SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Annoncørbetalt indhold af NRGi

Kom hurtigt i gang med de store gevinster: Sådan kan virksomheder finde vejen ud af energikrisen

Hans Jørgen Lorenzen, der er direktør i NRGi, mener at selskabets nye tilbud er en oplagt mulighed for særligt de tunge industrivirksomheder, hvor af mange har udfordringer med at komme i gang med energioptimeringen. Foto: Jacob Nielsen
Hans Jørgen Lorenzen, der er direktør i NRGi, mener at selskabets nye tilbud er en oplagt mulighed for særligt de tunge industrivirksomheder, hvor af mange har udfordringer med at komme i gang med energioptimeringen. Foto: Jacob Nielsen

Når energien bliver dyrere, bliver det kun mere relevant at gennemføre besparelser på samme – for de kan blive større end nogensinde før. Potentialet er stort, særligt i industrien, men for de fleste kan det være en stor udfordring at komme i gang. Energi- og rådgivningskoncernen NRGi vil med et nyt totalkoncept hjælpe virksomhederne med at indfri besparelsespotentialet.

En energikrise lyder ikke som det ideelle tidspunkt at tænke i investeringer – men måske skal man netop vende situationen på hovedet og overveje, om en investering i besparelser ikke netop er aktuel i en situation, hvor energien bliver dyrere, og det samtidig er og bliver en høj strategisk prioritet for de fleste virksomheder at opnå en grønnere profil.

For en investering i egen energioptimering kan vise sig både at være en måde at afdæmpe de hårde slag fra de tordnende høje energipriser og ydermere gøre sig til en aktiv del af den fælles nationale målsætning om et CO2-neutralt Danmark inden for en overkommelig årrække.

Det er primært de tunge industrielle virksomheder, der kan få mest gavn af udfaldet på bundlinjen og på bæredygtighedskontoen. Industrien står nemlig både for 27 pct. af erhvervslivets samlede energiforbrug og 17 pct. af den samlede CO2-udledning.

Hans Jørgen Lorenzen 02 beskåret.jpg
Det er særligt de tunge industrivirksomheder, der kan få gavn af energibesparelserne, mener Hans Jørgen Lorenzen - det vil nemlig også hjælpe dem med at få en grønnere profil. Og det er en vigtig bonus, da netop industrien er én af de største syndere ift. CO2-udledning. Foto: Jacob Nielsen

En full-scale løsning fra start til slut

Hos energi- og rådgivningskoncernen NRGi har man sat sig for at gøre det til en markant lettere og tilgængelig mulighed for virksomhederne at komme i gang med besparelserne. Det bliver med et nyt totalkoncept, hvor NRGi som rådgiver påtager sig en bygherrerolle og hjælper virksomheden fra start til slut i processen – og det inkluderer både forudgående screening og analyse, finansiering og implementering under hensyntagen til den enkelte virksomheds produktionsplanlægning. Ifølge direktør i NRGi, Hans Jørgen Lorenzen, er der tale om en oplagt mulighed og en win-win for virksomhederne.

”Kigger vi på energiintensiv industri, så udledte denne sektor alene 29 mio. tons CO2 i 2020. Så man kan kun sige, at potentialet er enormt i forhold til den økonomiske del grundet de ekstremt stigende energipriser. Det gør jo, at en investering, der for blot et år siden havde en tilbagebetalingstid på 10 år, nu kan være nede på fem eller seks år. Netop fordi energien er blevet så meget dyrere – så er besparelsen blevet så meget større,” forklarer han.

Omdrejningspunktet for konceptet er, at det skal være tilgængeligt og hurtigt at komme i gang med for langt de fleste egnede virksomheder – og vigtigst af alt, at der ikke er nogen hager ved det. Faktisk kun gevinster som ligger lige til højrebenet.

