SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Powertis

Spansk solcelle-gigant kan blive god forretning for dansk landbrug: ”Her går energiproduktion og dyrkning af landbrugsjord op i en højere enhed"

Ifølge Jørn Rosager, projektudvikler i spanske Powertis, introducerer solcellevirksomheden en ny teknologi, der gør det muligt at skabe optimal opsamling af solenergi og dyrkning af markerne. Foto: Nikolai Linares
Ifølge Jørn Rosager, projektudvikler i spanske Powertis, introducerer solcellevirksomheden en ny teknologi, der gør det muligt at skabe optimal opsamling af solenergi og dyrkning af markerne. Foto: Nikolai Linares

Der er brug for den grønne energi, men også en bedre udnyttelse af den. Det handler om få det bedste ud af både solen og landbrugsjorden - det kan allerede nu lade sig gøre - og så er det en god forretning på sigt.

FNs klimapanel har netop udsendt tredje del af deres sjette rapport omkring klimaforandringer, som dokumenterer, at speederen skal i bund, hvis vi skal undgå yderligere temperaturstigninger med fare for udslettelse af flere dyrearter og at store områder på kloden bliver ubeboelige.

Vi kan gøre meget i vores hverdagsliv, men der er også teknologiske løsninger, som kan hjælpe med at bremse klimaforandringerne og som kan vise sig også at være profitable på sigt. Nogle teknologier er under udvikling, mens andre allerede findes på markedet. Solceller, biogas og vind er nogle af de naturlige energikilder, som kan hjælpe med at nedsætte udslippet af CO2 - som er en af de store syndere, der får temperaturerne til at stige.

Med vores trackere kan vi opsamle 20-30 pct. ekstra energi - samtidig med, at man kan bruge jorden mellem solcellerne til landbrugsjord

Jørn Rosager, projektudvikler i Powertis

“Der er brug for den grønne energi, det er blevet endnu mere tydeligt. Og der er brug for, at vi udnytter vores ressourcer optimalt,” siger Jørn Rosager, projektudvikler i Powertis.

Solenergi hele dagen

Powertis er en produktudviklingsafdeling i den spanske solcellegigant Soltec Power Holdings, hvor de ved hjælp af ny udnyttelse af teknologi og trackere, gør det muligt både at have en optimal opsamling af solenergi og dyrkning af markerne, hvor solcellerne er placeret.

Efterhånden er de såkaldte solcelle-marker ikke et sjældent syn i Danmark. Og en større og større del af den danske landbrugsjord er ‘sået’ til med solceller. Almindelige fastmonterede solceller står med en fast hældning og vender mod syd. Det vil sige, at de kun opsamler solens stråler optimalt noget af dagen - og flest midt på dagen, hvor solen står højt på himlen. Samtidig ligger de så tæt, at jorden ikke kan udnyttes til dyrkning af fødevarer.

120422_Powertis_35910.jpg
Det danske vejr og en spansk solenergigigant lyder muligvis ikke som det optimale match, men det bliver med den spanske solcelle-gigants teknologi ikke et benspænd. Foto: Nikolai Linares

Men selvom Danmark ikke er det mest solrige land, er det muligt at udnytte solenergien endnu bedre. Spanske Powertis anvender Soltecs tracker-system, hvor solcellerne følger solen i løbet af dagen. Det vil sige, at der gennem hele dagen opsamles energi optimalt.

“Med vores trackere kan vi opsamle 20-30 pct. ekstra energi - samtidig med, at man kan bruge jorden mellem solcellerne til landbrugsjord,” forklarer Jørn Rosager og fortsætter:

“Vi arbejder med en single-axis tracker, som har en roterende aksel, som man sætter solcellerne på. De fleste anlæg, som er sat op i Danmark, har solceller fast monteret og vendt mod syd, hvilket betyder, at de først producerer strøm senere, når solen kommer højere på himlen. Med vores trackere kan vi opsamle solenergi flere timer om dagen.”

Mere strøm - også i gråvejr

Ifølge Jørn Rosager har flere forsøg vist, at det giver mere strøm, at lade solcellerne bevæge sig med solen i løbet af dagen.

“Vi har verificeret, hvor meget ekstra strøm det giver at sætte solcellerne på stativer der vipper. Og forsøget gav faktisk bedre resultater end forventet, for det viste sig, at de også yder ekstra, når vejret er overskyet. Det hænger sammen med, at der er bifaciale celler. Hvilket betyder, at det er solceller, der fanger solens stråler på begge sider af panelet,” forklarer Jørn Rosager.

Trackerne blev udviklet for 12 år siden og sidder i solcelleanlæg på de fleste kontinenter.

