SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Øjenklinikken Hørsholm

Sundhedsøkonom om den øgede privatisering af sundhedssektoren: ”Det er noget vrøvl, når folk begynder at snakke om amerikanske tilstande”

Øjenklinikken Hørsholm er et godt billede på, hvorfor flere og flere danskere går til det private, når det gælder sygehusvæsnet. Her er så godt som ingen kø, servicen er ekstraordinær høj og det samme er ekspertisen i klinikken, der bl.a. drives af Henrik Bom Olesen, en af landets førende speciallæger inden for øjensygdomme og synskirurgi. Foto: Nicolai Linares
Øjenklinikken Hørsholm er et godt billede på, hvorfor flere og flere danskere går til det private, når det gælder sygehusvæsnet. Her er så godt som ingen kø, servicen er ekstraordinær høj og det samme er ekspertisen i klinikken, der bl.a. drives af Henrik Bom Olesen, en af landets førende speciallæger inden for øjensygdomme og synskirurgi. Foto: Nicolai Linares

Det private sundhedssystem har hjulpet Julie Rasmussen med både synet og en fertilitetsbehandling. Hendes begrundelser om kortere ventetid og bedre service går igen hos det stigende antal af danskere, der går til det private. Det fortæller professor i sundhedsøkonomi, men peger også på andre væsentlige faktorer. ’Og så er det noget vrøvl, når folk begynder at tale om ‘amerikanske tilstande’, mener han.

Den begyndte, da Julie Rasmussen var 12 år gammel. Hovedpinen. Heldigvis kunne generne komme til livs med kontaktlinser og briller. Det var nemlig synet, der drillede.

Men med en synsstyrke på minus otte kunne hovedpinen komme retur på en eftermiddag, hvis den i dag 30-årige bankrådgiver glemte linserne eller brillerne på vej ud ad døren om morgen.

“Min optiker sagde en dag, at jeg var berettiget til en laseroperation i det offentlige,” siger Julie Rasmussen om den synkorrigerende øjenoperation, hun indtil da havde skubbet foran sig i årevis.

“Tanken om øjenoperationen har altid gjort mig supernervøs. Bare tanken om, at jeg i månedsvis skulle gå og tælle dagene ned, virkede uoverskuelig. Der måtte ikke være langt fra tanke til handling, hvis jeg skulle gøre det. Og jeg var nødt til at føle, at det var 110 pct. trygt, og at jeg – bogstaveligt talt – var i de bedste hænder,” forklarer Julie Rasmussen, der følte hun var netop det, da hun for et halvt år siden endelig fik lavet en øjenlaseroperation hos Øjenklinikken Hørsholm.

En privatklinik, der drives af øjenlægerne Stefan Klauber og Henrik Bom Olesen, to af landets førende speciallæger inden for øjensygdomme og synskirurgi.

Men når det så er sagt, så skal vi huske på, at der i sygehusvæsenet - det private såvel som det offentlige - er indlejret en professionel etik, der er med til at sætte helt naturlige grænser

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

”Der er så godt som ingen kø. Du kan få en tid inden for en uge. Og så bliver du ikke bare patient hos os, du er også en kunde. Det betyder, at du får vores private numre, som du kan ringe og SMS’e til på alle ugens dage,” siger Henrik Bom Olesen og fortsætter:

”Og så er en væsentlig forskel, at hvor det offentlige tilbyder en standardydelse, så er vores behandling individualiseret efter den enkeltes behov. Vi lytter til, hvilke ønsker kunderne har, og hvordan vi så bedst muligt kan imødekomme dem. Og så giver vi folk nogle valg i forhold til, hvilke operationer de kan få, valg som de overhovedet ikke får i det offentlige.”

Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Den kortere ventetid, højere grad af service og tid til spørgsmål spillede også afgørende ind, da Julie Rasmussen og hendes kæreste gik til en privat klinik i forbindelse med hjælp til deres fertilitetsbehandling.

“Vi havde vennepar, der i det offentlige havde været gennem et forløb på syv år, og fortællingen fra dem var, at der var meget ventetid, og følelsen lidt var, at de blev kørt gennem systemet som på et samlebånd. Det var på ingen måde, den følelse vi sad med, og vi fik vores søn efter to år.”

Det har uden tvivl indvirkning på, at flere i dag søger over i det private fordi, de ligesom Julie Rasmussen mener, at de offentlige sundhedstilbud er blevet for ringe eller skrabet. Det siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen. Men det er langtfra den eneste og mest afgørende årsag til, at vi oplever en øgede privatisering af sundhedssektoren.

190422_B├©rsen_36214.jpg
For Julie Rasmussen øgede det trygheden, at hun ikke følte, at hun fik "solgt" den dyreste operation, men blev vejledt til den rigtige behandling. Foto: Nikolai Linares

“Bevægelsen over mod det private bunder uden tvivl i, at der her kan være større tilgængelighed i de planlagte operationer. Men bevægelsen skal også ses i lyset af andre ting, eksempelvis det frie sygehusvalg. Får man i dag ikke inden for 30 dage den undersøgelse eller behandling, man er blevet henvist til, har man ret til at blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning,” siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

“Det faktum kombineres så med, at der er sket en tydelig vækst i de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som i varierende grad yder tilskud til behandling i det private. Den øgede privatisering udspringer dermed i højere grad af, hvordan vores sundhedssystem er sat sammen.”

