Otte af de 100 største børsnoterede danske selskaber leverer “fremragende” data om deres bæredygtige mål og forhold, viser ny analyse
Et kæmpe gab skal lukkes, og det er især de danske børsnoterede selskaber, der har et problem for at nå i mål med deres rapportering af esg-data. Det vil sige at oplyse investorerne om de snart lovpligtige data vedrørende selskabets miljømæssige- (e), sociale- (s) og ledelsesmæssige (g) forhold. Det er konklusionen i en analyse, foretaget af konsulent- og analysehuset Position Green.
“Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor gode de skandinaviske selskaber er til esg-rapportering. Investorerne har brug for at afveje risici og muligheder for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det er netop det, esg bidrager til,” siger Anders de Lichtenberg, chef for det danske kontor i Position Green.
De danske virksomheder ligger væsentligt dårligere på samtlige parametre Jeanette Fangel Løgstrup, tidl. direktør, Danske Bank
Forfatter til “Bæredygtig ledelse” Jeanette Fangel Løgstrup har mere end 20 års erfaring med strategisk arbejde med bæredygtighed bl.a. som direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank, og hun er overrasket over de danske selskabers mangel på esg-rapportering.
“Undersøgelsen og metoden bag virker solid, men jeg må sige, det gælder om at komme i gang. De danske virksomheder ligger væsentligt dårligere på samtlige parametre, det er overraskende. Det er et wakeupcall,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.
I 2024 træder EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft, dermed bliver esg-rapporteringen et lovkrav gældende for alle børsnoterede selskabers rapporter i 2025.
Har investorerne ikke presset på for at få esg-data?
“Investorerne spiller helt sikkert en vigtig rolle her. Esg-data er superrelevante for investorerne, det kan vi også se globalt. En af de helt store spillere som Blackrock er meget tydelig. Klimarisiko er også investeringsrisiko, derfor har investorerne brug for esg-data for at vurdere selskabernes langsigtede afkast.”
I alt er de 100 største danske, norske og svenske børsnoterede selskaber blevet analyseret bl.a. ud fra, hvordan de oplyser om deres esg-forhold og -mål, om de følger standarderne, og om de får esg-nøgletallene eksternt verificeret. Derefter er de rangeret i a, b, c, d, e og f, hvor a og b er de bedste, c er en basal og mangelfuld rapportering, mens d og e er endnu mere mangelfulde, og f er tæt på at være ingen rapportering. Hele 58 danske selskaber ligger i de mangelfulde kategorier d, e og f, mens det samme gør sig gældende for 20 norske og 18 svenske selskaber. Kun 27 danske selskaber er havnet i a- og b-kategorien, de foretager ifølge Position Green dermed fremragende og god esg-rapportering, det samme gør 69 norske og 63 svenske selskaber. I den danske top ligger bl.a. Danske Bank, DSV og FLSmidth, mens bunden udgøres af Strategic Investments, Parken og Nordfyns Bank. Særlig de mindre banker scorer dårligt i analysen.
33 af de 100 største norske børsnoterede selskaber har “fremragende” esg-data, i Sverige er tallet 28 og i Danmark 8
Om investorerne har et ansvar ift. de danske selskabers dårlige placering, lyder svaret fra Rasmus Bessing, direktør i PFA Asset Management:
“Vi skal fortsat have kritiske dialoger med selskaberne om deres esg-rapportering. Vi har et stort ansvar for at følge det til dørs. Hovedfokus har primært været på den globale opvarmning og klimaforandringerne som de væsentligste risici, men der er andre elementer i esg-rapporteringen, hvor der stadig er et stykke arbejde at gøre. Ud fra den udvikling, vi har set på informationen om selskabernes CO2, er jeg meget fortrøstningsfuld – de danske selskaber skal nok få løftet sig.”
Rasmus Bessing og Kasper Elmgreen, aktiechef hos den franske kapitalforvalter Amundi, fortæller, at de er nødt til at supplere esg-data fra selskaberne med data fra eksterne kilder for at få et nuanceret billede af esg-forholdene. Men at mange af disse data er baseret på estimater.
“Vi møder også selskaber, der ikke ønsker at oplyse deres data. De vil fremadrettet blive straffet, for i den yderste konsekvens vil de få en højere egenkapitalomkostning, og det vil investorerne kompenseres for, hvis de overvejer at investere i den salgs selskaber. Da de uden tvivl vil udgøre en højere risiko end selskaber, der oplyser om esg,” siger Kasper Elmgreen.
I Nykredit pointerer Søren Larsen, chef for esg, at den manglende esg-rapportering kan blive problematisk.
“De danske selskaber kan risikere at blive fravalgt af internationale investorer, der ikke kender og følger de danske selskaber tæt. De vil f.eks. risikere ikke at blive købt til passive bæredygtige investeringsprodukter, fordi de slet ikke kommer ind på radaren pga. dårlig data,” siger Søren Larsen, der oplever, at mange danske selskaber ikke er gode nok til at fortælle om alt det gode, de rent faktisk gør.
“Vi som investorer skal fra årsskiftet rapportere om, hvor bæredygtige vores investeringer er, men hvis vi ikke har den nødvendige data, kan vi hverken rapportere eller tilbyde bæredygtige produkter.”
Datamanglen betyder netop, at udbuddet af bæredygtige investeringsprodukter kan få svært ved at møde den voksende efterspørgsel på bæredygtige investeringer. For i august trådte Mifid 2-lovgivningen i kraft, den gør, at banker og andre udbydere af investeringsrådgivning skal spørge ind til kundens præference for bæredygtighed på lige fod med kundens tidshorisont og risikoprofil.
