SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af SAS Institute

Kunstig intelligens kortlægger patientskader og hjælper læger til at undgå dem

Overlæge og Ph.D ved Nordlandssygehuset i Bodø, Norge, Kjersti Mevik, er ikke i tvivl om, at brugen af kunstig intelligens i sygehusvæsnet kommer læger såvel som patienter til gavn.  Det vil bl.a. betyde, at man i højere grad kan handle med rettidig omhu og forhindre potentielle komplikationer, siger hun. Foto: Nadia Norskott
Overlæge og Ph.D ved Nordlandssygehuset i Bodø, Norge, Kjersti Mevik, er ikke i tvivl om, at brugen af kunstig intelligens i sygehusvæsnet kommer læger såvel som patienter til gavn. Det vil bl.a. betyde, at man i højere grad kan handle med rettidig omhu og forhindre potentielle komplikationer, siger hun. Foto: Nadia Norskott

Brug af kunstig intelligens, der kan læse bunkevis af journaler på et øjeblik, kortlægger patientskader og giver læger mulighed for at give patienterne et langt mindre kompliceret sygdomsforløb.

Kan man forudse patientskader eller hændelser i et patientforløb og forebygge dem, inden de sker?

Overlæge og Ph.D. Kjersti Mevik ved Nordlandssygehuset i Bodø i Norge blev nysgerrig efter at finde ud af det. Sammen med et team af sundhedspersonale lykkedes det at markant reducere tidsforbruget ved at finde og identificere mulige patienthændelser på en ny og hurtigere måde.

Hændelser kan være alt fra, at en patient oplever kvalme og ubehag til genoperation. De er ikke nødvendigvis alvorlige, men en gene for patienten – og ressourcekrævende for sundhedssystemet.

Med en portal, der er udviklet af Kjersti og hendes kollegaer, kan kunstig intelligens bruges til at læse historiske journaler og fremhæve tidligere forløb med patientskader langt hurtigere end mennesker er i stand til.

”Vi er nu i stand til at overskue langt flere journaler og dermed kortlægge patientskader mere nøjagtigt. Og fra flere journaler, end hvad man er i stand til at overskue, hvis man skulle læse alle journaler manuelt. Den information kan vi så bruge til at forebygge fremtidige hændelser. Derudover er det som patient også rart at være på et hospital, hvor personalet er opmærksomme på de hændelser, der kan opstå, og kan forebygge dem. Det giver patienterne håb,” siger Kjersti, der er kirurg på bryst- og endokrinkirurgisk afdeling.

Viden om tidligere patientforløb kan forhindre, at fremtidige patienter for eksempel får en infektion i forbindelse med indlæggelse og behandling. Med viden fra historiske data (journaler) kan man handle med rettidig omhu og forhindre det.

Læs om Helse Nords samarbejde med SAS Institute om kunstig intelligens og andre innovative løsninger i Norden.

Større datagrundlag gav større objektivitet

Norske sundhedsmyndigheder bad i 2011 landets hospitaler om at lave en stikprøve på 20 patienters journaler hver måned, for at blive klogere på, hvordan man kunne reducere antallet af hændelser. Initiativet går under den internationale betegnelse: Global Trigger Tool – GTT.


Hvis man ændrer algoritmen til at fange patienter, der er i risiko for at få en skade, kan det hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger før en operation

Kjersti Mevik, Overlæge og ph.d ved Nordlandssygehuset

For at få bedre statistikgrundlag øgede Kjersti og teamet antallet af journaler til over 1500 ialt.

Det førte til et kæmpe tidsforbrug på at granske de mange journaler, fordi hver journal skulle nærlæses af to sygeplejersker, og en læge derefter skulle verificere fundene.

Det skabte frustrationer hos ledelsen, at medarbejdere brugte så meget tid på administrativt arbejde væk fra patienterne. Men for Kjersti handlede det også om at finde frem til, hvordan det egentlig stod til, og hvor gode de egentlig var til at forebygge patientskader.

”Vi ville alle gerne vide, hvor godt vi havde performet. Ved at opgøre hændelserne på frivillig basis, får man ikke lige så mange hændelser med,” siger hun.


3_c let.jpg
Med kunstig intelligens kan lægerne automatisk få præsenteret mulige årsagssammenhænge, som de ellers skulle bruge tid på selv at stykke sammen fra den massive datamængde, der kan udgøre patientjournaler. Foto: Nadia Norskott

Ifølge IHI (International Health Institute) bliver kun mellem 10 og 20 pct. af hændelser rapporteret, når det sker frivilligt.

