SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af DM

Podcast | Derfor taler vi om absurd bureaukrati: Regler kan blive så modstridende, at arbejdet opfattes som meningsløst

Typisk vil vi ikke hæfte os ved bureaukratiet, når det giver mening, og når reglerne bidrager til, at vi løser vores opgaver ordentligt. Men når vi oplever, at man bliver bedt om at gøre noget, der modarbejder den overordnede hensigt, så begynder tingene at skride, fortæller Nina Holm Vohnsen, der er antropolog og lektor på Aarhus Universitet. Foto: Jacob Nielsen
Typisk vil vi ikke hæfte os ved bureaukratiet, når det giver mening, og når reglerne bidrager til, at vi løser vores opgaver ordentligt. Men når vi oplever, at man bliver bedt om at gøre noget, der modarbejder den overordnede hensigt, så begynder tingene at skride, fortæller Nina Holm Vohnsen, der er antropolog og lektor på Aarhus Universitet. Foto: Jacob Nielsen

De fleste af os er glade for regler og regulering, når de tjener et tydeligt formål. Men det holder op med at give mening, når reglerne ikke fremmer formålet. Hvordan påvirker det os som mennesker, når vi møder det i vores arbejdsliv?

Du kender situationen: At holde for rødt i et lyskryds midt om natten, hvor der ingen anden trafik er. Det er regulering, hvis formål overordnet set giver godt mening – men i den pågældende situation opleves som meningsløs.

Især ét sted er udskældt for at have regler og styring, der ikke giver mening: Den offentlige sektor. Derfor har det gentagende gange været på den politiske agenda at afbureaukratisere og skabe meningsfuld styring.

Senest ved nytårstalen i år, hvor statsministeren foreslog at fjerne den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet i alle kommuner. Og med frikommuneforsøget fra 2021, hvor syv kommuner er blevet sat fri af statslig styring på enten folkeskole-, dagtilbuds- eller ældreområdet.

I 2. episode af podcastserien "Frisættelsen - den svære afbureaukratisering", kan du høre, hvornår regler og styring opfattes som meningsløse, og hvad det gør ved de ansatte, når reglerne, der styrer arbejdslivet, ikke giver mening. I podcastserien undersøger vi i tre episoder, hvorfor det er så svært at afbureaukratisere og hvad der sker, når mennesket bliver sat fri fra regler til at gøre tingene på en ny og mere hensigtsmæssig måde.

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies

Du kan også lytte i din podcast app her: Apple | Android | Spotify

"Hver eneste ting medarbejderne i den offentlige sektor foretager sig, er et forsøg på at leve op til de gældende regler. Men der er så mange forskellige regler og modsatrettede regler, at hver gang de lever op til en regel, så undergraver de samtidig deres mulighed for at indfri en anden," siger Nina Holm Vohnsen, der er antropolog og lektor på Aarhus Universitet.

Hun har skrevet bogen “The absurdity of bureaucracy”, altså: Bureaukratiets absurditet. I den beskriver hun et forskningsprojekt, hvor hun undersøgte bureaukratiet i en dansk kommune ud fra et menneskeligt perspektiv.

"Jeg kunne i min forskning se, at alles bestræbelser gik på at træffe beslutninger, der var fornuftige, og lave om på ordninger, så de gav mening. Alt arbejde handlede om at få noget meningsfuldt til at ske. Og så en gang imellem, så lænede man sig fysisk tilbage og sagde: ‘Det er fuldstændigt meningsløst det her. Det er absurd’," fortæller Nina Holm Vohnsen.

Karina Heuer Bach 04 beskåret.jpg
Karina Heuer Bach er specialkonsulent i Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse i Region Øst. Hun oplever i sit arbejdsliv regler og bureaukrati – både det, der er meningsfuldt, og det, der ikke er. Foto: Jacob Nielsen

Karina Heuer Bach er specialkonsulent i Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse i Region Øst og har arbejdet der i 15 år. Hun er akademiker i den offentlige sektor og oplever i sit arbejdsliv netop det, vi taler om her – regler og bureaukrati. Både det, der er meningsfuldt – og det, der ikke er.

“Det er et komplekst regelsæt, vi sidder med. Det er ikke; ‘du må ikke køre over for rødt’. Men man har en tendens til at lave nye regler, hvis der for eksempel har været en kritisk sag fremme i medierne om det offentlige. Det betyder bare, at vi får en regel mere oven i regelsættet,” fortæller hun og fortsætter:

“Hvis man tager alle reglerne hver for sig, så giver den enkelte regel og intentionen med den, god nok mening. Der hvor der giver problemer er, når der er for mange regler, med forskellige intentioner. Så virker de ikke altid i samme retning.”

Lyt til alle episoder i podcastserien her:

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies


Du kan også lytte i din podcast app her: Apple | Android | Spotify

Annoncen er produceret 21.04.2022 af Børsen Creative for DM

Forsiden lige nu