Samtidig er det vigtigt for Kjeld Møller Pedersen at understrege, at man skal være varsom med at få det til at lyde som om, at privatiseringen af sundhedssektoren er eksploderet.

Og så er en væsentlig forskel, at hvor det offentlige tilbyder en standardydelse, så er vores behandling individualiseret efter den enkeltes behov

Henrik Bom Olesen, medejer af Øjenklinikken Hørsholm

“Det er sket gradvist over de sidste 20-30 år, og det er sket fordi, at det overordnet set giver mening. De private tilbud fungerer som en stødpude til det offentlige. Og så giver de en større frihed for dem, der har mulighed for at betale,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Vrøvl at snakke om amerikanske tilstande

Med sidstnævnte pointe om større frihed for dem med ressourcerne, kunne spørgsmålet rejses om, hvorvidt døren ind til et A- og et B-hold så ikke også åbnes på klem? Og i halen på det spørgsmål, hvorvidt vi er i gang med at bevæge os i retningen af amerikanske tilstande, hvor hospitalsindlæggelser kan ruinere hele familier?

“Det kan være et ræsonnement i frygten for A- og B-hold, for selvbetaling fordrer, at man enten har forsikringen eller pengene selv. Men vi skal bare huske på, hvor mange erhvervsaktive, der er dækket ind af de arbejdsgiverbetalte forsikringer i Danmark, mens godt og vel 2,5 mio. danskere er medlem af Sygeforsikringen Danmark,” siger Kjeld Møller Pedersen.

“Og jeg må altså være uvenlig og sige, at det er noget vrøvl at begynde at tale om amerikanske tilstande. Her kan jeg igen minde om, at alle akutte, dyre og omfattende hospitalsbehandlinger, altid vil blive varetaget af de offentlige hospitaler,” siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

“Vi afsætter rundt regnet 125 mia. kr. på det offentlige. Hold det tal op imod de godt og vel fire mia. kr., der teknisk set udbetales fra Sygeforsikringen Danmark og de arbejdsgiverbetalte forsikringer til det private. Der burde sætte tingene lidt i perspektiv. Skulle vi nærme os såkaldt ‘amerikanske tilstande’, så skal der ske et helt grundlæggende opgør med finansieringen af vores sundhedsvæsen. Og det er der overhovedet ikke tilløb til.”

Økonomisk incitament

For Julie Rasmussen blev trygheden ved operationen hos Øjenklinikken Hørsholm ydermere styrket af, at hun ikke sad med en følelse af at blive ‘solgt’ en øjenlaseroperation.

“De var enormt oprigtige. Forklarede, hvad jeg kunne forvente og ikke forvente. Der var tre operationer, man kunne vælge imellem, men de kostede det samme, og det var også med til at vise mig, at jeg ikke fik den dyreste behandling, jeg fik den rigtige,” siger Julie Rasmussen.

Men er det ikke en reel risiko, at man med øgede privatisering kan komme til at se eksempler, hvor fortjeneste sættes over sundhed?

“Jo, det er potentielt altid en fare, når der er et økonomisk incitament på spil. Men det incitament eksisterer også i det offentlige. En bestemt afdeling skal helst have x-antal operationer igennem,” siger Kjeld Møller Pedersen.

“Men når det så er sagt, så skal vi huske på, at der i sygehusvæsenet - det private såvel som det offentlige - er indlejret en professionel etik, der er med til at sætte helt naturlige grænser.”

Grænser, der tegnes endnu yderlige op af de frie markedsmekanismer, mener Øjenklinikken Hørsholms Henrik Bom Olesen.

190422_B├©rsen_36189.jpg
Henrik Bom Olesen har tidligere været både overlæge og klinikchef på Rigshospitalet. Han er anerkendt som en af landets førende øjenkirurgiske specialister, der har bragt nye og revolutionerende operationsmetoder til Danmark. Foto: Nicolai Linares

”Selvfølgelig kunne vi sælge en ydelse, som kunden grundlæggende ikke har behov for. Men det skal du ikke gøre særlig mange gange, så står du lynhurtigt med en bred skare af svært utilfredse kunder, der kommer til at bebrejde dig. Og så stopper de med at komme. Så jeg vil faktisk mene, at du som privatklinik skal kunne stå endnu mere bag det produkt, du anbefaler,” siger han og fortsætter:

”Derfor, lige så snart vi sidder over for en kunde, der har urealistiske forventninger, så skynder vi os enten at få justeret de forventninger eller helt afvise en behandling. Oversælger man et produkt som vores, så giver det meget hurtigt bagslag.”

Vil du gerne smide brillerne? Få mere at vide om, hvordan Øjenklinikken Hørsholm kan hjælpe dig med at blive brillefri her

Annoncen er produceret 04.04.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Øjenklinikken Hørsholm

Forsiden lige nu