alternative, grønne proteinkilder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, på Københavns Universitet – herunder græsprotein.

“Der er selvfølgelig fordele og ulemper, men det er her, man har den mest udviklede teknologi til at producere, så man kan få næsten det samme proteinindhold som ved soja,” siger hun.

“

Det foregår lidt ligesom, når du laver æblejuice faktisk

Steen Bitsch, direktør, Vestjyllands Andel

Sammenligner man græs og soja, er der uden tvivl noget at spare i klimaregnskabet. Vi har estimeret, at mens soja udleder 5,67 Co2-ækvivalenter, så udleder græs til sammenligning kun 0,66, fortæller Olivia Frandsen.

Selvom Danmark er langt, når det kommer til at udvinde græsprotein, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke også skal udvikles på andre alternativer. Der er nemlig altid en risiko forbundet med at gå all-in på et enkelt produkt, advarer Olivia Frandsen.

“Eksemplevis kan man risikere at have mangel på landarealer,” siger hun og fortsætter:

“Soja vil stadig sagtens kunne være et grønt produkt, hvis det bliver dyrket med måde og bæredygtigt, men fordi man dyrker det i så stort et omfang og på den anden side af jorden, så bliver det dårligt. Hvis vi skal producere "nok" græs i Danmark, så er der brug for større arealer, og så kan det også blive problematisk. I dag forsker man derfor blandt andet i, hvordan man kan udnytte protein i tang for dermed at kunne udnytte de store havarealer. Derudover forskes der også i udvikling af teknologi og forædlingsmetoder til at få et højere græsudbytte på mindre plads”.

Helt konkret bliver proteinet udvundet på følgende måde: Græsset høstes, skæres i mindre stykker, og saften presses ud.

“Det foregår lidt ligesom, når du laver æblejuice faktisk,” forklarer Steen Bitsch.

“

Når jeg forklarer processen, så tænker man, hvor svært kan det være?

Steen Bitsch, direktør, Vestjyllands Andel

Når saften er trukket ud, opdeles resultatet i to dele. En består af fiber, som kan blive brugt i biogas og foder til kvæg.

Den anden del består af en brun saft. Den brune saft indeholder proteiner, og den omdannes det til pulver, som ifølge direktøren kan indeholde helt op til 60 pct. protein.

“Når jeg forklarer processen, så tænker man, hvor svært kan det være? Det kan åbenbart godt være rimelig svært,” siger direktøren med henvisning til, hvor længe projektet har været undervejs.

Netop biogasanlægget, som en del af græsset ender i, er en afgørende del i processen, påpeger Steen Bitsch. Uden biogasanlægget vil alt for meget græs gå til spilde.

“Det betyder, at græsproteinanlæggene skal etableres steder, hvor der allerede står biogasanlæg i dag. Det er der, jeg ser potentialet,” siger Steen Bitsch.

I første omgang er græsproteinet tiltænkt dyrefoder, men det kan have flere potentialer på lang sigt.

“Når en gris kan leve af det, så kan et menneske også,” siger Steen Bitsch.

Indtil videre går det grønne protein dog ikke “direkte i gourmetrestauranten”, som direktøren formulerer det. Det skyldes, at det har en kraftig smag af græs.

I takt med, at mennesker skal spise mindre kød, er der også brug for at finde nye proteinkilder, siger Olivia Frandsen. Her har græs dog ikke et stort potentiale lige nu.

“Det er længere bagud end mange andre proteinkilder, hvilket egentlig bare skyldes, at det smager dårligt,” siger Olivia Frandsen.