SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af Dansk Standard

Sådan oversætter du bæredygtighed til konkrete forretningsmål

Standarder indenfor ledelse, produkter og målemetoder kan hjælpe med at konkretisere arbejdet med bæredygtighed og verdensmål.
Standarder indenfor ledelse, produkter og målemetoder kan hjælpe med at konkretisere arbejdet med bæredygtighed og verdensmål.

Selvom det efterhånden er slået fast, at bæredygtighed hænger sammen med en god og stærk forretning, så kan det være svært at vide, hvordan man oversætter det til noget helt konkret og brugbart i sin egen virksomheds kontekst. En god rettesnor er FN’s verdensmål, og hertil findes der en række standarder, som hjælper med at sætte en fornuftig retning, der giver mening.

FN’s verdensmål er ved at blive et fælles globalt sprog, der indikerer, hvad det egentlig vil sige at arbejde grønt og bæredygtigt – og mod en bedre verden.

Selvom de primært er rettet mod hele nationer, så kan alle instanser bidrage til dem – herunder virksomheder, mener Maibritt Agger, der er afdelingschef i Dansk Standard. Og det handler ikke om greenwashing og heller ikke kun om den gode vilje. Det handler også om helt konkrete fordele for den enkelte virksomhed.

"Verdensmålene kan bruges som en inspirationskilde og til at gøre sin virksomhed bedre – også i forhold til at skabe nogle nye løsninger og ny forretning. På den måde kan man sige, de kan påvirke bundlinjen på forskellige måder – både i forhold til de produkter man sælger, men også i forhold til f.eks. at spare noget energi i sin egen organisation. Der er masser positive effekter i det," forklarer Maibritt Agger.

Og ikke nok med det, så lister CSR.dk desuden adgang til nye markeder, optimering af ressourceforbrug og værdiskabelse og konkurrencefordele som blot nogle af de positive punkter ved at arbejde aktivt med verdensmålene.

Standarder hjælper med konkretisering

Men udfordringen er så, hvordan man arbejder aktivt med målene – vigtigst af alt må de ikke blot blive et ”add-on”. Samtidig skal der heller ikke arbejdes med dem alle sammen, men i stedet udvælges nogle få, som passer til netop den virksomhed, der arbejder med dem.

"Man skal kigge på hvilken virksomhed man er, og hvad der er ens kerne. Det skal være en naturlig del af den organisation, man er i forvejen. Hvad påvirker man, og hvad bliver man påvirket af? Hvad forventer omverdenen af én? Derfra kan man analysere sig frem til, hvilke mål der kan understøtte forretningen og bidrage til strategien. Selv de store virksomheder begynder typisk med at prioritere nogle få mål, så de virkelig kan gøre noget, der batter, i stedet for at beskæftige sig med dem alle sammen," siger Maibritt Agger.

Du kan holde markøren henover de forskellige verdensmål nedenfor for at se, hvilke standarder, de passer sammen med:

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies

Selvom målene i sig selv kan lyde komplicerede og for "storslåede" til en virksomhed, så er der dog hjælp at hente, når man allerede har prioriteret og udvalgt nogle få. Og den hjælp er standarder.

"Man skal prioritere indsatsen på noget, der giver mening. Og herefter kan man så begynde at kigge på, hvilke standarder der kan hjælpe. Vi synes, at ledelsesstandarderne er et godt sted at starte for at få en struktur og en prioritering. Med dem vil man tydeligt kunne se effekterne, og man kommer til direkte at spare kroner og ører samtidig med, at man bidrager," fortæller Maibritt Agger.

Med standarder behøver man ikke opfinde den dybe tallerken

Dansk Standard har selv sammensat et forkromet overblik over, hvilke standarder der passer til hvilke verdensmål. For det kan ellers hurtigt blive en jungle, mener afdelingschefen.

Til gengæld er standarderne den bedste mulighed for at arbejde struktureret med sine bæredygtighedsmål. De er et fælles internationalt redskab, som gør det muligt at systematisere indsatsen og desuden dokumentere de tiltag, man indfører og arbejder efter. På den måde undgår man netop greenwashing.

"Hvis man ikke bruger standarder, så skal man nemlig netop selv ind og opfinde den dybe tallerken, og så risikerer man hurtigt, at man fokuserer på nogle forkerte ting på en uhensigtsmæssig måde. Standarderne kan fokusere indsatserne, så kræfterne ikke bruges forkert. Det giver fælles retningslinjer," siger Maibritt Agger.

Særligt tre typer standarder fremhæver hun som relevante for bæredygtighed og verdensmålene: Ledelsesstandarder, produktstandarder og standarder for målemetoder.

MAG.jpg
Maibritt Agger er afdelingschef i Dansk Standard.

Med ledelsesstandarder arbejder man systematisk med forbedringer i organisationen, hvis effekter er direkte og synlige. Med produktstandarder stilles der krav til kemiske stoffer i f.eks. legetøj og andre B2C-produkter og standarder med målemetoder kan fx hjælpe med at måle virksomhedens eller produktets CO2 aftryk.

Bæredygtighedsdagsorden kan få et post-corona boost

Og netop arbejdet med bæredygtigheden i en bred kontekst kan få fornyet og øget opmærksomhed, når vi som samfund skal rejse os efter coronakrisen. For den har åbnet vores øjne, mener Maibritt Agger.

"Jeg synes, det er blevet tydeligt med denne krise, at vi ikke i høj nok grad har haft styr på vores forretningsmæssige risici. Den har vist, hvor skrøbelige, vi kan være. Vi bliver nødt til at arbejde mere bevidst og struktureret med de mange former for risici der er, hvis vi skal sikre overlevelse fremover om det så gælder pandemier, terror, naturkatastrofer eller hacking," siger hun.

Men til gengæld har krisen også vist os, hvor hurtige vi kan være til at omstille, forandre og finde på nye, innovative løsninger. Det er her, nøglen til at arbejde mere struktureret med bæredygtighedsprincipper ligger.

"Derfor mener jeg, at vi skal kigge mod FN’s verdensmål, når vi skal genopbygge Danmark. Bæredygtighed er nemlig god forretning, og verdensmålene kan hjælpe os med at sikre, at vi holder snuden i sporet, når det gælder omstilling til et mere bæredygtigt samfund," siger Maibritt Agger.

Læs mere om standarder som et redskab til at nå verdensmålene her.

Forsiden lige nu