”NRGi vil være virksomhedens højre hånd i processen fra start til slut. Vi hjælper virksomheden igennem fra vi starter dialogen og helt indtil, de nye tiltag er i drift. Vi går ikke, før det hele virker. Og vi kan netop med vores særlige kompetencer vide præcis hvem, der kan spare hvor meget og hvordan – og derfor tilbyder vi også finansiering af det samlede projekt,” siger Hans Jørgen Lorenzen.

Hans Jørgen Lorenzen 03 beskåret web.jpg
Spidskompetencen hos NRGi er, at de er specialister i at identificere spare- og optimeringsmuligheder hos virksomheder, der ikke nødvendigvis selv har øje for dem. Foto: Jacob Nielsen

At spotte sparemulighederne er en spidskompetence

Tilbuddet er ikke ét, man ellers kan finde derude i dag, og det er én af grundene til, at NRGi har søsat det netop nu. For det er særligt industrien, der er helt afgørende for, at 70 procents-reduktionen af Danmarks samlede CO2-udledning kan lykkes i tide – altså år 2030.

Men at få øjnene op for, hvordan og hvor meget man kan optimere sit energiforbrug, kan være svært for virksomheder i den daglige drift – om end det er blevet en nødvendighed med de eksploderende priser.

”Mange virksomheder har et enormt godt øje for det praktiske – de er enormt dygtige til at producere de produkter, de nu laver. Men alt det rundt om - hvis de eksempelvis har flere anlæg eller fabrikker side om side osv., hvordan man optimerer alt det, der ligger rundt om at producere en enhed - det har de ikke så meget fokus på, fordi det naturligt ikke er deres hovedfokus. Det hjælper vi rigtig mange med at få øjnene op for,” siger Hans Jørgen Lorenzen og uddyber det nye koncept:

”Det første, vi gør, er at lave en screening, hvor vi identificerer de muligheder, der er for effektiviseringer ift. energiforbrug. Vi vil også have blik for andre forbedringer i form af almindelige driftseffektiviseringer. Ud fra det laver vi et samlet projektforslag, der er finansieret af energibesparelserne, og så kan vi gennemføre forbedringerne med eller uden finansiering, alt efter hvad virksomheden ønsker. Det er den grønne omstilling i industrien, der er vores ledestjerne."

Hans Jørgen Lorenzen 06 beskåret web.jpg
NRGi har ifølge Hans Jørgen Lorenzen lanceret konceptet for at sætte skub i den grønne omstilling - for der er en relativt kort deadline, der hedder 2030, hvor Danmark skal have reduceret sit samlede CO2-aftryk med 70 pct. Foto: Jacob Nielsen

Et skub i den rigtige retning

Tilbagebetalingen af den eventuelle finansiering ender med at komme fra besparelserne selv.

”Virksomheden bruger selve energibesparelsen på at afdrage lånet, indtil det er væk, og så tilfalder besparelsen dem selv. Samtidig får de fleste også glæde ud af at investere i nye anlæg, for det giver typisk hurtigere processer eller højere kvalitet i outputtet, lavere bemanding til betjening eller lignende. Plus at man forbereder sig til at være med i markedet fremadrettet - for producerer man ikke grønt om få år, så får man ikke solgt sine produkter uanset. Så ryger man ned bagerst i køen,” påpeger Hans Jørgen Lorenzen.

Det er blandt andet også derfor, NRGi har spottet behovet for den nye løsning i et trængende marked.

”Jeg mener, at den her løsning kan være med til at hjælpe dele af industrien, som ellers ville være sat ud af spil i fremtiden. Man kan igangsætte den grønne rejse og besparelserne uden at hive penge op af lommen, så på den måde går det fra at være en kompleks beslutning, der involverer økonomi osv. til blot at være et spørgsmål om ja eller nej. Vi gør det, fordi det ligger os på sinde at skubbe til den grønne omstilling og gøre, hvad vi kan, for at erhvervslivet og industrien får de bedste muligheder for at komme igennem den omstilling, der lige nu er den vigtigste af alle,” konkluderer Hans Jørgen Lorenzen.

Du kan læse mere om NRGi's nye totalkoncept her.

Forsiden lige nu