“Vi har blandt andet solgt tracker-anlæg i lande, der har dårlig el-infrastruktur. Det kan for eksempel være afsidesliggende industrier i Chile eller Mexico. De findes over det meste af verden, men det er først nu, de er på vej til Nordeuropa,” forklarer Jørn Rosager, der egentlig har en baggrund som bygningsteknikker og har arbejdet med landbrug og gartnerier, men tilfældigt kom ind i solcellebranchen for 15 år siden. Derfor giver det også mening for ham at arbejde med at udnytte både landbrugsjorden og solenergien.

“Det er meget nærliggende for mig at gå ind i landbrugsdelen. Det giver mening at arbejde med at få både energiproduktion og dyrkning af landbrugsjord til at gå op i en højere enhed. Fordi der er brug for begge dele,” siger Jørn Rosager.

Biodiversitet og landbrugsjord

For at solcellerne kan dreje rundt efter sollyset - og ikke skygger for hinanden - skal der være en stor afstand mellem rækkerne af solceller. Det gør det ifølge Jørn Rosager også muligt at udnytte markerne til fødevareproduktion eller til områder med mulighed for biodiversitet.

Og det er en reel problemstilling, hvis for meget landbrugsjord udstykkes til solcellemarker. Ifølge professor på Aarhus Universitet Uffe Jørgensen vil under én procent af verdens landbrugsjord blive udstykket til solceller, hvis de skal forsyne os med hele elforsyningen. Det lyder måske ikke af meget, men ifølge Uffe Jørgensen kan det have store konsekvenser for fødevareproduktionen, da vi i forvejen begynder at have udfordringer på grund af temperaturstigninger og stigende befolkningstal.

I andre lande kan det være en god idé, at solcellerne kan skabe skygge for afgrøderne. Det er ikke et problem, vi har i DK. Vi har til gengæld udfordringer med for meget vind

Uffe Jørgensen, professor på Aarhus Universitet på Center for Cirkulær Bioøkonomi

“For Danmark er det 1-2 procent af det samlede landbrugsareal, der skal trækkes ud af produktion, hvis vi skal forsyne det nuværende elforbrug. Men det er kontroversielt at trække så meget landbrug ud af produktion, fordi vi har brug for god landbrugsjord. Det man ofte glemmer er, at man fortrænger fødevareproduktionen til andre arealer, som kan være arealer, der skovryddes,” forklarer Uffe Jørgensen, som netop arbejder med et EU-projekt omkring energiforsyning fra landbruget.

Solcellerne kan give bedre afgrøder

Ifølge ham er det derfor vigtigt at kunne kombinere dyrkning af marker med solceller og produktion af vedvarende energi. Men der er også andre muligheder for samspil mellem landbrug og solceller.

“I andre lande kan det være en god idé, at solcellerne kan skabe skygge for afgrøderne. Det er ikke et problem, vi har i DK. Vi har til gengæld udfordringer med for meget vind,” forklarer Uffe Jørgensen.

120422_Powertis_35957.jpg
For Danmark er det 1-2 pct. af det samlede landbrugsareal, der skal trækkes ud af produktionen, hvis man skulle forsyne vores nuværende elforbrug. Det ville være en meget kontroversiel beslutning. Foto: Nikolai Linares

Han arbejder med at forsøge at placere solcellerne som læbælter for afgrøderne på markerne.

“Vores forsøg viser, at vi kan få ti procent større udbytte, hvis vi kan lave godt læ,” siger Uffe Jørgensen.

Men det stopper ikke her, for hvad nu hvis solcellerne også kunne optimere dyrkningen af fødevarer?

“Det er lidt mere futuristisk, men jeg tror, der kunne være nogle spændende aspekter i det. Når der for eksempel er overskudsstrøm, kunne der sidde LED-lamper under solcellepanelerne, som kunne pumpe kulstof i afgrøderne. Der er nogle potentialer der, som det kunne være spændende at undersøge,” siger Uffe Jørgensen.

Han mener i det hele taget, at vi er kommet for sent i gang med at afsøge de potentialer der er for at udnytte solcellerne i samspil med afgrøder.

“I Afrika er større grøntsags-områder dækket af sorte net for at skygge for den stærke sol, men det kunne jo i virkeligheden lige så godt være solceller, der giver den skygge,” siger Uffe Jørgensen og fortsætter:

“Det vigtige er at vi gør noget, som løser dilemmaerne.”

Læs mere om, hvordan Powertis sikre, at danske landmænd kan dyrke op til 90 pct. af jorden og stadigvæk leje jorden ud til solceller.

Annoncen er produceret 04.04.2022 af Børsen Creative i samarbejde med Powertis

Forsiden lige nu