Inddrager man flere journaler på en mere objektiv vis, får man et mere retvisende datagrundlag at handle ud fra. For Kjersti Mevik blev spørgsmålet, om der var en måde at undersøge de mange journaler med henblik på objektiv indberetning, uden at skulle tage den tid fra patienterne.

”Det må kunne gøres automatisk det her, tænkte vi.”

The gold standard

Løsningen blev at knuse den massive datamængde i journalerne med hjælp fra kunstig intelligens. Den globale softwarevirksomhed SAS Institute blev bragt ind for at stå for teknikken og omsætte lægernes kriterier til en algoritme, der driver den kunstige intelligens.

Kunstig intelligens fritekstsøger i historiske journaler og reagerer på udvalgte ord og årsagssammenhænge, som lægerne har defineret. Når algoritmen kommer med en anbefaling på baggrund af at have læst en lang række journaler, vurderede lægerne, om algoritmen havde indfanget de rigtige oplysninger og sorteret korrekt i årsagerne.

Med kunstig intelligens kan vi se sammenhænge i store mængder data, som vi ikke har haft mulighed for at se før. Den kunstige intelligens kan udføre en del af vores arbejde og støtte os i at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag

Kjersti Mevik, Overlæge og ph.d ved Nordlandssygehuset

”Computeren kom med svar, og så sad vi der med kliniske briller og var ’the gold standard’, der skulle vurdere svaret. Det var meget interessant, at vi kunne være med til at udvikle og bygge systemet, og at det blev bedre og bedre,” siger hun.

Senere kom det færdige system på Kjerstis hospital i form af en portal, hvor alle kan lave opslag på tværs af afdelingerne. Slut med at sende regneark rundt på mail. På få minutter kan alle orientere sig om potentielle hændelser i portalen, og dermed bedre forudsige patientforløbet samt imødekomme komplikationer.

Flere timer til patienterne

For hospitalet, betød udviklingen af portalen, at timetallet på at læse op på journaler drastisk kunne reduceres, fortæller Tonje Hansen, der er Fagdirektør ved Nordlandssygehuset.

"Vi sparer tid og ressourcer. Kunstig Intelligens forenkler logistikken omkring skemaer og registrering. Før krævede det meget mere arbejde at lave rapporter og skadestatistik. Nu henter vi det direkte ud fra portalen," siger Tonje Hansen.

Systemet er nu udbredt til hospitalerne i Region Nord, og Tonje Hansen ser perspektiver i, at systemet i en mulig version 2.0 kan varsle mulige risici i realtid.


1_c let.jpg
Kunstig intelligens har forenklet logistikken og registrering af skemaer, fortæller Fagdirektør ved Nordlandssygehuset, Tonje Hansen

"Vi skal kunne varsle risiko for yderligere patientskader under selve indlæggelsen. Det er samtidig god økonomistyring, og bliver fremtidens sundhedsvæsen,” siger hun.

Det perspektiv tror Kjersti Mevik også kan blive virkelighed hen ad vejen.

”Vi vil gerne derhen, hvor systemet bliver mere forudseende. Hvis man ændrer algoritmen til at fange patienter, der er i risiko for at få en en skade, kan det hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger før en operation,” siger hun.

Nysgerrighed er som at vandre

For Kjersti Mevik har projektet med at udvikle algoritmen også bekræftet hendes tro på, at teknologien kan arbejde sammen med mennesker. Og at den kan hjælpe os med at finde bedre svar på en række spørgsmål.

”Med kunstig intelligens kan vi se sammenhænge i store mængder data, som vi ikke har haft mulighed for at se før. Den kunstige intelligens kan udføre en del af vores arbejde og støtte os i at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag,” siger hun og tilføjer:

”Den skal ikke nødvendigvis træffe de endelige beslutninger, men den kan støtte os i at træffe rigtige beslutninger.”

Det er ikke sidste gang, hun har kastet sig over et projekt, der handler om at finde bedre svar på de udfordringer læger og patienter løber ind i.

”Jeg bliver inspireret til at finde ud af, hvad andre har gjort for at løse et problem. Og hvis jeg ikke finder svarene, finder jeg selv en løsning. Uden nye løsninger bliver det kedeligt, og jeg kan godt lide at finde nye veje – lige som når man vandrer i fjeldene.

Nysgerrig efter at vide mere? Læs om Helse Nords samarbejde med SAS Institute og andre innovative løsninger i Norden.

Annoncen er produceret den 06.06.2022 af Børsen Creative i samarbejde med SAS Institute

Forsiden lige nu